Ambitiøs skoleledelse Grethe Andersen blogger om ambitiøs skoleledelse

Folkeskolen har en vigtig opgave – også for indvandrere og efterkommere

Af Grethe Andersen, torsdag den 11. januar 2018 kl. 15.30

Det har i en årrække været velkendt, at indvandrere og efterkommere generelt har dårligere skoleresultater end etnisk danske elever. Det er også været velkendt, at en alt for stor gruppe af indvandrere og efterkommere forlader folkeskolen med så dårlige faglige færdigheder, at det er tvivlsomt, om de har forudsætningerne for at gennemføre en ungdomsuddannelse. Elevsammensætningen på skolerne har også betydning ikke mindst for indvandrere og efterkommere. Skolevæsnets indsats i forhold til tosprogede elever bør ses som en del af en fælles kommunal indsats for en god integration, og således får gode muligheder for at blive velintegrerede i samfundet. Indsatsen i skolevæsnet bør ligeledes spille sammen med indsatsen på en lang række andre forvaltningsområder som eksempelvis arbejdsmarked og boligområdet. Det er vigtigt at der ydes en tværfaglig og helhedsorienteret indsats og at skoler og forvaltning samarbejder med relevante aktører.

De væsentligste aktører er elevernes forældre, familie og netværk. Forældrene er den vigtigste ressource i børn og unges liv. Det er derfor afgørende at inddrage, støtte og ansvarliggøre dem i deres forældrerolle. Det er ikke nok, at vejlede forældrene omkring vigtigheden af, at børn og unge kommer i dagtilbud og skoletilbud og bruger SFO, klubtilbud, fritidscentre og tilbud ved fx Sundhedsplejen og Tandplejen. Det er afgørende, at medarbejdere og ledere på skolerne arbejder for at inddrage, støtte og ansvarliggøre dem i forældrerollen. Målrettede forældrekurser, forældrenetværk og mentorordninger el. lign. kan være med til at støtte forældrene i at agere i en dansk kultur ift. familiemønstre, kønsroller, kultur, kommunikation, værdier, opdragelse, sundhed mv. Denne del af indsatsen skal også ses som en generel indsats ift. at sikre tosprogede familiers integration og inklusion i det danske velfærdssamfundssamfund. Dannelse til demokratisk borger sker gennem hele livet i de fire refleksive dimensioner: Kultur, arbejde, fortælling og etik.

Elevens alsidige udvikling er en vigtig del af skolen, som sammen med de faglige kvalifikationer giver eleverne mange af de kompetencer, der gør dem i stand til at klare de udfordringer, de stilles over for i samfundet, blive en del af samfundets mangfoldighed og bidrage til fortsat udvikling. Med ordene alsidig udvikling menes alle sider af elevens personlighedsudvikling, dvs. den åndelige, intellektuelle, musiske, fysiske og sociale udvikling. Lærere og pædagoger må skabe nogle rammer, som er med til at give eleverne et større overblik og struktur i hverdagen. Dette sker ved at stille klare forventninger og krav. Samtidig skal læreren skabe vilkår for, at den enkelte kan udvikle sig i sin retning ud fra egen forforståelse og egenverden, hvor skolens opgave er at møde eleverne med de forskelligheder, som de hver især besidder. Eleverne bør opdrages og undervises ved at lære om forskellighed. Når elever og lærere/pædagoger lever civiliseret i skolen, har man det til fælles, at man respekterer hinanden som forskellige individer. Relationen mellem lærer og elev sigter ikke kun på ren lærdom, men også på stillingtagen og kundskaber. Folkeskoleloven siger hvad lærerens ”pligt” er – men også at eleven skal have mulighed for… Med denne dobbelthed er relationen mellem lærer og elev kommet mere i fokus.

Lærerens sociale interaktion med eleverne har baggrund i en væsentlig relationskompetence. Læreren udviser elevstøttende ledelse med elevaktivering og elevmotivering, hvor eleven har mulighed for at opøve en selvstyring, og hvor der tages hensyn til forskellige elevforudsætninger. Dette øger både det faglige læringsudbytte som ikke-faglig læringsudbytte i form af f.eks. større motivation og autonomi. Det gode forhold mellem lærer og elev er baseret på, at læreren udviser respekt, tolerance, empati og interesse for eleverne. Synet på eleverne er præget af, at alle har potentiale for at lære, og at hver elev har sin individuelle måde at lære på, som læreren skal respektere. Elevernes alsidige udvikling handler i sidste ende om udvikling af identitet:

Hvem er jeg, og hvem bør jeg være?

Menneskets selvopfattelse og identitet påvirkes og udvikles af de relationer, det får fra andre på sine handlinger og sin væremåde. Vi er påvirkelige liv igennem, men mest i barndommen, hvor fundamentet lægges. Benny Andersen formulerer det smukt med:

Belæring bliver nemt til beskæring

Giv næring til børnenes nysgerrighed.

Det er for lidt at de ved hvad DU ved.

DU må lade dig inspirere

Af deres lyst til at eksperimentere

Med farver

Toner, ting og ord.

Timen er kort

Verden er stor. Afvisning skaber

En kommende taber.

Omhu for et sind i vækst

Gælder mere end dagens tekst.

Det er det svære at forstå:

DU kan lære af de små

Genopfriske den skaberkraft

Som Du selv engang har haft.

Skriv en kommentar
Svar på dette indlæg: Folkeskolen har en vigtig opgave – også for indvandrere og efterkommere Felter med * skal udfyldes
 

Skriv hvad du søger