Seniorlivets muligheder og begrænsninger Grethe Andersen blogger om seniorlivets muligheder og begrænsninger

Folkesundhed – tillid eller tvang

Af Grethe Andersen, torsdag den 19. november 2020 kl. 13.30

Folkesundhed er blevet et centralt begreb for statsmagten. En statsmagt, der med folkesundheden som trumf kort gang på gang tager beslutninger uden et bredt og gyldigt demokratisk grundlag. Til og med uden at Grundloven følges og respekteres. Det ser ud til at handle mere om magt end ansvar. Især med gennemlæsning af et hårrejsende forslag til epidemilov. En lov, der rummer ordet tvang rigtig mange gange. Det være sig lovlighed af tvangsmæssig behandling af en person, der lider af en alment farlig sygdom, eller som formodes at være smittet med en sådan, hvis isolation ikke er tilstrækkelig til at forebygge eller inddæmme udbredelse af sygdommen.

Begrebet folkesundhed kan defineres som befolkningens samlede sundhedstil­stand.  I Den Store Danske Encyklopædi hedder det ”befolkningens generelle helbredstilstand i lægelig forstand”, og der står endvidere, at folkesundheden siden slutningen af 1700-tallet har haft statsmagtens interesse som økonomisk faktor eller som forudsætning for befolkningens evne til produktion og reproduktion og som et middel til at skabe bedre liv for borgerne.

Folkesundhed defineres af Det Nationale Begrebsråd for Sundhedsvæsenet som: Befolkningens samlede sundhedstilstand. Termen består af to dele: Folk og sundhed. Hvad angår den første del af termen er det karakteristisk for de forskellige definitioner, at folkesundheden vedrører befolkningen som helhed eller store grupper af befolkningen. Vi kender begrebet fra folkeskolen – der dog også giver plads til privat- og friskoler samt folkekirken, der ligeledes suppleres med mange andre frie muligheder for tro og religiøsitet.

Apropos folkeskolen – har der gennem tiden været en fælles forståelse af, at folkeskoleloven skal baseres på så bredt i politisk flertal som muligt, netop fordi, der er folkets skole. Hvad med folkesundheden – taler vi ikke som folkets sundhed og god liv og dermed med tilsvarende forudsætninger i kraft af bredt politisk grundlag for folkesundheden og folket.

Hvad suppleres folkesundheden med? Og er det overhovedet muligt med private supplerende aktører, når nu der er tale om en sundhedstilstand eller sundhedsproblemer, der potentielt eller faktisk omfatter hele befolkningen. Tilsvarende for begrebet folkesygdom. Her hedder det i nogle definitioner, at det er sygdomme, der optræder hyppigt i befolkningen.

Til og med er der mange definitioner af sundhed, som er vanskelige at forene eller synte­tisere. Ordet sundhed har etymologisk rod i oldgermansk, og betyder egentlig styrke eller kraft, mens ordet ”helbred” har rod i oldnordisk og egentlig betyder at være ”hel, uden skavanker”. Som borger kan vi kun blive mere og mere forvirret af forskellige professorers og myndigheders besyv til Corona - Covid situationen. Ligesom vi gang på gang blive udfordret af modsatrettede argumenter fra de politikere, som pt holder magtkortene tæt inde til kroppen. En sociologisk vinkel vil lægge vægt på udfyldelse af sociale roller, at værre i relationer, forbundet med andre i fællesskabet og funktioner som kriterium for sundhed. Det er lidt svært nu, hvor nordjyske kommuner lukkes ned på uigennemskueligt grundlag.

Folkesundhedsinterventioner rummer på den enes side store velfærdsmæssige og lighedsskabende potentialer, på den anden side er de i høj grad indgribende. Det ligger i begrebet ”intervention”, at der er tale om mere eller mindre indgribende initiativer – fra de minimalt indgribende oplysningskampagner over vaccinationsprogrammer, screeninger og afgifter, og til sjældnere brug af forbud, tvang og straf.

Etisk råd har fokus på vigtigheden af at respektere autonome personer ved at anerkende deres ret til at have holdninger, at træffe valg og at handle på basis af deres værdier og opfattelser. At en person er autonom kan siges at handle om muligheden for at udtænke og handle efter den livsplan, vedkommende lægger. Autonomi rummer to hovedkomponenter: Handlekompetence og frihed. Frihed, dvs. at vedkommende ikke er underlagt kontrollerende påvirkninger fra andre, f.eks. tvang, manipulation, etc. I hvilket omfang en påvirkning er frihedsundertrykkende er både betinget af påvirkningen selv og af vedkommendes evne til at modstå påvirkningen

Fælles for de fleste definitioner af sundhed er, at de giver et bud på, hvad der opfattes som ”et godt liv”. Hvad der er ”et godt liv” kan være defineret med udgangspunkt i et fagligt professionelt perspektiv – hvad enten dette perspektiv er lægefagligt, psykologfagligt, sygeplejefagligt eller andet. ”Et godt liv” kan også være defineret ud fra et dagligdags, socialt normativt perspektiv, dvs. hvilke roller og forventninger fra de sociale omgivelser man skal leve op til. Det kan også være defineret ud fra et subjektivt, individuelt perspektiv, altså hvad den enkelte person selv synes på baggrund af hvad der er værdifuldt for det enkelte menneske.

”Det gode liv” er også et spørgsmål om, hvem der skal bestemme, hvad det drejer sig om. Jeg foretrækker et tillidsbaseret samfund, der bliver ledet med respekt for folket i kraft af nøgternt evidensbaseret information, når det handler om sundhed og politisk ansvar med klare udmeldinger. Hvad er sundhedsmæssigt godt for folkesundheden og hvad er politikker og love begrundet i?

Skriv en kommentar
Svar på dette indlæg: Folkesundhed – tillid eller tvang Felter med * skal udfyldes
 

Skriv hvad du søger