Seniorlivets muligheder og begrænsninger Grethe Andersen blogger om seniorlivets muligheder og begrænsninger

Frihed, frisættelse og identitet

Af Grethe Andersen, mandag den 19. oktober 2020 kl. 09.00

Filosoffen Jean-Paul Sartre sagde: ”Vi er fordømt til frihed”. Friheden til at vælge og skabe sit liv har både en positiv side med alle de muligheder, der foreligger og en negativ side. Når vi vælger, kunne vi havde valgt noget andet. Ikke at vælge er også at vælge. Det er i princippet et stort ansvar at tage frihedens muligheder på sig i og med, at man kun kan takke sig selv for valg, der viser sig at være uhensigtsmæssige.

Verden forandrer sig på samme tid både større og mindre. Når jeg tænker tilbage på 70’erne, var det netop tid for frigørelse. Kvinder skulle frigøres, mænd skulle blødgøres og den frie børneopdragelse blev sagen for mange. Man taler om den kulturelle frisættelse af traditioner, normer, værdier, autoriteter og selvfølgeligheder. Samtidig oplevede jeg at tiden i gymnasiet og især på læreruddannelsen var præget af, at man selvfølgelig skulle matche sin identitet og politisk ståsted til socialistisk orientering. Der var ikke mange, der turde at sige, at de faktisk var liberale eller værdsatte borgerlig konservativ politik og værdier.

Frisættelsen er et resultat af kampen for frihed med revolutioner, oplysningstiden, andelsbevægelser, kvindefrigørelse, politiske og religiøse friheder m.v. Målet var at skabe et demokratisk samfund, hvor mennesket fik ret til at tænke og vælge selv.  Frisættelsens janushoved rummer såvel det gode med mulighederne og udfordringerne, men også risikoen med kaos, fremmedgørelse og utryghed. Samt risiko for manipulation som nødvendighed af fx at have en socialistisk overbevisning.

En frisætterkultur er permanent dynamisk konstant i forandring. Hvor frisættelse af det moderne menneske fra kultur, tradition, familie mv. for nogle opleves som en positiv frisættelse, opleves det af andre mennesker som en stressfaktor. Frisættelsen af det menneskelige potentiale udgør en stor udfordring, men for mange mennesker også en fare eller risiko. Kendte rammer sætter begrænsninger og skaber tryghed, der medførte, at mange gik ind i et fælleskab som flokdyr, så efterspørgsel efter at høre til i ”omsorgsfulde fællesskaber” netop gav ro og tryghed.

Jeg besøgte gode venner, hvor vi drøftede temaet ”Me Too”. Et ægtepar med meget forskellige politiske overbevisninger. ”Det er bestemt ikke godt, hvis vi får et matriarkalsk samfund”, var mandens bekymring. Jeg har aner, der levede på Læsø, der i en periode var et kvindedomineret matrifokalt samfund. Det var vilkårene der. Ved nærmere eftertanke, kunne det måske være helt fint med et samfund, hvor kvinder i højere grad besidder de vigtigste poster. Ikke sagt dermed at kvinder skal undertrykke mænd, men måske er kvinder mere opmærksomme på andet end magt og regneark. Ikke derved sagt, at vi kvinder ikke tager ansvaret på os, det gør vi ansvarligt og loyalt. Jeg mødes med andre tidligere kvindelige skoleledere/skoleinspektører fra Aalborg kommune. Vi var i den grad loyale, men vi kan alle fortælle om mænd, der talte om civil ulydighed og ”så lowlig som målig” (nordjysk – så lovligt som muligt). Ligesom der var fortællinger om sexisme og frygtledelse med sjofle vulgære humoristisk kommunikation. Mænd har igennem tiden haft for lang (u)moralsk elstik i forhold til kvindelige ledere. Det er godt, der bliver sat stopper for magtsyg adfærd, det handler måske mere om magt end sexisme?

Skriv en kommentar
Svar på dette indlæg: Frihed, frisættelse og identitet Felter med * skal udfyldes
 

Skriv hvad du søger