Seniorlivets muligheder og begrænsninger Grethe Andersen blogger om seniorlivets muligheder og begrænsninger

Et klart billede af højt præsterende skoler

Af Grethe Andersen, torsdag den 6. december 2012 kl. 08.47

Formandskabet for Skolerådet har ønsket iværksat en undersøgelse, der søger at identificere, hvad der særligt kendetegner skoler med gentagne høje faglige præstationer, herunder hvad der kendetegner skoler, der i særlig grad formår at løfte elever med svag social baggrund.

Der er tale om en overvejende kvalitativ undersøgelse, som kan pege på tendenser og forhold, der på basis af undersøgelsen kan betragtes som væsentlige med henblik på at sikre, at en skole kan blive en stabilt højt præsterende skole, og en skole som kan løfte elever med svag social baggrund.

Indledningsvis er de politiske og administrative rammer for skolernes virksomhed undersøgt. Undersøgelsen viser, at de kommunale rammer for skolernes arbejde er meget ens. Der er udmeldt politiske mål og indsatsområder for skolernes arbejde, som på tværs af kommunerne er meget ens. Fra politisk side vægtes først og fremmest skolernes faglige profil, og indsats-områderne handler især om indsats i forhold til læsning, inklusion og integration. Det grundlægende værdigrundlag er elevernes trivsel og inklusion i normalmiljøet.

Kommunerne ønsker højt præsterende skole, hvor så få elever som muligt udskilles fra normalklassen. Der er især et ønske om at styrke den forebyggende indsats generelt, hvorfor der også i alle kommunerne er fokus på overgangen fra dagtilbud til skole.

Målene for skolernes arbejde er formuleret i kvalitetsrapporter på kommunalt niveau og på skoleniveau. Kvalitetsrapporterne fremtræder som et centralt styringsredskab på begge niveauer. Forvaltningsledelsen sætter nye mål for skolens virksomhed i samarbejde med skolens ledelse på basis af kvalitetsrapporten. Målene er især klart formuleret i de kommuner, hvor de stabilt højt præsterende skoler ligger. Det er desuden et gennemgående træk, at de stabilt højt præsterende skoler ligger i kommuner, hvor man har prioriteret at tildele klasserne i indskolingen inkl. børnehaveklasserne mere end minimumsundervisningstimetallet.

Lærerne ønsker en klar ledelse, der udstikker klare mål for skolens arbejde, og som bl.a. følger op på årsplaner i teamkonferencer. Synlighed er ikke alene fysisk synlighed set fra lærernes side, det er også at være klar og tydelig i sine krav og forventninger til lærerne.

Eleverne ønsker dygtige lærere, der ved noget om det fag, de underviser i. De ønsker lærere, som er velforberedte, og som forstår at variere deres undervisning, hvor de selv som elever er aktive. Eleverne vægter også gode relationer til deres lærere, som afgørende for, at de lærer noget. De ønsker også lærere, som er i godt humør og er klar til at indtage ledelsesrollen i klasserummet.

Lærerne vægter nogenlunde de samme forhold i en god undervisning som eleverne. De skal være velforberedte, de skal være engagerede, og de skal variere undervisningen. Et højt fagligt ambitiøst niveau ses især blandt lærerne på de stabilt højt præsterende skoler, herunder også på skoler, hvor der er en stor andel socialt svage elever. Disse faglige ambitioner synes at smitte af på eleverne, som giver udtryk for, at de gerne vil være dygtige.

Konklusion

Undersøgelsen peger i retning af, at følgende forhold kan fremme en skole i at blive en højt præsterende skole, der kan løfte elever med en svag social baggrund:

  1. En klar og tydelig ledelse på forvaltningsniveau med klare krav og forventninger til skolerne, og som indgår i en tæt og løbende dialog med skolerne om deres arbejde.
  2. En klar og tydelig ledelse på skoleniveau med tilsvarende klare og tydelige faglige og pædagogiske forventninger og krav til deres lærere. Ledelseskulturen på skolerne synes at afspejle de tilsvarende forvaltningers ledelseskultur.
  3. En afdelingsopdelt skole med selvstyrende team i afdelinger, hvilket giver øget mulighed for holddeling, på tværs af årgange og på samme årgang, samt rum til en faglig pædagogisk ledelse.
  4. En vægtning af skolernes faglige profil uafhængig af andelen af socialt svage elever.
  5. Lærere, der underviser i deres linjefag, og som er parat til at indtage ledelsesrollen i undervisningen, og som har høje faglige forventninger til deres elever.
  6. Lærere, der er vel forberedte og har brugt god tid på at forberede lektionen.
  7. Skolen er tilstrækkelig stor til at kunne sikre en høj grad af linjefagsdækning i centrale fag.
  8. Skolen prioriterer den forebyggende læseindsats og hjælp til elevernes lektie-læsning.
Skriv en kommentar
Svar på dette indlæg: Et klart billede af højt præsterende skoler Felter med * skal udfyldes
 

Skriv hvad du søger