Seniorlivets muligheder og begrænsninger Grethe Andersen blogger om seniorlivets muligheder og begrænsninger

God skoleledelse

Af Grethe Andersen, onsdag den 15. juni 2016 kl. 15.00

At lede en skole er en kompleks opgave. Skoleledelse har betydning for, hvordan den enkelte skole arbejder fagligt, pædagogisk og kollegialt, og for hvordan skolen fungerer i forhold til omverdenen. 

En skole til nutiden børn – vi har de børn vi har – handler om at skabe en skole, der matcher vores tids børn og danner, kompetenceudviklinger og uddanner dem til en fremtid, vi ikke kender.

En fremtid, hvor vi har brug for dygtige, kompetente livsduelige voksne mennesker.

Visionen er en folkeskole, som bliver omtalt med stolthed. En folkeskole, der rummer de rette udfordringer for alle elever. Et udviklings-, videns- og læringscenter for såvel skolens elever som skolens ansatte og en folkeskole kendetegnet af et velfungerende partnerskab mellem skolens ansatte og elevernes forældre. I og med at samfundet ofte beskrives som et videnssamfund, må vi uddanne eleverne til ”tænkende jobs”, hvor man skal beherske problemløsning, kommunikation, risikostyring og informationsbearbejdning. Folkeskolen er således en nøgleinstitution i det senmoderne samfund og opgaven er at danne eleverne til kreative, refleksive og fleksible individer, hvor de faglige kompetencer suppleres med personlige kompetencer – og hvor alle elever bliver mødt anerkendende og opbyggende som en pædagogik, tilgang og vision.

Ledelse er at mestre helhedstænkning, vise vejen frem til visionen, have styrke, være bevidst om sig selv, være kreativ og handlekraftig, turde tage ansvar og være fuldt til stede i nuet. God ledelse giver rum og plads til forskellighed og mangfoldighed.

Skolelederen er overordnet set ansvarlig for undervisningsmiljøet og arbejdsmiljøet, ligesom skolelederen ifølge folkeskoleloven har pligt til at sikre undervisningens kvalitet. God skoleledelse er afgørende for kvalitetsudviklingen i folkeskolen såvel internt – hvordan den enkelte skole arbejder fagligt, pædagogisk og kollegialt, som eksternt – hvordan skolen fungerer i forhold til omverdenen.

Den nye virkelighed kræver nye organisatoriske og ledelsesmæssige kompetencer. For at kunne trives i en tid præget af kontingens med mange forskelligartede forventninger og muligheder for valg må skoleledelserne nødvendigvis blive lige så strategisk fleksible, som de er operationelt effektive. 

Hvor ledelse tidligere blev opfattet som et nødvendigt onde må vi som ledere og medarbejdere samarbejde om, at ledelse bliver opfattet som et personalegode. Moderne ledelse er mere end blot en samling nyttige værktøjer og teknikker, det er et paradigme. Skolen som organisation skal være gennemgribende innovativ, små projekter, der gradvis dør ud er ikke tilstrækkeligt. Vi må arbejde med skolens mindset – alle ansattes mindset, så vi bliver så fleksible og åbne for ny viden og nye handlinger som muligt.

Ledelse som personalegode oplever medarbejderne, når lederen er støttende, lyttende og opmuntrende – og den der bakker op om nye ideer og hjælper medarbejderen til selvhjælp. Ledelse er også at være kontrollerende i relation til målene, konflikt- og problemløser og vagthund i relation til værdierne. Kommunikationen er vigtig, man skal vide, hvor man har sin ledelse – og at de formår professionel kommunikation, også når bølgerne går højt.

Ærlige og reel feedback og klare forventninger gør, at man som medarbejder ved, hvor man har sin leder. Faktisk sætter medarbejdere pris på ledere, der tør, vil og kan agere som så, når de samtidigt oplever, at der er fokus på at frigøre energi, vise tålmodighed og skabe vilkår for at medarbejderne kan se tingene ud fra helhedsperspektiver. Anerkendende tilgang med fokus på succeserne matcher en ny professionalisering af det pædagogiske personales syn på rolle, ligesom, det er relevant at overveje, hvad folkeskolen kan karakteriseres som i dag, og hvordan vi vælger og anvender nye redskaber/metoder samt tilgange og teori, som vi i dag anser for vigtige inden for givne mål og rammer. Det er vigtigt, at læringsmålstyret undervisning med diverse platforme opleves som en gevinst i samarbejdet til alle sider.

I en anerkendende tilgang fokuseres på muligheder frem for problemer. Anerkendelse er forskellig fra ros. Ros styrker selvtilliden hvor anerkendelse styrker selvværdet, selvfølelsen og evnen til selvregulering. At give anerkendelse er med til at styrke personers oplevelse af handlekompetence, som så kan danne basis for læring og udvikling inden for områder, hvor personen måske ikke troede på egne ressourcer og evner. Anerkendende kommunikation er en metode, der handler om at værdsætte det, der virker, det vi gør godt i dag, det der giver os energi i hverdagen. Herudfra skal vi skabe drømmen om fremtiden, som et positivt kompas, der kan give vores handlinger retning. Metoden kan bruges i forhold til mange forskellige emner, f.eks. til at forbedre service, til at arbejde med den enkeltes professionelle udvikling, til at skabe bedre relationer og samarbejde i en afdeling mv. 

Som skoleleder må man tage ledelse på sig, skabe rum for ledelse, udbrede ledelse i organisationen – ledelse er fortsat en position, men ledelse er også en tilgang, der skal gennemsyre organisationen:

Klasseledelse – ledelse af klasserummet

Mødeledelse – børnemøder, forældremøder, personalemøder, teammøder

Selvstyring – og selvledelse

Ledelsespraksis er at opstille og aktivere målsætninger ved at motivere og samordne medarbejdernes indsats samt koordinere og kontrollere aktiviteter. Forandringer starter med anerkendelse. Første antagelsen er, at vi bedst motiverer andre mennesker og os selv til nytænkning og forandring, når vi anerkender og værdsætter os selv. Anden antagelser er, at vi har tendens til at udvikle os i retning af de mest lovende og positive fremtidsbilleder. 

Læring og udvikling er omdrejningspunkter, når der skal udvikles og målrette talent, indsamles og anvende viden samt skaffe og allokere ressourcer. Relations arbejdet er centralt hele vejen rundt, hvor man som leder konstant opbygger og dyrker relationer sideløbende med at man afbalancerer og imødekommer stake-holderkrav. Ledelsesinnovation omfatter også værdiskabende ændringer i organisatoriske strukturer og roller. Dels i form af ny mødestruktur, afdelingsorganisering og digital kommunikation og information.

Ledelse handler dybest set om at skabe bevidsthed om egen persons relationer til og samspil med andre, hvor relationerne er det vigtigste. Man skal være åben for feedback – også når den opleves uretfærdig.

Gode råd – kort og godt:

  • Tænk i relationer og positioner, skift bevidst perspektiv
  • Prioriter dialog – giv tid og rum til refleksion
  • Stil spørgsmål frem for at give svar
  • Se uenigheder og forskelle som muligheder og gør aktiv brug af disse
  • Indtag en neutral og nysgerrig position, når du støder på andres sandheder
  • Styrk eget refleksions og kompetenceudviklingsrum
  • Skab løsninger der er brugbare og nyttige frem for rigtige
  • Se andres anderledes synspunkter som en invitation til fælles udforskning og læring
  • Vær opmærksom på at alle mennesker har deres eget værdisæt og prøv at skabe nogle fælles til daglig brug i organisationen
  • Fokuser på resurser og muligheder i stedet for på problemer og begrænsninger
  • Problemer skal løses på niveauet under hvilke de opstår
  • Selvtillid er nøglen til at maksimere potentialet, derfor er en række succeser nødvendige. Succes avler succes
  • Ledelsen skal lede medarbejderne via motivation og deres engagement
  • Resultatet afhænger af ledernes tro på det menneskelige potentiale
  • Tro på andres formåen har en direkte indvirkning på deres præstationer (jævnfør Rosenthal –, placebo – og Pygmalioneffekten) 

Det væsentlige er at vi er bevidste om, at det er børn, det handler om.

At hænge sammen og hænge sammen er to ting

Skriv en kommentar
Svar på dette indlæg: God skoleledelse Felter med * skal udfyldes
 

Skriv hvad du søger