Seniorlivets muligheder og begrænsninger Grethe Andersen blogger om seniorlivets muligheder og begrænsninger

En styrket skolelederuddannelse

Af Grethe Andersen, onsdag den 24. maj 2017 kl. 13.00

Skolelederen har afgørende betydning for en skoles succes, og derfor har skolelederens kompetencer, fokus og engagement meget stor betydning for elevernes læring. 

Når jeg tænker tilbage på værdien af mange kurser og moduler på diplomniveau, jeg har gennemført gennem tiden, har jeg et klart billede af, at undervisere, der formåede at knytte teori til praksis og modsat var mest kompetente. 

Det værst tænkelige var en underviser, der opererede på videnskabsniveau med fokus på Habermas kontra Luhmann, positivisme, konstruktivisme, socialkonstruktionisme mv. uden evne til at knytte an til praksis i form af cases. Det var regulært spild af lederens tid, fordi det for mange var vanskeligt selv at omsætte videnskabsteori til praksis i skolens hverdag. Vi fik et særligt sprog, som de ansatte ikke forstod en klap af, med mindre de selv havde været på fagfaglig diplomuddanne. Det var et stort arbejde at skrive opgaver, hvor teori og praksis i mindre grad skulle kobles og videnskabsteorierne skulle sættes i forhold til hinanden. Når opgaven var afleveret og eksamen i hus blev det meste af arbejdstiden brugt på rent praktisk at få skolens hverdag til at fungere. 

En række undersøgelser fra bl.a. Danmarks Evalueringsinstitut og god forskning fra SFI viser med al tydelighed, at diplomuddannelserne ikke gør en forskel for skolens resultater. Der er brugt rigtig mange ressourcer – tid og penge – på uddannelser, der mangler det væsentligste nemlig kompetencen til at anvende ny viden, så det forbedrer praksis. 

Den eksisterende diplomuddannelse i ledelse skal fortsat være ramme for skoleledernes uddannelse. Men den skal styrkes, så den i højere grad understøtter de behov, der særligt kendetegner skolelederenes udfordringer. Samtidig skal uddannelsen i højere grad tage udgangspunkt i ledernes egen praksis. Sådan lyder de mest centrale af de anbefalinger, som kommer fra en arbejdsgruppe med deltagelse af KL, Undervisningsministeriet, Finansministeriet, Uddannelses- og Forskningsministeriet, Børne- og Kulturchefforeningen, Skolelederforeningen og BUPL’s Lederforening.

Det betinger, at man får skiftet nogle undervisere ud eller suppleret undervisning på det videnskabsteoretiske niveau med evidens og gode praksisfortællinger med udfoldning af mulige ledelsesbeslutninger, processer og kobling til skolens data. Uddannelsens kvalitet er afhængig af, hvorvidt underviserne kan understøtte de behov, der særligt kendetegner skoleledernes udfordringer.

Skolelederne har brug for kompetencer, teoretisk og praktisk viden om, hvordan de kan engagere sig mere i udviklingen af undervisningen, herunder at professionalisere samarbejde mellem skolens pædagogiske medarbejdere, så de også lærer. Det indebærer også, at lederen sætter en klar retning for skolens didaktiske og pædagogiske arbejde og sikrer udvikling af team som fagprofessionelle læringsfællesskaber, hvor alle lærere ser sig som organisationsmennesker og ikke som ”faglig klub medlemmer”. Et sådant engagement vil styrke skoleledernes mulighed for at udvikle skolen i en positiv retning. At skolelederen aktivt involverer sig i professionsudviklingen kan ses som en kombination af to tilgange til skoleledelse. På den ene side skal skolelederen fokusere på at udvikle lærernes og pædagogernes praksis og undervisning med henblik på at udvikle skolen i en bestemt retning – et bedre udbytte for skolens elever. På den anden side skal skolelederen fokusere på, hvordan de pædagogiske valg og beslutninger foretages og implementeres, herunder hvad der skal prioriteres og hvordan det skal ske. De betinger bedre uddannelse – så hurra for det. 

Skriv en kommentar
Svar på dette indlæg: En styrket skolelederuddannelse Felter med * skal udfyldes
 

Skriv hvad du søger