Seniorlivets muligheder og begrænsninger Grethe Andersen blogger om seniorlivets muligheder og begrænsninger

Forældreansvar

Af Grethe Andersen, onsdag den 28. maj 2014 kl. 14.30

Folkeskolen er blevet en ’fritvalgsinstitution’ og et produkt, som forældre på egen hånd kan vælge, ud fra egne ønsker og behov. Dette gør på godt og ondt op med tankegangen om, at folkeskolen er den institution, der samler lokalsamfundets børn på tværs af sociale skel og økonomiske forhold. Det frie skolevalg gør, at elevsammensætningen på mange skoler ikke længere afspejler den beboerstruktur, der er i lokalsamfundet. 

Barnets slægtsvilkår er tilsvarende ændret bredt set. Barnet fik tidligere i højere grad sin identitet fra slægtsrelationerne og ikke mindst lokalsamfundet.

I dag er der tendens til, at de sociale relationer ikke mere er bundet sammen af traditioner. Man bliver ikke på samme måde som tidligere født ind i en bestemt rolle som var givet af stand, erhverv, køn og alder – på godt og ondt. Jo mindre tradition et barn har at hænge sin identitet op på, des mere vil det sociale hverdagsliv være udgangspunktet for identitetsdannelsen.

Barnet er sat fri af de nære fællesskaber og skal i højere grad selv foretage valg og skabe identitet. Den enkeltes hverdagsliv er i højere grad styret af egne præferencer, hvilket betyder at den enkelte har mange muligheder for individuelle valg, men også må tage ansvar for egne valg. Samtidig kan vi konstatere, at den sociale arv slår stærkt igennem. Det er et paradoks, vi må forholde os til. Set i lyset af samfundets ændringer er skolen stadig et af de få skæbnefællesskaber, hvor man møder vidt forskellige individer. Derfor er det afgørende hvordan man tænker skole og hvilket dannelsessyn og menneskesyn, som ligger til grund for dette.

Forældre må ses som aktive medspiller og som ressource såvel i forhold til eget barn som i forhold til barnets klassekammerater og øvrige netværk. Alle forældre har ressourcer, som vi bør være langt bedre til at medtænke i skolens virksomhed – og det er mine erfaringer, at forældre meget gerne vil medvirke til skolens fortsatte kvalitetsudvikling. Det er afgørende for det gode skole-hjemsamarbejde, at skolen har en anerkendende tilgang til forældre som samarbejdspartnere.

I denne tilgang er der bl.a. en forståelse af, at forældrene er eksperter på deres barn, at de kan bidrage positivt, at samarbejdet prioriteres højt, og at kommunikationen er ligeværdig. Der ligger også en opgave lige for i at få drøftet med forældregenerationen, hvad der er deres ansvar. Det centrale spørgsmål er, om der ikke stadig er fundamentale spilleregler for at opføre sig ordentligt, som forældre bør lære deres børn? Principper for forældreansvar kan fx være:

  • På vores skole deltager forældrene som udgangspunkt aktivt i de faglige eller sociale aktiviteter, der har til hensigt at understøtte børnenes udvikling
  • Alle forældre medvirker til et godt læringsmiljø i skolen og i de enkelte klasser, og forældrene tager i samarbejde med skolens medarbejdere ansvar for, at der findes en god og konstruktiv omgangstone
  • Det forventes, at forældrene bidrager til, at eleverne efterlever skolens ordensregler, værdiregelsæt og almindelige normer for god opførsel
  • Det tilstræbes, at forældrene understøtter deres barns læring i hjemmet, fx ved at støtte op om eventuel lektielæsning, ved at læse sammen med barnet på daglig basis, eller/og ved at inddrage barnet i kulturelle og samfundsrelaterede aktiviteter
  • Forældrene skal så vidt muligt bidrage til, at barnet møder undervisningsparat op i skolen, og at barnet er motiveret til læring
  • På vores skole vægter vi, at børnene har spist morgenmad hjemmefra og i øvrigt møder udhvilede og til tiden
  • Forældrene medvirker til, at barnet møder til tiden i alle lektioner

En lærer spurgte mig, da vi talte om formulering af principper for forældreansvar: ”Hvad så Grethe – skal forældrene sendes på ”Inspektørens Kontor”, når de ikke lever op til principperne?” 

Det er vigtigt, at formål med skole-hjem-aktiviteter står klart for både det pædagogiske personale og forældre. Forældrene skal deltage i aktiviteter på skolen, fordi de kan se, at indholdet af samarbejdet er vigtigt.

Skolerne kan arbejde med at understøtte en aktiv familiekultur, fx med at få forældrene til at omtale skolen positivt, at vejlede forældrene i, hvordan de kan støtte deres barns læring ved at fx at inddrage barnet i madlavning og se tv sammen, at vejlede forældrene i, hvordan de kan støtte op om deres barns lektielæsning eller fx gennem såkaldte forældre-læringsbreve.

Vi har en meget stor opgave i at skabe billeder af en helt ny folkeskole. Der vil være forældre, der ikke kan genkende den skole, de kendte og var trygge ved. Hvis de har en oplevelse af, at de trods alt er ”blevet til noget” vil de være bekymret for, hvorvidt deres barn nu er udsat for et eksperiment. 

Skriv en kommentar
Svar på dette indlæg: Forældreansvar Felter med * skal udfyldes
 

Skriv hvad du søger