Seniorlivets muligheder og begrænsninger Grethe Andersen blogger om seniorlivets muligheder og begrænsninger

Forskning kan kvalificere undervisningen

Af Grethe Andersen, onsdag den 24. april 2013 kl. 12.00

Skolens leder, leder og fordeler arbejdet og har det overordnede ansvar for undervisningens kvalitet. Med en ny grundig forskningsrapport om undervisning, har skoleledelsen god forskning ”at stå på”, når de følger lærerens undervisning og bidrager til kvalitetsudvikling deraf. Den hidtil største danske undersøgelse af sammenhængen mellem lærere, undervisning og elevernes præstationer ved eksamensbordet er netop udkommet. Undersøgelsen er gennemført af SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd i samarbejde med Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) på foranledning af Skolerådets Formandskab.

Hovedkonklusionen i rapporten er, at faste og tydelige rammer gavner alle elever. En traditionel undervisningsstrategi med fokus på stærk, konsekvent klasserumsledelse (overholdelse af aftaler og arbejdsro) og stærk tydelig faglige rammesætning har en positiv betydning for elever fra alle kår. En lærer, som har tydelige og høje forventninger til eleverne, gavner også elevernes præstationer. Ifølge undersøgelsen giver det i gennemsnit højere karakterer på elevernes karakterbevis, hvis læreren bruger forholdsvis mange test som en del af deres undervisning. Og ligesom med de faste og tydelige rammer gavner mange test især de socialt svagere stillede elever. Et andet interessant resultat, er at elevernes vurdering af læreren også har betydning for deres karakterer. Hvis eleverne vurderer, at læreren er god, så får de i gennemsnit også bedre karakterer.

Til gengæld er der eksempelvis ingen sammenhæng mellem elevens vurdering af lærerens evner til at gøre undervisningen spændende og elevernes faglige præstationer.

Undersøgelsen viser lidt overraskende, at der ikke er sammenhæng mellem elevernes faglige resultater, og hvorvidt læreren underviser i sit linjefag, har en lang videregående uddannelser eller eventuelt har en diplomuddannelser. Endvidere viser det sig, at elever med læreruddannede lærere klarer sig dårligere end de elever, der har merituddannede lærere. Dette er imidlertid ikke ensbetydende med, at lærernes kompetencer ingen betydning har. Lærerens kompetencer som de opleves af eleverne, har en sammenhæng med elevernes resultater, og jo flere år læreren har undervist, jo bedre klarer eleverne sig.

Men det tyder på, at det i højere grad er lærernes realkompetencer, der har betydning, end deres formelle uddannelsesbaggrund. Det er yderst relevant i forhold til udmøntningen af de midler, der er afsat til efteruddannelse i regeringens udspil til folkeskolereform. Faktisk er de dygtigste lærere kvinder med lang erfaring som lærer. De yder en stor arbejdsindsats og arbejder relativt mange timer. Samtidig afholder de mange undervisnings-timer med en effektiv udnyttelse af tiden. De har et godt socialt miljø i deres klasser med gode sociale relationer mellem eleverne indbyrdes og mellem lærer og elever med disciplin, opmærksomhed og respekt. De udtrykker tydelige og høje faglige forventninger til eleverne,

benytter forholdsvis mange test i deres undervisning, udøver en stærk klasserumsledelse ved at være konsekvente i forhold til at sikre, at eleverne overholder aftaler, og at der er ro i klassen. De mødes ofte i et klasseteam med klassens faglærere, der kan koordinere fagene og indsatsen over for enkeltelever. Skolens som lærende organisation, kan således i høj grad have glæde af skolens guld via videndeling, observationer af undervisning, supervision m.v.

Undervisningen hos seks udvalgte lærere på tre højt præsterende skoler er ifølge observationerne karakteriseret ved: Højere grad af fokus på faglige mål for elevernes læring, feedback til eleverne, bestræbelse på at inkludere alle elever, tydelighed i undervisningen, godt forhold mellem lærere og elever, godt klassemiljø, få forstyrrelser og kun lidt uro og engagerede elever. Lærerne på de lavt præsterende skoler er jf. observationerne mere orienteret mod trivsel, relationer og proces og mindre optaget af at finde ud af, hvad eleverne har lært, ligesom de i højere grad tillægger eleverne og deres forældre ansvaret for elevernes læring end lærerne selv. Observationerne peger generelt på, at det kollegiale samarbejde om undervisning ikke er særlig udviklet. Som skoleleder vil jeg formidle forskningen til lærerne på min skole, det er vigtigt at læreren har viden om forskning og anvender denne viden til at kvalitetsudvikle sin undervisning. Undersøgelsen giver et godt udgangspunkt for videre forskning, hvor der gås mere i dybden på de enkelte områder. Undersøgelsen kan være med til at identificere de mest lovende områder, hvor der kan gennemføres yderligere forskning f.eks. i form af kontrollerede forsøg.

Undersøgelsens resultater

Undersøgelsens analyser viser, at eleverne som helhed opnår de bedste faglige resultater, når lærerne:

  • udtrykker tydelige og høje faglige forventninger til eleverne
  • benytter forholdsvis mange test i deres undervisning
  • udøver en stærk klasserumsledelse ved at være konsekvente i forhold til at sikre, at eleverne overholder aftaler, og at der er ro i klassen
  • har et godt socialt miljø i deres klasser med gode sociale relationer mellem eleverne indbyrdes og mellem lærer og elever med disciplin, opmærksomhed og respekt
  • afholder mange undervisningstimer med en effektiv udnyttelse af tiden
  • mødes ofte i et klasseteam med klassens faglærere, der kan koordinere fagene og indsatsen over for enkeltelever
  • er kvinder
  • har samme køn som eleven
  • har lang erfaring som lærere
  • yder en stor arbejdsindsats og arbejder relativt mange timer
  • vurderes af eleverne som gode lærere.

De fleste lærer- og undervisningsforhold, der som helhed har en positiv betydning for elevernes faglige præstationer, har tilmed en særlig positiv betydning for elever med svagere social baggrund.

For elever med en svagere social baggrund har det derudover en positiv betydning, at:

  • Læreren bruger relativt meget tid til fælles opgaveløsning i hele klassen (i forhold til tavleundervisning, gruppearbejde og individuel opgaveløsning)
  • Læreren lægger lige så stor vægt på faglige som på sociale, trivselsmæssige mål for undervisningen
  • Eleverne arbejder relativt meget med lektier
  • Skolen anvender lærernes seneste arbejdstidsaftale af 2008, der giver såvel lærere som ledelse større autonomi og fleksibilitet.

 De fleste lærer- og undervisningsforhold, der har en positiv gennemsnitlig betydning for elevernes præstationer, synes også at have en positiv betydning for de elever, der har en stærkere social baggrund.

Desuden synes et par øvrige forhold at have en positiv betydning for netop disse elever:

  • Læreren bruger relativt lidt undervisningstid på fælles opgaveløsning i hele klassen, men relativt meget tid på individuel opgaveløsning og elevstyret undervisning.
  • Skolen anvender lærernes arbejdstidsaftale af 2005, der giver såvel lærere som ledelse mindre autonomi og fleksibilitet end 2008-aftalen.

Den kvalitative del af undersøgelsen, der er baseret på observation af undervisningen, bekræfter en række internationale forskningsresultater om, hvad der karakteriserer effektiv undervisning.

Undervisningen hos seks udvalgte lærere på tre højt præsterende skoler er således ifølge observationerne karakteriseret ved:

  • Højere grad af fokus på faglige mål for elevernes læring
  • Feedback til eleverne
  • Bestræbelse på at inkludere alle elever
  • Tydelighed i undervisningen
  • Godt forhold mellem lærere og elever
  • Godt klassemiljø
  • Få forstyrrelser og kun lidt uro
  • Klasseledelse
  • Engagerede elever (med en enkelt undtagelse).

Lærerne på de lavt præsterende skoler er jf. observationerne mere orienteret mod trivsel, relationer og proces og mindre optaget af at finde ud af, hvad eleverne har lært, ligesom de i højere grad tillægger eleverne og deres forældre ansvaret for elevernes læring end lærerne selv.

Observationerne peger generelt på, at det kollegiale samarbejde om undervisning ikke er særlig udviklet.

Skriv en kommentar
Svar på dette indlæg: Forskning kan kvalificere undervisningen Felter med * skal udfyldes
 

Skriv hvad du søger