Seniorlivets muligheder og begrænsninger Grethe Andersen blogger om seniorlivets muligheder og begrænsninger

Fortællinger bør formidles

Af Grethe Andersen, mandag den 28. maj 2018 kl. 12.00

Jeg elsker at skrive især når, jeg kan skrive om praksis. Skolerne er fyldt med viden og erfaringer, som burde formidles. Såvel ansatte på andre skoler, forældre – og politikere vil med glæde læse om andres praksis. Jeg besøgte en skole i Aalborg Kommuner. 

På skolen understøttes dynamiske målpile med programteori for læringssamtaler. Skolen er udviklet med arbejdet med læringsmål. De har med målpilen skabt retning og sørget for kompetenceudvikling. De har gennem de to seneste skoleår arbejdet med at synliggøre læring for børnene med afsæt i Hatties teori om synlig læring. Der bliver samtalet om læring på kryds og tværs. Børnenes samtaler med hinanden og med lærere og pædagoger, ligesom fokus på læring er tydelig, når personalet er sammen.

Samtidig ser ledelsen en vigtig opgave i at tilføje organisationen viden og inspiration. En folder fra en lederkonference var eksempelvis trædestenen til udviklingen med ugeskemarevolutionen. En lærer fik kolleger med på ideen, de fik et kort kursus og kastede sig ud i en nytænkning af undervisningen med fokus på læringsmål. Det smitter, fordi andre kan se ideen i det. Stille og roligt vælger lærere og pædagoger at supplere undervisningen med uger, hvor ugeskemaet anvendes. Samtidig bliver det tydeligt, at nogle fag og læringsforløb egner sig bedre end andre. Ugeskemaet med læringsmål på store tavler i klasselokalerne er også godt for børn, der har brug for meget struktur.

Læringsmål kan være individuelle, men de kan også være for klassen, det betyder meget, at mål og tegn på læring bliver visualiseret. Kort med læringsmål ligger på bordene i 0. årgang. Samtidig har barnet en cirkel med en viser, der kan flyttes. Cirklen har fire felter, en til barnets navne samt en rød, gul og grøn. Når barnet har nået målet peger viseren på det grønne felt. På indersiden af døren anvendes cirkler til læringsmål for hele klassen. I anden klasse er der en målmand på døren. Han kan have flere bolde med mål – både faglige og sociale mål. 

Teamudvikling med transformation af team til professionelle læringsfællesskaber er ligeledes et indsatsområde. For at sikre sammenhængskraft og ”Den røde tråd” har ledelsen sørget for at det har været muligt for fagteamene med deltage af både lærere og pædagoger at nedbryde læringsmål i fagene dansk og matematik til børnehøjde. Det sker ugentlig i morgentimer fra kl. 8 – 9.30. På den måde skabes vilkår for bedre undervisning og læring, som forskningsmæssigt er det vigtigste indsatsområde, når man vil forbedre praksis. Til denne proces har de gjort brug af viden omkring skabelse af en kollaborativ kultur. 

Tilstedeværelse og fælles forberedelse opleves som en stor gevinst for det professionelle pædagogiske samarbejde i skolens mange team. Lærerne samarbejder om deres fag. To dansklærere kan fx dele genre, så den ene dansklærer underviser hele årgangen i lyrik og den anden i eventyr. Med undervisning i årgange frigøres tid til fordybende læringssamtaler med enkelte elever og grupper af elever. ”Den røde tråd” beskrives ligeledes for naturfagene, det giver god mening, nu hvor prøverne er ændret. Ledelsen støtter op om sammenhængskraft med fokus på overgange. Når et nyt team af lærere og pædagoger overtager årgangen efter 2. og 5. klassetrin, er det vigtigt med en god proces for eleverne både socialt og fagligt. For eksempel inviteres elever i den nye afdeling, hvor elever tager godt imod nye kammerater og fortæller om regler og hvordan gør vi det her.

Teamene har døbt deres møder om fra afdelingsmøder til refleksionsmøder. Ledelsen går foran som rollemodeller ved at fortælle, at de også skal ændre praksis. De har besluttet at bruge 60% af mødetiden til refleksion og 40% til drift. Samtidig sker udvikling i mødet dagligt såvel uformelt som i strukturerede møder. 

Læringssamtaler på alle niveauer siver ned til eleverne. ”Vores læringssamtale på forvaltningen har givet os indsigt i, hvad vi gør godt, og hvor vi skal sætte ind. Vi er meget optaget af at tale læring og ikke aktiviteter. Efterfølgende fortalte vi personalet om, hvad vi kan være stolte af, og hvor vi nu vil sætte ind. Personalet oplever, at vi også øver os i at bruge data og beregneren. Lærerne formidler naturligt viden videre til eleverne om hvordan vi klarer os, det er godt. På den måder bliver det at anvende data introduceret og implementeret. Den største effekt på elevens læring har den feedback, der gives løbende, og som er begrundet i solide data. Data i form af generelle data, lærings- og undervisningsdata, observationsdata og trivselsdata om elevens udvikling. Også vores skolebestyrelse er optaget af at drøfte læring og læringsresultater blandt andet med afsæt i data fra kvalitetsrapporten”. 

Elevcentreret skoleledelse og faglig ledelse har ændret praksis både i ledelsens fokus og personalet. ”Vi er kommet ind i maskinrummet og personalet vil gerne have os der. Det er spændende at være leder, vi er meget mere i kontakt med elever og personale. Skolens læringsvejledere henvender man sig naturligt til, ligesom andre vejledere oplever legitimitet og det at gøre nytte. Det er helt imponerende, hvad der er sket det sidste år, der er samtaler om læring hele tiden og vi har fået en helt anden relation til personalet. Alle er gode til at hjælpe hinanden. Ingen får lov til at falde igennem. Kommunikationen er værdibaseret og ledelsen er ”Un Bosser”. Til spørgsmålet, hvad har været vigtigst i udviklingen af skolen til det, den er i dag, kommer svaret tydeligt ”Anerkendelse og fælles forståelse og italesættelse af det, der er svært samt videndeling”. Nøglen er:  ”Vi ved hvad I bokser med, giver plads – det er ok det tager tid” 

Skriv en kommentar
Svar på dette indlæg: Fortællinger bør formidles Felter med * skal udfyldes
 

Skriv hvad du søger