Ambitiøs skoleledelse Grethe Andersen blogger om ambitiøs skoleledelse

En praktisk musisk skole

Af Grethe Andersen, onsdag den 30. januar 2019 kl. 10.45

Det giver ingen mening alene at tale om praktisk musiske fag, ligeså lidt som det giver mening at tale om boglige fag, fortællerfag, teoretiske fag eller kreative fag. Begreberne refererer enten til nogle arbejdsformer eller nogle perspektiver i undervisningen. Det gælder for alle fag og tværfaglige aktiviteter at der bør arbejdes bredt bogligt, praktisk, musisk og med fortællingen i undervisningen, ligesom det må være en forpligtelse for undervisningen i alle fag at inddrage teoretiske perspektiver og søge at udvikle en kreativ tankegang hos eleverne. At være et kreativt menneske er at være fleksibelt og kreativ i sin problemløsning, idet en udfordrende opgave stiller krav til forestillingsevnen og fantasien. Kreativitet kræver fordybelse og koncentration. Det pædagogisk udviklende ligger i selve praksisfeltet og i refleksiviteten ved bevidst at arbejde på at sikre, at alle opnår basale færdigheder, der skal være til pas udfordringer for alle elever, at udvikle elevernes specielle evner og anlæg, således at hver enkelt bliver en af de bedste på sit område, at den enkelte elev opnår selvtillid og selvværd i et trygt fællesskab og at give eleverne en ballast, således at de fortsat udvikles livet igennem

Skolen må i dag sikre, at hver enkelt elev får mulighed for at danne sig en livsanskuelse på baggrund af egen stillingtagen for efterfølgende at være i stand til at bestemme retningen for det liv, han eller hun skal leve. Men for at få en mening med livet, må man møde meninger om livet. I skolen har børnene krav på gennem et engageret med- og modspil at møde forskellige bud på livets indhold. Den æstetiske erfaring er her en afgørende udfordring for lærere og pædagoger, hvis ikke dannelsesintentionerne skal løbes over ende af hurtige holdningsprodukter. Hvis vi mister de sanselige dimensioner, mister vi følsomheden og evnen til at opleve sammenhænge og samhørighed.  Den æstetiske erfaring og æstetiske læringsprocesser må være et fundamentalt tema. Især fordi det æstetiske sensibiliserer og producerer nye muligheder for tydning af liv og identitet og giver ”svar”. 

Det æstetiske åbner eleverne over for egne normer og potentialer og styrker på den led deres muligheder for at komme til orde og blive lyttet til. Elevens behov for tydning af liv og identitet bør være et felt for alle fag i alle skoleformer. Det æstetiske er området for personlig udfoldelse. I en tid, hvor der er hurtig omsætning på alle livets områder, og hvor normative svar på eksistentielle forhold har svært ved at overleve ret lang tid, falder livsorienteringen tilbage på det enkelte menneskes erfaringer med sig selv som menneske. Behovet for at mærke sig selv og opleve andres tydninger af livet bliver stort. Og afprøvningen på livets scene bliver fundamental. Det er her det æstetiske kommer ind, som en kanal for at finde sig selv og skabe sine egne muligheder. Det er et metaniveau i al undervisning, og en forudsætning for at læring kan finde sted. 

Det æstetiske kan forstås som den sansebaseret erkendelse og tilbøjeligheden til at give sit indre liv udtryk i en selvbespejlende ydre form. Dels som oplevelsesmæssig virksomhed ved at skabe vilkår for udvikling af elevernes oplevelse af æstetiske produkter og værker, så deres forestillingsverden øges, næres og gøres produktiv, dels ved analytisk virksomhed ved at skabe vilkår for udvikling af elevernes mulighed for at beskrive, forstå og forklare æstetiske produkter og værker i deres egenskaber af udsagn og tolkninger, så de udvikler bevidsthed om og evne til kritisk vurdering af kommunikations- og tilegnelsesspørgsmål.

Håndværksmæssig virksomhed er et væsentligt element ikke kun i faget håndværk og design. Ved at skabe vilkår for udvikling af praktisk forudsætninger i form af forskellige materialer, redskaber, teknikker og metoder som afsæt for tilegnelse af æstetisk formsprog. En praktisk musisk dimension rummer på den måde både en udtryksmæssig virksomhed ved at skabe vilkår for udvikling af elevernes lyst og evne til at bruge æstetiske udtryksformer og en kommunikativ virksomhed ved at skabe vilkår for at eleverne får erfaringer med kommunikation for dermed at udvikle udtryksmuligheder og formidlingsteknikker.

Børnenes læreproces er ikke kun det, de kan se og høre, men i meget høj grad, hvad de kan føle og fornemme. Vi handler på baggrund af vores erfaringer ikke alene på baggrund af vores viden. Både viden og erfaring er bearbejdede sanseindtryk. Forskellen er, at viden er noget, der passivt kan overføres til en person, mens erfaring forudsætter en aktiv, personlig handlen, hvor følelserne ofte er involveret. Kultur opfattes da bredt, både som det at skabe og bære hverdagens livsformer og give dem betydning og meningsfuldhed, og som kunstneriske frembringelser. Kulturformidling indebærer da i et vekselspil mellem skabende arbejde og refleksion både, at barnet oplever, at vores overleverede kulturer bliver levendegjort ud fra deres eget ståsted, og at de selv udvikler og tilegner sig deres egen livstydning og kan formidle den til andre. Den kunstneriske oplevelse har den dimension, som også naturoplevelser kan have. Det betinger at eleven får mulighed for at fordybe sig, opleve med alle sanser, udforske, analysere og ordne, bearbejde erfaringer og oplevelser mangesidet og på den måde få indhold i ordene og symbolerne, at gøre dem til egne. Ligesom elven skal lære at udtrykke sig gennem mange sprog: digte, fortælling, drama, spil, sang, malerier, tegninger og dans, kunne modtage gennem mange sprog og ikke mindst opleve glæden ved at arbejde sammen.

Eleverne skal gennem skabende virksomhed få mulighed for at opnå konkret handlekompetence, som ved hjælp af begreber som kreativitet, refleksivitet, kontingens og ekspressivitet er med til at give en chance for at lære og håndtere og tolke uforudsigelige krav. At være kreativ handler om andet og mere end kreative praktisk-musiske udfoldelser. Kreativitet er forbundet med evnen til at samle det, vi ved og integrere det ind i nye opgaver, situationer og sammenhænge. Elevens kreativitet skaber muligheden for, at han/hun i processen kan eksperimentere med grænser og løsningsformer i opgaven. Derfor er det vigtigt, at eleverne får mulighed for at udvikle tro på egne idéer og derigennem udvikle fantasi og kreativitet, og at de får nogle basale håndværksmæssige færdigheder, så de bliver i stand til at udtrykke det, de ønsker at udtrykke.

Skriv en kommentar
Svar på dette indlæg: En praktisk musisk skole Felter med * skal udfyldes
 

Skriv hvad du søger