Seniorlivets muligheder og begrænsninger Grethe Andersen blogger om seniorlivets muligheder og begrænsninger

God faglig praksis skal ledes – og ledes frem

Af Grethe Andersen, tirsdag den 10. december 2019 kl. 12.30

Der er fokus på kerneopgaven og faglig ledelse som essentiel i udviklingen af en stærk professionsfaglighed. Faglighed er ikke kun individuelt, men i høj grad et organisatorisk anliggende. Som fagprofessionel må man kunne legitimere sig, og det gør man ved at praktisere og dokumentere faglighed af høj kvalitet i en faglig kultur, hvor der ikke er modsætning mellem evidens og dømmekraft. Bogen ”Vi tror ikke – vi undersøger” viser, hvordan systematisk refleksion driver fagligheden frem (Nicolaj Ejler og Gitte Riis Hansen, Dafolo)

Det kræver, at ledelsen kommer tættere på den faglige praksis og faglig praksis kommer tættere på organisation og ledelse. Faktisk giver det i den forståelse rigtig god mening, at en skoleleder oprindelig er læreruddannet, i og med at han/hun skal kunne sætte retning for god praksis inden for organisationens mål, rammer og kvalitetsforståelse.

Skolekulturen skal i dag være datainformeret. Faglig ledelse er at skabe en læringskultur ved at skabe dokumentation og måling med mening. En organisation består af mange daglige beslutninger, hvor valg er de processer, som fører frem til resultaterne. Den fagprofessionelle placeres midt i serier af valgmuligheder, hvor det er umuligt at træffe perfekte beslutninger på grund af stor kompleksitet, vilkårlighed, ansvar og en vis frihed for den enkelte. Når betingelser og givne beslutningsstrukturer ændres, vil resultaterne blive forringet, hvis der stadig foretages samme handlinger som tidligere. Det er nødvendigt med løbende refleksioner over grundmekanismer ved at sætte fokus på de mekanismer i organisationen, som skaber beslutninger og resultater. Hvad gør vi? Hvordan virker det? Noget virker for nogle elever, ikke for andre, hvad skal forandre og forbedres, så alle elever lærer?

Ud fra disse antagelser er det lederens væsentlig opgave med et selvkritisk blik at skabe overblik, overbevise, inspirere og motivere til det nye og ”det ukendte land”. Ikke ved at have patent på den sande virkelighed, men ved at skabe vilkår for et arbejdsmiljø, hvor der er åbenhed og tillid, hvor høj faglighed er vigtigt og skabes sammen i refleksive fællesskaber, hvor der er plads til forskellighed, mangfoldighed og uenigheder, men også hvor der er en forståelse af, at noget er altså bedre end andet.

Det handler om at ledere og medarbejdere som aktører skaber betingelser for refleksionens domæne. En undrende, undersøgende og nysgerrig tilgang vil være præget af, at man går mere i dialog med andre for at lære og forstå, stiller spørgsmål for at skabe afklaring, og for at få medarbejderen/kollegaen til at kvalificere sine tanker eller ideer yderligere, giver anerkendelse for initiativ og risikovillighed, sætter pris på uenigheden, eksperimenterer og bruger fejl til at lære af.

Her er det en faglig ledelsesopgave at organisere og tilrettelægge praksis, så fagprofessionelle kan observere og reflektere integreret i praksis. Det handler om at bruge alle hverdagens situationer og aktiviteter, være målbevidst og skabe rummet ud af de muligheder, der er. Personalemøder skal prioriteres til refleksion i stedet for at lade praktiske spørgsmål og aftaler fylde tiden. Det kræver benhård dygtig mødeledelse.

Et refleksivt samfund kræver dygtig kommunikativ ledelse. Ledelse bliver der med lig med kommunikation og italesætte, af det det man gør, eller nærmere bør gøre. Kommunikationen får størst værdi, når den er knyttet til praksis, ikke kun som flotte brugs- og skueterorier, men som beskrivelser, der rummer konkrete handlinger. Der er udarbejdet et hav af planer igennem tiden, som ikke har forandret praksis til bedre.

Ligesom det er vigtigt konstant at have for øje, at såvel lederens som den fagprofessionelles udsigtspunkt er ét af mange, samtidig med at valg af optikker er væsentlige at reflektere over. Hvad ser jeg fra hvilket perspektiv? Hvad rummer mine refleksioner og refleksivitet? Hvordan anvende jeg data? Hvilken forståelse og teoridannelse ligger til grund for forforståelse, forståelse og valg? Er der empiri, jeg bør anvender? Hvad siger erfaringerne? Hvad viser trivselsmålinger, test mv? Hvordan skabes en kultur, hvor skolens fagprofessionelle motiveres for at hjælpe med at se andre perspektiver, og på den måde komme ude over egne blinde pletter? Hvordan bliver det ok at udtrykke uenighed og kritik? Hvorledes kvalificeres beslutningsprocessen og resultatet?

Dermed ses uenighed, forskellighed, mangfoldighed og konflikter som forskelle som er interessante med henblik på læring. Risikovillighed er villighed til at gå ind i såvel egne som fælles problemløsninger og forandringer. Det handler også om at ”risikere” de andres succes – fordi det er organisationens succes. Ligesom der er villighed til at tage ansvaret på sig for egne arbejdsopgaver og den fælles målsætning samt villighed til at beslutte og handle i forhold til en fælles beslutning, idet man opfatter sin egen funktion som værende vigtig.

Faglig refleksiv ledelse er et aspekt af den pædagogiske ledelse. Som pædagogisk leder er man leder af organisationens og de fagprofessionelles læreprocesser. Den refleksive ledelse er en særlig form for læringsledelse. Gennem refleksion overvejer man sine praksis eller sit fokus på meta-niveau og spejler, billedligt talt sine forforståelse, tolkninger og forståelse. Læringscyklusen i et reflekterende rum kan påbegynde hvor som helst i cyklussen: erfare – reflektere – tænke – beslutte – handle – erfare – reflektere – tænke -

Det centrale fokus bliver da at skabe anledning og støtte til den refleksive proces i organisationen eller hos de fagprofessionelle. Et godt udgangspunkt er undring; hvad er det udtryk for, at vi oplever det på den måde? Refleksiv ledelse er en udfordring såvel i relation til personlige refleksive kommunikative kompetencer, etablering af refleksive fora som udvikling af måder og redskaber til at fremme af det refleksive. Det betinger, tid, rum og rammer, der inspirerer og pirrer til kreativitet. At se nye perspektiver, danne nye helheder, koble viden erfaringer og teorier på nye måder. Det kræver så også, at skolens leder, leder opad og giver tilbagemelding, når der igen kommer krav om dokumentation, der ikke skaber mening for elevernes læring.

Skriv en kommentar
Svar på dette indlæg: God faglig praksis skal ledes – og ledes frem Felter med * skal udfyldes
 

Skriv hvad du søger