Seniorlivets muligheder og begrænsninger Grethe Andersen blogger om seniorlivets muligheder og begrænsninger

Fast eller udviklende tankegang

Af Grethe Andersen, mandag den 24. oktober 2016 kl. 12.30

Ændringer i organisationer kræver ændringer af mindset, af tanke- og handlingsmønstre.

En tidligere opfattelse er, at intelligens er statisk og ikke formbar, men professor i psykologi ved Stanford University, Carol S. Dweck, har modbevist dette udsagn og skabt sin egen teori. Carol Dweck har påvist, at elever kan falde ind under to kategorier vedrørende intelligens - noget hun kalder fixed mindset (fast tankegang) og growth mindset (udviklende tankegang). Elever med et fixed mindset oplever deres intelligens som uforanderlig. Disse elever har tendens til at give op, når de stilles over for en udfordrende opgave, fordi de sidestiller fejl og fiasko med lav intelligens. 

Elever med et growth mindset oplever derimod intelligens som formbart. Disse elever oplever modgang og nederlag som muligheder for selvstændig forbedring og intellektuel udvikling. 

Lærere og pædagoger kan styrke og udvikle et growth mindset hos eleverne ved at belønne specifikke succeser, indsatser og elevernes grundighed i en stillet opgave. Ros f.eks. ved at sige: "Du havde nogle gode argumenter, som støttede din tese", dette er langt mere produktivt, end f.eks. at sige: "Du er meget klog". Ved at rose på den måde, hjælper man eleverne til at få et growth mindset, og samtidig understreger man den specifikke færdighed, man vil have dem til at lære. 

Mindset-teori bærer på delelementer af positiv psykologi med fokus på udvikling af de muligheder, ressourcer og styrker, som et individ rummer. Teorien bygger på en forståelse af, at man enten har et overvejende fastlåst eller et udviklende mindset, hvor man henholdsvis anser sine evner for givne eller rodfæstede, eller som noget der udvikles over tid og derfor i høj grad kan påvirkes. Det er en central pointe, at arbejdet med at udvikle elevers mindset bør knyttes tæt til læringsmiljøet og relationen mellem elever og undervisere – og dermed de professionelle læringsfællesskaber.

Vi udvikler fleksible mindset, når vi får udfordringer – gerne i ”ukendt land”. Samtidig er modstand en del af læring. Fokus er på at støtte udvikling af selvkontrol og udholdenhed. Feedback er ligeledes godt og vigtigt. Vi lærer af at give og modtage feedback. Desuden er et givende læringsmiljø præget af, at andres succes anses for godt og til inspiration. Det er vigtigt at rose for indsats og vedholdenhed, risikovillighed eller eventyrlyst og at tage udfordringer.  

Modstandsdygtighed og robusthed bør man også anerkende, ligesom optimisme må styrkes. Til gengæld bør man ikke rose for intelligens, naturgivent flair eller medfødt talent, et hurtigt resultat og det at være den bedste eller perfekt. Den gode udviklende ros styrker selvværdet, selvfølelsen og evnen til selvregulering. Det er med til at styrke elevens oplevelse af handlekompetence, som så kan danne basis for læring og udvikling inden for områder, hvor han/hun måske ikke troede på egne ressourcer og evner. Handlekompetence er, at man kan bruge sin viden og indsigt, sine kompetencer og færdigheder til personlig mestring og at handle for at ændre sin egne og andres situation. Som sidegevinst udvikles et fleksibelt mindset.

Tese 7 i Hilbert Meyers 10 teser om god undervisning underbygger et læringsmiljø, der styrker udvikling af fleksible mindset. Undervisningsklima, der fremmer læring. Med denne tese beskrives de menneskelige kvaliteter i relationen mellem lærer og elev og eleverne indbyrdes. Denne tese bygger ligeledes i følge forskerne ved Oldenburg Universitetet på den nyeste hjerneforskning. Det drejer sig om følelsernes betydning – Det limbiske system og Amygdala – for indlæring/læring. Elevens selvvirksomhed/deltagelse er ligeledes af stor betydning og her skal opgaverne tilrettelægges, så de ligger inden for elevens nærmeste udviklingszone.

Eleverne er undervisningsparate.

Undervisningsmiljøet er præget af en tilfreds og glad grundstemning.

Eleven mødes positivt og anerkender med ærlig konstruktiv feedback.

Tager udgangspunkt i den enkelte elevs styrkesider.

Gensidig respekt og forståelse overfor hinanden

Tid og rum til fordybelse.

Et undervisningsmiljø der er præget af gensidig tillid, respekt og forståelse. 

Eleverne kommunikerer med hinanden og lærer af hinanden.

Et mobbefrit miljø.

Det er skolens opgave, at udvikle eleven både personligt (herunder udvikling af mindset og følelsesmæssig intelligens) og fagligt – og i forlængelse heraf at udvikle en række kompetencer, som sætter eleven i stand til at begå sig i en kompleks og omstillingskrævende omverden. Eleverne skal ikke blot lære indhold og færdigheder, men også gradvis at tage større ansvar for egen læring og behov. 

Læring handler om at skabe gunstige rammer for udvikling af barnets sociale, følelsesmæssige og intellektuelle kompetencer, der som operationelle kompetencer rummes i handlekompetence forstået som dannelsesideal. Dette er i høj grad en opgave, som skolen hjælper til med at løse ved at udvikle nye måder at lære og undervise på. Det er vigtigt, at eleverne kan læse, regne og skrive, behersker fremmedsprog - speciel engelsk, kan tilknytte faglig viden gennem IT og andre relevante medier, kan tænke og handle kreativt og musisk, har stor omstillingsevne, kan analysere og udvikle og kan indgå i netværk, team- og projektarbejde. 

Daniel Goleman gør det også klart, at følelsesmæssig intelligens ikke er genetisk fastlagt, men kan udvikles hele livet som en stadig større grad af modenhed. I modsætning til IK, som kun forandres lidt efter at vi er fyldt 10 år, synes følelsesmæssig intelligens at være tillært, og den fortsætter med at udvikle sig, mens vi bevæger os gennem livet og lærer af vore erfaringer – vor kompetence kan stadig vokse. Følelsesmæssig intelligens er bestemmende for vores mulighed for at lære de praktiske færdigheder, som bygger på de fem elementer: bevidsthed om sig selv, motivation, selvbeherskelse, indfølingsevne og beherskelse af personlige relationer. Dette synspunkt støttes af omfattende undersøgelser, som har fulgt menneskers følelsesmæssige intelligensniveau over en årrække. De afslører at mennesker bliver stadig bedre til disse færdigheder efterhånden som de bliver dygtigere til at håndtere deres egne følelser og impulser, til at motivere sig selv og til at finjustere deres indfølingsevne og sociale behændighed.

Læreren er ikke bare formidler af læseplanens indhold med opstilling af læringsmål og tegn på læring. Læreren former børnene gennem sine overbevisninger og handlinger. I dag drejer det sig om at være følelsesmæssigt engageret i eleverne og se styrken i mangfoldigheden i form af mange forskellige sociale og kulturelle baggrunde og bruge dem i undervisningen. 

Skriv en kommentar
Svar på dette indlæg: Fast eller udviklende tankegang Felter med * skal udfyldes
 

Reformen cementerer fixed mindset

Af:Niels Chr. Sauer - Den28.10.2016 kl. 13:55Anmeld kommentar

Det lyder altsammen rigtigt og klogt. Men så meget desto mere rædselsfuldt er det, at den reformskole, vi nu er blevet pålagt at opbygge, på ingen måde understøtter det, tværtimod. Hele test- og målsætningsregimet cementerer i den grad fixed mindset-skolen. Det MÅ Grethe Andersen da også selv kunne se?

Skriv hvad du søger