Seniorlivets muligheder og begrænsninger Grethe Andersen blogger om seniorlivets muligheder og begrænsninger

Får man den effekt ud af prioriteringer, strategier og retningslinjer, som man ønsker?

Af Grethe Andersen, torsdag den 22. november 2018 kl. 12.00

Hvad begrundede egentlig skolereform 2014? Mange elever mangler grundlæggende faglige kompetencer. Ringe alsidige kompetencer og forældreopbakning gør ungdomsuddannelsen svær. Folkeskolen bryder ikke negativ social arv. Folkeskolen har uklare mål, og lærerne overlades til egen fortolkning. 95-procent-målsætningens lange sigt gør målet vanskeligt at styre efter for skolerne. Kommuner er ikke gode nok til at følge op med egne målsætninger. Faglig udvikling og motivation falder i slutningen af skolegangen. Skolereform, lockouten og nye styresystemer præger debatten og fortællinger fra folkeskolens hverdag. Fortællinger, der både er positive – men så sandelig også negative. Lakmus prøven kan jo være fokus på ovenstående udfordringer, er der tegn på forbedringer?

Dafolo har udgivet bogen ”New Public Management i Danmark” (NPM). Måden NPM er blevet anvendt rummer såvel gode som dårlige erfaringer. NPM-tankegangen med ønske om gennemsigtighed, valgmuligheder, fokus på aftageren samt mulighed for at tage bestik af situationen og vælge den rigtige indsats giver mening. En progressiv velfærdspolitik og velfærdspraksis i organisationerne tager afsæt i, at vi alle er forskellige og har høje ambitioner om udvikling. Dialogerne om kvalitet og livskvalitet for de borgere, man har ansvar for, er vigtig på alle plan. Udvikling af relationer såvel på arbejdspladsen som til borgerne er fundament for udvikling af resultater. Relationel kapital og den relationelle koordinering er det gode fundament for tillid, samarbejde og oplevelse af fairness. Det er i sidste ende borgerens oplevelse af kvalitet, udvikling og tryghed, som afgør om velfærdssamfundets offentlige styring og praksis er en succes. 

Camilla Sløk beskriver i bogen, hvordan vi som skoleledere skulle være hybridledere, der måtte balancere mellem intern og ekstern legitimitet. Svaret på hvordan, er taktisk ledelse. Man skal konstant håndtere problemer, der opstår i kampene og manipulere hændelser for at gøre dem til muligheder. Camilla Sløk påpeger, at Danmarks Lærerforening igennem tiden først og fremmest har haft fokus på deres medlemmer, altså lærerne og ikke skolen, dvs. børnene, forældrene, politikerne og de generelle forventninger til skolens evne – så set i bakspejlet var det slet ikke mærkeligt at lockouten og skolereformen kom samtidig. 

Camilla Sløk beskriver ligeledes vigtige anbefalinger til skolelederne: Anvend dit etiske værdigrundlag, når det kommer til beslutninger, der angår barnets fremtid. Sæt ord på, hvem der har ansvar for hvad. Forklar meningen med det, der sker. Involver forældrene. Vær klar til at afskedige, når alt er prøvet. Det gælder elevens fremtid. Jeg kan i den grad spejle mig i hendes anbefalinger – skolelederne skal have elevens perspektiv. Det er for elevernes skyld vi holder skole.

Kapitlet med fokus på effektbaseret styring skrevet af Claus Thykær viser nye veje med effektkæder. Økonomi og Excel ark er central i politisk og administrativ styring, men får man den effekt ud af prioriteringer, strategier og retningslinjer, som man ønsker? Ledelse handler om lederskab og ledernes handlekraft og ledelseskraft bag de strategiske beslutninger, som er afgørende for effektfulde resultater i organisationen. Inspireret af bestyrelsesarbejde i Danmarks Evalueringsinstitut anvendte jeg en overgang programteori, der netop havde fokus på ønskede effekter. Jeg har for nyligt hjulpet en skole med fokus på effekt og programteori, hvor de mange antagelser om, hvordan udskolingskulturen kunne forbedres blev sat i et overskueligt visuelt koncept. Effekten er, at alle elever skal blive uddannelsesparate efter folkeskolen. Der er mange antagelser om, hvad der kan være medvirkende til den ønskede effekt: Elevens stemme – vi tager eleverne med på råd, samtaler viser, at alle føler sig som en del af fællesskabet, højt fremmøde, eleverne er glade for at komme i skole, fælles holdning til faglighed, klasseledelse og relationer, der tales anerkendende om opgaven, konstant fokus på trivsel og motivation, vidensdeling om evidens, faglighed, relationsarbejde og klasseledelse samt fælles opgave at skabe vi-kultur blandt kolleger og elever. Effektkæder har desuden den fordel at flere fagligheder, tættere familiesamarbejde og lokalsamfundets muligheder kan sættes i spil.

Jens Linde afslutter bogen ”New Public Management i Danmark” med et ønske om, at den offentlige sektor må konsolidere arbejdet med evidens- og kvalitetsledelse, så alle bliver fortrolige med det og samtidig øge autonomien, så medarbejdere og ledere trives og føler, de har rum og ressourcer til at arbejde evidensbaseret med en bedring af den offentlige sektor.

Skriv en kommentar
Svar på dette indlæg: Får man den effekt ud af prioriteringer, strategier og retningslinjer, som man ønsker? Felter med * skal udfyldes
 

Skriv hvad du søger