Seniorlivets muligheder og begrænsninger Grethe Andersen blogger om seniorlivets muligheder og begrænsninger

Et paradigmeskift – fra fokus på indhold og aktiviteter til læringsmål

Af Grethe Andersen, onsdag den 27. maj 2015 kl. 10.30

En grundlæggende præmis bag principperne for læringsmålsstyret undervisning er troen på at alle elever kan opnå progression og følelsen af succes i arbejdet mod et læringsmål uanset forudsætninger – et dynamisk mindset, hvor intelligens og evner ikke er statiske faktorer, men kompetencer, der kan udvikles under de rette betingelser. Elever skal lære at være bevidste om, hvor de befinder sig i forhold til målet for deres læring, og hvilken læringsstrategi de kan anvende for at komme videre i læreprocessen eller den konkrete opgaveløsning. Hatties metaanalyser (2009) viser en stærk læringseffekt af metakognitive strategier og læringsstrategier. Det betyder, at for at lykkes med sin læring må man tænke over: Hvordan lærte jeg mon dette? Hvor ved jeg det fra? 

Hovedsvaret på øget læring er metakognition. Tænkning om tænkning. Hvis man ønsker, at eleverne skal lære mere, skal man ikke undervise mere, men øge mængden af situationer, der kræver metakognition. 

Når spørgsmålet er: Hvad skal eleven kunne? Hvad er læringsstrategi? Så handler det om planlægning, vurdering af opgaven, analysere opgaven, at sætte sig mål, selvvurdering, vurdering af forkundskaber, egne forudsætninger, mestringsforventninger, motivation, interesse, værdi og målorientering. Den indledende fase er bygget op om læringsmål. Dernæst planlægning af læringsaktivitet: Sted -Tid - Varighed – Hjælpemidler – Handling. 

Det er i høj grad et paradigmeskift at gå fra planlægning af undervisningen med fokus på indhold og aktiviteter til læringsmål. Samtidig skal eleverne støttes i at lære at lære og via læringssamtaler (feedback) blive støttet og styrket i udvikling af læringsstrategier, selvrefleksion, motivation, koncentration, social interaktion, samarbejde – selvevaluering og at søge hjælp og råd.  

Jeg har i praksis fulgt undervisning i en 7. klasse, hvor eleverne arbejder med elev-elev undervisning. Læreren har beskrevet: ”I skal nu planlægge undervisning for hinanden. I får syv lektioner til at lave dette arbejde. Formålet med at arbejde på denne måde er, at I hver især og i grupper skal tage ansvar for jeres egen og jeres kammeraters læring og læringsmiljøet i klassen. Det gør vi ved at I bliver inddelt i grupper. I disse grupper skal I arbejde med en særlig del fra Kim Fupz’s forfatterskab. I skal lave de opgaver der hører jeres del til og læse den/de tekster, der er relevante herfor. Find teksterne på dansk.gyldendal.dk eller Google drev. Derpå skal I planlægge, hvordan I vil udføre undervisningen, hvor I står som lærerne. Det vil sige, at I skal tænke over: Hvad vil vi have, at vores kammerater skal have fokus på at lære, hvilke opgaver, hvordan opgaverne skal være, hvordan der skal arbejdes med opgaverne, skal der løbende samles op, hvordan vil I evaluere, så I kan tjekke om alle har lært det de skulle, osv”

Det har været interessant at følge. At opstille mål, lave planer, lave aftaler om samarbejdsmåder og ansvarsområder, at lytte aktivt, at vente på tur, at håndtere uenighed / konflikter, at argumentere for et synspunkter og tage ansvar har været en del af processen. Gensidig undervisning lægger vægt på, at læreren sætter eleverne i stand til at lære og anvende kognitive strategier som for eksempel at give resumeer, stille spørgsmål og analysere. Ved anvendelse af denne strategi opdeles eleverne i mindre grupper, hvor eleverne skiftes til at være ”lærer”, og lærer og elever skiftes til at lede dialogen gennem resumering, spørgsmål og besvarelse/forklaring. Eleverne bringes herved gennem aktiv deltagelse i forskellige roller til at forstå meningen med en tekst. 

Det lykkes bedre for nogle elever end andre, men alle har lært rigtig meget af forløbet. De enkelte undervisningsforløb afsluttes med konstruktiv kritik fra klassekammeraterne, hvilket netop fik karakter af metalæring. Elever trænes i at stille sig selv og hinanden de relevante spørgsmål for at håndtere en given opgave. Jeg så elever, der normalt melder sig ud af undervisningen være meget aktive, jeg hørte en pige sige, at det er fantastisk at de useriøse drenge kan være så seriøse. Jeg oplevede bevægelse i undervisningen, hvor dele af teksten skulle findes på skolens matrikel og elever som lærere. Vigtigst er oplevelsen af en dygtig lærer, der evner at skabe en social relation med hver enkelt elev, har høje forventninger til alle elever, kan engagere sig socialt i den enkeltes læring og forstå vedkommendes styrker og udfordringer. 

Skriv en kommentar
Svar på dette indlæg: Et paradigmeskift – fra fokus på indhold og aktiviteter til læringsmål Felter med * skal udfyldes
 

Skriv hvad du søger