Seniorlivets muligheder og begrænsninger Grethe Andersen blogger om seniorlivets muligheder og begrænsninger

Faglige organisationer kan gøre medarbejdere til flokdyr

Af Grethe Andersen, torsdag den 22. februar 2018 kl. 17.00

Det mest irriterende, frustrerende og provokerende jeg som leder har oplevet, har været, når medarbejderne ikke ville bruge skolens samarbejdsudvalg eller MEDudvalg, men i stedet mødtes de og bagte pebrede rævekager i deres så kaldte ”Faglige Klub”. En klub som kun lærere kunne deltage i – og som få af de ”gamle” i gennem tiden styrede med deres retorik og stuktur, der gik i arv til næste generationer. ”Vil du være en del af os, må du være lige som os”. 

Det var som regel en lille skare af lærerne, bortset fra, når det blev annonceret at Danmarks Lærerforening gav rødvine og ost. Hvem kommer ikke gerne til ostebord med rødvine – dejligt med fest. Det var et lærerfænomen – alle de øvrige faglige organisationer var ikke inviteret, for lærerne var jo de vigtigste. De andre faggrupper brugte ledere og arbejdsmiljø- og tillidsrepræsentanter til at skabe dialog om det konkrete her og nu. Det er faktisk tankevækkende, at lærere, der skal danne vores børn og unge til demokrati bruger så meget energi – ofte det meste på deres fagorganisatoriske tilhørssted – i det skjulte i stedet for at agere demokratiske borger i og med de utrolig mange møder, hvor det var muligt.

Jeg har aldrig brudt mig om det. Som lærer brændte jeg for pædagogisk, didaktisk og organisatorisk udvikling og samarbejde derom. ”Surstålerne”, de røde negative, der elskede at hade ledelse var en mærkelig klub. Som skoleleder, var det bestemt heller ikke mit yndlingsarbejde. Det var som om, at eleverne forsvandt og magtfænomener som personaledæmoner fik liv. Jeg lyttede en gang til Stine Bossen, der sagde, at vi som ledere skulle lade de sure røde brokhoveder leve deres egen sure liv, nyde at der på alle arbejdspladser var de grønne innovative, kreative, nytænkende, totalt optaget af opgaven og fællesskabet om udvikling – og passe på med de gule. De gule, kan gå begge veje, og dem er der flest af. Så der skulle vi som ledere være strategiske.

I dag møder jeg lærere og ledere, der ikke ønsker sig tilbage til den skjulte ledelse som var konsekvensen af de aftaler, der var tilbage i den tiden med Ø, U og F, helhedsaftaler, hvor lærerkredsen havde stærkt mandat og hvor der handlede om at forstå sin plads som fagpolitisk medlem af Danmarks Lærerforening eller det ældgamle lærerråd med uformel ledelse. Mange nyder i dag, at de har fri, når der har fri.

Da der var lockout for fire år siden oplevede jeg, at unge lærere, der ikke havde meldt sig ind i DLF blev udsat for skideballer og trusler. De var nyuddannede, og havde et anderledes syn på vigtigheden af ensartethed og fagforeninger end de, der mødte op i ”Faglig Klub”. Samtidig ville de gerne spare pengene indtil videre. Jeg lyttede til grædende fortællinger, her kunne jeg kun vise omsorg og sige, at det just ikke svarer til skolens personalepolitik og værdigrundlag, så ud fra det perspektiv var det ikke i orden. Men jeg skal da love for, at det gik stærkt for dem med at rette ind. Min eger holdning, måtte jeg klogt holde tilbage.

Nu er vi der igen. Hvis jeg skal ønske noget vigtigt for mine medledere og for de mange dygtige organisationsmennesker i skolerne, der vil alle børn det bedst, er det, at der også bliver indgået aftale om, at problemer, usikkerheder, konflikter m.v. skal behandles i skolens samarbejdsudvalg, og at man selvfølgelig går til nærmeste leder. Det er gift for skolerne med snak i krogene og mærkelige dosmersedler til skolelederen med kritik, der ikke bliver sat i kontekst. Eleverne hører det og ser det sker. Det gennemsyrer skolemiljøet, skolelivet og tonen på skolen. Begrav ”Faglig Klub” – det hører fortiden til.

Tillidsrepræsentanterne har en særdeles vigtig opgave i at skabe ”ro på arbejdspladsen”, en opgave, der betinger indsigt i og analyse af hvilke faktorer, der såvel internt som eksternt er på spil. Meget nemt kan reaktionsformen her blive præget af en traditionel magtkamp leder – medarbejdere. På kort sigt kan det have en effekt med det mål at skabe en form for ro på arbejdspladsen (den kendte historie med hvem der er den gode og hvem der er den onde) på lang sigt er det et skridt frem og mindst to tilbage. 

Fokus må nødvendigvis flyttes fra interne magtkampe på det interpersonelle plan til fælles bestræbelser på at skabe vilkår for en fremtidsorienteret arbejdsplads. Mine erfaringer er, at vil vi sikre de dygtige medarbejderes fortsatte funktion og glæde ved at være ansat i organisationen må vi ud over det stadie, hvor magtkampe sker på et fagpolitisk medarbejder-medarbejder eller medarbejder-leder plan.

En andet perspektiv er, at vi igen i dag ser mange folkeskoler, hvor ledelse og medarbejder sammen med skolens bestyrelse og skoleforvaltninger har formået at ny orientering, hvordan man sammen skaber skole med de bedste vilkår for teamsamarbejde i professionelle læringsfællesskaber. Det vil være en katastrofe, hvis det igen går ud over alle de, der godt kan finde ud af at drive folkeskole sammen med den bedste skole for alle elever – der er alles elever.

Skriv en kommentar
Svar på dette indlæg: Faglige organisationer kan gøre medarbejdere til flokdyr Felter med * skal udfyldes
 

Mangel på empati og historisk viden er en farlig kombination på ledelsesgangen

Af:Helle Thormann Hartvigsen - Den23.02.2018 kl. 13:41Anmeld kommentar

Efter at have læst ovenstående indlæg af Grethe Andersen er jeg chokeret over flere ting:
At man kan have ledere i vores folkeskole, der har så lidt forståelse for samarbejde og så lidt respekt for faggruppernes forskellighed.
At en skoleleder i den danske folkeskole udviser en så stor mangel på indsigt i de sidste 150 års historie og ikke mindst, at Danske Kommuner overhovedet vil lægge spalter til sådanne hadske udfald mod en stor del af deres egne medarbejdere.
Heldigvis fornemmer jeg, at Grethe Andersen ikke længere besidder en ledelsesstilling i den danske folkeskole, hvilket blot gør det endnu mere grotesk, at hun får spalteplads her.

´Gotesk syn på egne medarbejdere

Af:Simon Pihl Sørensen, Lyngby-Taarbæk Kommune - Den23.02.2018 kl. 12:41Anmeld kommentar

Når man læser det du skriver, og den meget nedladende tone, du skriver det i, står det klart, at du ikke bryder dig og faglig organisering. Det er en ret. Men at du som tidligere leder pr. automatik går ud fra, at man har dubiøse hensigter, ud over det saglige og faglige , fordi man organiserer sig, siger måske mest om, hvordan du har forvaltet lederrollen. I øvrigt er det en analyse, som hviler på manglende kendskab til den danske arbejdsmarkedshistorie. Når alle andre lande - som i alle - misunder vores system, er det jo netop fordi vi med hver vores afsæt i stærke organiseringer på begge sider - er i stand til at finde fælles løsninger. Løsninger som vel at mærke efterfølgende implementeres sammen. Det har givet det Danmark, vi har i dag, hvor aftaler på arbejdsmarkedet - lokale som nationale - udgør nerven i et system, som er mere tillidsfuldt, mindre konfliktfyldt og med statsgaranti har færre strejker og lockouts end lande, hvor aftalemodellen ikke fungerer. Altså også mere effektivt. Hvis man som leder ikke har blik for at rumme denne opskrift på succes, kan man godt hævde, at det er opskriften, der ikke virker. Fakta siger bare entydigt noget andet. Så jeg drister mig til en anden konklusion, som jeg tror ligger lige for: Måske er det lederen, der ikke er sin opgave voksen. Herregud, hvis man ikke som leder med saglige og faglige argumenter er i stand til at lede - selv hvis man møder et fællesskab - skal man nok lave noget andet.

Skriv hvad du søger