Seniorlivets muligheder og begrænsninger Grethe Andersen blogger om seniorlivets muligheder og begrænsninger

Fra curling leder til markant pædagogisk leder

Af Grethe Andersen, tirsdag den 4. marts 2014 kl. 10.01

Hvad forventes af pædagogiske ledelse som er vigtig for elevernes læring, trivsel og alsidige udvikling? Der er ingen entydige svar – men et er givet, pædagogisk ledelse må baseres på viden – og matche den enorme kompleksitet som kendetegner året 2014 med ny ambitiøs folkeskolereform og nye arbejdstidsregler. Vi ved fra den første danske rigtig gode forskning, at danske skoleledere involverer sig i problemstillinger, hvis en lærer har et problem i klassen og hvis der er uro i klasseværelset.

Rigtig gode curling-ledere, der er socialiseret ind i rollen som brandslukkere, der reder kastanjer ud af ilden. Men det er timing at se anderledes på opgaven som leder. Danske skoleledere er betydeligt mindre tilbøjelige til at sætte mål for skolens arbejde og sikre sig, at lærerne arbejder efter disse. Når de få lærere gang på gang forventer, at lederen løser deres problemer – kunne ledelsen ser sig om i organisationen og få øje på alle de pædagogiske medarbejdere, der ikke gang på gang må forvente curling-ledelse.

Her er guld at hente internt i organisationen. Danske skoleledere er endvidere betydeligt mindre tilbøjelige til at involvere sig i undervisningen i form af observationer, supervision af lærerne, følge op på elevernes faglige progression og sikre sig, at lærerne arbejder efter undervisningsmålene og med læringsmål – eller i det mindste sørge for at der er andre, der gør det. Ledelse sker gennem medarbejderne.

Det er opgaven, der skal være i fokus. Skoleledelsen skal sikre fokus på lærernes og pædagogernes kompetencer og færdigheder, der har størst betydning for elevernes læring. Jo bedre samarbejdet er mellem det pædagogiske personale på skolen, jo højere er elevernes faglige resultater – når fokus er på elevernes læringsmuligheder. Samarbejdet har endvidere positiv sammenhæng med personale-trivsel.

Moderne ledelse er mere end blot en samling nyttige værktøjer og teknikker, det er et paradigme. Der er ingen manual, vi kan støtte os til som ledere. En god skoleleder ved, hvornår og hvordan skolelederen kan påvirke medarbejdere og derved eleverne positivt. Dygtige ledere tilpasser deres ledelse til den specifikke situation og kontekst.

Ledelse er også at være kontrollerende i relation til målene – samt konflikt- og problemløser og vagthund i relation til værdierne. Ærlige og reel feedback og klare forventninger gør, at man som medarbejder ved, hvor man har sin leder. Hvis en lærer siger, at jeg valgte at blive lærer, fordi jeg så havde gode muligheder for familie og fritidsliv er det en anledning til at få talt om, at vi faktisk går på arbejde for at gøre en forskel for de elever, vi har ansvar for.

Når jeg går ind i dialogen om vores nye skærpede mål og nye vilkår m.h.t. arbejdstid oplever jeg en mangfoldighed af fortællinger. Det sker også, at jeg må give reel feedback om, at det man siger, jo siger meget om, hvad man vil være kendt for – og står for.  Faktisk sætter medarbejdere pris på ledere, der tør, vil og kan agere som så, når de samtidigt oplever, at der er fokus på at frigøre energi, give plads til forskellighed og skabe vilkår for at medarbejderne kan se tingene ud fra helhedsperspektiver.

Nye arbejdstidsregler fordrer også god værdibaseret ledelse i et praksisfællesskab, hvor alle forventes at yde til den fortsatte udvikling af en god arbejdsplads med fælles fokus på kerneydelsen. Ledelse er imidlertid ikke længere alene en position, man er ansat til. Ledelse, medledelse og selvledelse er vores tids bud på, hvordan vi skaber en attraktiv arbejdsplads præget af kreativitet, gå på mod og engagement. At lede en skole er en kompleks opgave. Skolelederen har afgørende betydning for en skoles succes, og derfor har skolelederens kompetencer, fokus og engagement meget stor betydning for elevernes læring.

Skoleledelse har betydning for, hvordan den enkelte skole arbejder fagligt, pædagogisk og kollegialt, og for hvordan skolen fungerer i forhold til omverdenen. Ligesom det er muligt fx at finde karakteristika for hvilke former for ledelse, der sikre effektivitet, gode resultater og en attraktiv arbejdsplads. Vi skal sikre langt bedre faglige resultater. Hvis elever i 9 årgang ikke kan formulere en problemformulering eller læse på acceptabelt niveau, har skolen svigtet. Vi har haft 10 år til at lære eleverne at læse og problemformulere.

Begrebet effektiv er relativt nyt i dansk skoledebat. Begrebet opleves som havende en negativ valør, specielt når det anvendes som omkostningseffektivt.  Hvis man derimod taler om en god skole, vil der være mange tilhængere. Men hvorfor ikke have fokus på effektive møder, effektiv undervisning og effektiv ledelse? Skolernes betydning for elevernes faglige niveau hænger naturligvis først og fremmest sammen med den undervisning, der udføres i skolen. Men det er ikke nok med god undervisning ved enkelte lærere i enkelte fag.

Den langsigtede virkning heraf fortager sig. Derimod er effekten af gode skoler langt mere vedholdende. Det handler om at tage ansvar ikke at forenkle og indsnævre. Vi skal ikke have high reliability organizations – fejfrie skoler. Men gerne skoler, hvor vi yder vores ypperste samtidig med at skolen som arbejdsplads er præget af motivation og trivsel.

Vil man opnå god undervisning er det væsentligt, hvilke mål der er opstillet for undervisningen, hvilke metoder der anvendes, hvordan lærerkompetencerne er, hvordan teamet af lærere og pædagoger samarbejde om undervisning, elevplaner, feedback elev – lærer/pædagog og hvordan forældrene inddrages. Jeg er meget optaget af, hvordan vi som skole skaber læringsmuligheder for alle elever – og hvordan jeg får alle pædagogiske medarbejdere til at se sig selv i den helt nye skole – så de ser lyset og mulighederne.

Skriv en kommentar
Svar på dette indlæg: Fra curling leder til markant pædagogisk leder Felter med * skal udfyldes
 

Skriv hvad du søger