Seniorlivets muligheder og begrænsninger Grethe Andersen blogger om seniorlivets muligheder og begrænsninger

Fælles mål anvendes ikke

Af Grethe Andersen, torsdag den 20. december 2012 kl. 10.00

En ny undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) peger på, at lærerne i den måde, de tilrettelægger og gennemfører undervisning på, ikke synes at efterleve den målstyringspræmis for undervisningen, som 1993-lovgivningen lægger op til, og som ”Fælles Mål” udspringer af. ”Fælles Mål” indeholder trinmål og slutmål for de enkelte klasser og består af faghæfter for folkeskolens forskellige fag. Hvert faghæfte indeholder bindende nationale mål i form af fagformål, trin- og slutmål, læseplaner og undervisningsvejledninger. Inden for rammerne af disse mål skal lærerne fastlægge læringsmål for eleverne, der mere præcist beskriver, hvad elever skal søge at opnå viden om, eller hvad de skal kunne. Men ifølge undersøgelsen fra EVA anvender lærerne ikke ”Fælles Mål”, og lærerne får ofte ikke sat læringsmål for eleverne.

Ændringen af folkeskoleloven i 1993 markerede et paradigmeskift i folkeskolen, som betød, at undervisningsdifferentiering blev gjort til et bærende pædagogisk princip for undervisningen. Princippet blev koblet til et løbende arbejde med evaluering af og målfastsættelse for den enkelte elevs udbytte af undervisningen. ”Fælles Mål” skal i den forbindelse ses som det fælles faglige afsæt for lærernes undervisning. Et afsæt, der sætter fokus på, hvad eleverne skal lære, snarere

end hvilket stof de skal igennem, og hvilke aktiviteter der skal foregå i undervisningen. Undersøgelsen viser samlet set, at lærerne ikke er målstyrede i den måde, de planlægger og tilrettelægger deres undervisning på. En forklaring kan være, at ”Fælles Mål” er diffuse og vanskelige at omsætte til praksis.

Lærernes planlægning og tilrettelæggelse af undervisningen tager derimod afsæt i emner og aktiviteter. Det betyder, at lærernes fokus er på, hvilke emner der skal undervises i, og hvordan de konkret skal udmøntes i undervisningen, frem for hvilke læringsmål eleverne skal arbejde hen imod, og hvordan disse skal operationaliseres i undervisningen. Undersøgelsen viser, at skolelederne udtrykker tillid til, at lærerne naturligt inddrager ”Fælles Mål” i planlægningen af undervisningen. Undersøgelsen viser således, at skolelederne ikke efterspørger viden om, hvordan lærerne i praksis bruger ”Fælles Mål”, og at skolelederne i nogle tilfælde ser et ledelsesmæssigt fokus på brugen af ”Fælles Mål” som en unødig kontrol af lærernes arbejde. Det generelle billede er, at forvaltningerne, på samme vis, som skolelederne gør det i forhold til lærerne, udtrykker tillid til, at skolerne løser opgaven med at varetage arbejdet med ”Fælles Mål” tilfredsstillende. Herudover har forvaltningerne et begrænset kendskab til, hvordan skolerne griber opgaven an, og i hvilken grad undervisningen bliver tilrettelagt, så den leder frem mod ”Fælles Mål”.

Lærernes og skoleledernes svar på EVA’s spørgsmål pegede i nogle tilfælde på, at de havde svært ved at følge logikken i spørgsmålene om fx ”Fælles Mål”s betydning for deres undervisning. Når EVA fx spurgte matematiklærerne om, hvordan de brugte ”Fælles Mål” i deres planlægning af undervisningen, fortalte de om, hvordan de brugte deres bogsystem. Når EVA spurgte om mål i undervisningen, fortalte lærerne om alt fra sociale mål til inklusion som indsatsområde.

Når EVA spurgte skolelederne om betydningen af målsætningsarbejdet, fremhævede de, at andre områder af lærergerningen også var vigtige – fx at lærerne er gode klasserumsledere. Da der er tale om en kvalitativ undersøgelse, får vi et billede af mange af de forhold, der gør sig gældende på fem skoler. Lærernes kendskab til materialet i dets fulde omfang er begrænset. De kender primært til de faglige trin- og slutmål, som findes i faghæfterne, mens deres kendskab til læseplaner for fagene og undervisningsvejledninger forekommer mere begrænset. På Vester Mariendal skole underviser lærerne med fokus på ”Fælles Mål”, trinmål, slutmål og læringsmål for eleverne.

Det er der givet også mange andre skoler, der gør. Det kommer ikke bag på mig, at der fortsat findes skoler, der ikke ser sig forpligtet til at arbejde med nationale mål. Jeg har lyttet til underviser på lederuddannelse, der tog afstand for de forskydninger, der er sket fra indhold til det målelige, fra substans til dokumentation og fra afprøvning til evidens. Når vi i den danske folkeskole bredt set har vanskeligt ved at få givet vores svageste elever de bedste vilkår for at kunne få en ungdomsuddannelse, kan et af svarene måske være, at der er god grund til at få set på målstyring, forpligtelser og sikring af den bedste undervisning for alle vores elever. Regeringens nylige udspil til en reform af folkeskolen indeholder bl.a. et forlag om at forenkle Fælles Mål og gøre materialet mere anvendeligt for lærerne i undervisningen.  

Skriv en kommentar
Svar på dette indlæg: Fælles mål anvendes ikke Felter med * skal udfyldes
 

Skriv hvad du søger