Seniorlivets muligheder og begrænsninger Grethe Andersen blogger om seniorlivets muligheder og begrænsninger

Fokus på lektie

Af Grethe Andersen, tirsdag den 4. juni 2013 kl. 10.00

Lærer i 6. årgang var super glade. Eleverne scorede godt over landsgennemsnit i nationale test – også vores elever af anden etnisk herkomst. En forklaring er målrettet struktureret og differentieret undervisning. En anden, at elever, der har ekstra behov går på kursus om eftermiddagen, så de kan få hjælp til at forbedre deres resultater.

Årgangen deltager også i forsøg med tolærerordning. Vores skole er kontrolskole. I den forbindelse har eleverne udfyldt spørgeskemaer om lektier. Hvor tit har du lektier for? Har du brug for hjælp til lektier? Kan din far eller mor hjælpe dig med lektierne, hvis du har brug for Hjælp? Halvdelen af eleverne har brug for hjælp fra deres forældre. 17 % svarer: ”Nej, min far eller mor kan næsten aldrig hjælpe mig” 6 % svarer: ”Nej min far eller mor kan aldrig hjælpe mig”.

Undersøgelsen er overraskende. Vi gennemfører årlige trivselsundersøgelser, her må vi fremover have mere fokus på elevernes mulighed for at få lektiehjælpe for de, der har behov. Med udsigt til en skole med digitale læremidler vil der givet være mange flere forældre, der må melde pas.

Der er både positive og negative effekter af lektier. Blandt de positive er, at lektier giver bedre faglige resultater også på lang sigt, det styrker elevens evne til selv at løse problemer og giver større selvdisciplin. Blandt de negative er, at store mængder lektier kan føre til, at eleverne mister interessen for undervisningen, er mere trætte og går glip af muligheden for at deltage i fritidsaktiviteter. Det er endvidere vigtigt at understrege, at effekten af lektier er meget forskellige for ressourcestærke og – svage elever, hvor de stærkeste elever får mest ud af lektierne. 

Der er flere former for lektier, og de kan have forskelligt formål. I et review af lektieforskningen bliver lektier defineret som, enhver opgave som læreren forventer at eleverne gennemfører udenfor skoletiden. Lektier kan variere i omfang, fagligt niveau, formål, valgfrihed, deadline, tilpasset den enkelte, social kontekst (gruppe eller individuel). Lektier kan have varierende formål. Lektier kan være en del af undervisningen eksempelvis repetition, forberedelse på nyt materiale, eller et ønske om at eleverne benytter tillærte kompetencer (boganmeldelse, projekt i naturfag mm.). Lektier kan også have andre formål såsom skabe dialog mellem forældre og børn, være en straf, give information til forældrene om hvad der foregår i undervisningen.

Det kan dog være vanskeligt at måle effekten af lektier, idet elever som klarer sig fagligt dårligt har ofte brug for at læse i længere tid end de fagligt stærke elever. Omvendt kan tiden elever bruger på lektielæsning være udtryk for stor motivation og ihærdighed. 

Det er såedes sandsynligt at både positive og negative effekter kan opstå som følge af lektier. Blandt de positive er, at lektier giver bedre faglige resultater også på lang sigt, det styrker elevens evne til selv at løse problemer og giver større selvdisciplin. Blandt de negative er, at store mængder lektier kan føre til, at eleverne mister interessen for undervisningen, er mere trætte og går glip af muligheden for at deltage i fritidsaktiviteter. 

Moderat forældrestøtte i form af generel opmuntring har en positiv virkning på elevens faglighed, men såfremt forældrene indtager en mere direkte undervisende adfærd, da har lektier en negativ effekt.

Når man sammenholder forskningen med undersøgelsen af skolebørns dagligdag, der viser at skolebørn på en gennemsnitlig skoledag bruger godt seks timer i skolen, næsten tre timer foran skærmen med computerspil og TV og kun en halv time på motion – giver det god mening med en ny skolereform at tænke skolen anderledes, så vi kan få alle børn rustet på bedste vis via en god skolegang. 

Skriv en kommentar
Svar på dette indlæg: Fokus på lektie Felter med * skal udfyldes
 

Skriv hvad du søger