Seniorlivets muligheder og begrænsninger Grethe Andersen blogger om seniorlivets muligheder og begrænsninger

En ny livsfase

Af Grethe Andersen, torsdag den 13. august 2020 kl. 13.00

Jeg har i den grad haft livsfaser i mit arbejdsliv med oplevelse af, at jeg opnåede succes, der styrkede og stimulerede min selvtillid, i og med at jeg oplevede, at jeg kunne ikke kun gøre nytte og bidrage, men lige frem gøre en forskel i verden og udfylde de særlige rum, der blev mig givet. For mig handler succes om at gøre noget, der giver mening. Noget, der er større end mig selv, og som udfordrer mig både fagligt og personligt. Jeg fik livsbekræftende respons fra omverdenen, og havde energi til at tackle det modsatte, når det skete. Det er helt fantastisk, at kunne noget i denne verden, at præstere noget og være kompetent. Det kræver, at man sætter sig et mål og gør sig umage, og det kræver slid, gennemslagskraft og udholdenhed. Jeg har været et menneske, der igennem livet har sat mig noget for, og gået efter det, vedholdende og ambitiøs. Nu kan jeg stille mig følgene spørgsmål: Hvem er jeg – min identitet. Hvad er vigtigt for mig – mine værdier og min etik?

Hvad er jeg opmærksom på i min nye livssituation?  Hvordan har jeg det – tja op og ned, mine følelser spiller nye roller. Hvordan får jeg mening i tilværelsen?

Jeg vil fortsat gerne bidrage til noget ”højere” mening, men faktisk er det også at være en del af børnebørns liv, de holder jo også mig i gang. Det med mening banker på med alderen. Med et hæsblæsende liv, har jeg sporadisk fundet stærk mening i familie og job – familien er der stadig, det er dejligt. Det er jo ikke ensbetydende med at alt går godt. Livet er konstant i bevægelse og forandring. Livet går op og ned. Snart mærkes livets opdrift og snart føres man ned i tunge bølgedale. I et videnssamfund er der fokus succes. Når der er succes, må der nødvendigvis også være fiasko. Det er ud fra den logik af afgørende betydning at have et område, hvor man kan yde et bidrag, gøre en forskel og være noget. Et område – uanset om det er en anden karriere, en parallel karriere eller en social indsats – der tilbyder muligheden for at blive værdsat og respekteret, for at blive en succes. Men hvorfor altid hungre efter succes? Eller er der andre parameter for succes? Det er faktisk ganske mærkeligt pludselig at have lov til og mulighed for at spørge sig selv om, hvad har jeg lyst til, hvad er det meningsskabende, jeg altid har hungret efter – i seniorlivet?

Der er jo ingen svar som giver svar til alle. Alt det nogle glæder sig til i seniorlivet, kan blive og føles tomt og trist uden mening. Tomheden efterfølges af en følelse af uro eller meningsløshed. Så hvordan findes mening i seniorlivet? Jeg har ikke en manual, men jeg vil gerne dele refleksioner, erfaringer og det, jeg er glad for. Ligesom mit fokus stadig vil være at ”forstyrre tilpas”, skabe stof til eftertanke og debat og give inspiration.

Seniorlivet er en ny livsfase, hvor jeg siger farvel til rigtig meget. Noget er vemodigt andet rart. Når jeg har været optaget af en vigtig opgave, visioner, missioner, vigtige mål, strategier og handlinger, har jeg haft en retning at bevæge mig i. Det har givet mit liv en større mening. Jeg har lagt meget energi og mange kræfter i det, fordi selve opgaven og rollen som skoleleder fyldte meget i mit liv i både tid og bevidsthed. Mens jeg havde fokus på selve missionen og målene, var mit liv så at sige mæt af processen, som gav min hverdag en ekstra meningsfuld dimension. Som pensionist kan jeg i en helt ny livssituation på den ene side opleve en tomhed og en form for meningsløshed, der gør mig rastløs, fordi der ikke længere er en klar retning at bevæge mig i. På den anden side siger jeg goddag til noget nyt og ukendt. Jeg ser seniorlivets første fase som en opgave, der ikke er løst og prøver at genfinde mig selv i en ny kontekst med nye udfordringer. Der er forskel på at få tiden til at gå, kede sig og opleve en form for meningsløshed og det at søge nye udfordringer, nye veje, få ryddet op og ud både fysisk mentalt, ressourcemæssigt og egentlig også i relationer, der ikke betyder noget mere.

Jeg kom faktisk ud af min kendte komfortzonen og mistede på den måde kontrol. Samtidig oplevede jeg en kolossal lettelse i og med at ledelsesansvaret blev taget af mine skuldre. Det er som om, at presset, der har kendetegnet arbejdslivets hamsterhjul er en faldgrube eller fælde, der skal undgås. Det er jo helt ok ikke at have projekter, bevise, præsentere. Det er helt ok at nye freden og roen og finde en ny balance, men det er faktisk ikke så lige til. Som jeg har set andre seniorer gøre, har jeg betragtet den første tid på pension som et par sabbatår eller ”fjumreår”, hvor jeg lige skulle finde mig selv igen efter perioden med stress. Jeg må indrømme at ordet pensionist, har jeg lidt svært ved at vænne mig til.

Bogstavligt talt har jeg identificeret mig så meget med min rolle som skoleleder, og alle de ministerielle tillidshverv, jeg blev udpeget til, at jeg efterfølgende har kunnet se, at jeg igennem årene har måtte tillægge mig nogle værdier, en rolle og en adfærd, som jobbet betingede. Mine arbejdsværdier var: At gøre en forskel, respekt, fælleskab, anerkendelse, udvikling, mod og præstation. Jeg har haft et fantastisk spændende og givende arbejdsliv. Jeg ser tilbage på de mange år i, med og for folkeskolen med glæde og taknemmelighed.

Det handler om at finde sig selv på ny. Hvem jeg bør være, hvad bør jeg prioritere og tage mig af, hvad bør jeg være bekymret for. Jeg stiller mig selv spørgsmålet: Hvad er det værste, der kan ske? Udforingerne stod i kø, så jeg kunne lige så godt beslutte mig for, at det jo ikke er alle bekymringer og udforinger, der bliver til noget. Sund fornuft og balance er den bedste opskrift. Valget kan banalt være at have fokus på det, der skaber glæde og følelsen af taknemmelighed. Tænk sig, at kunne bestemme selv. Selvfølgelig inden for de muligheder og begrænsninger, der er.

I dag har livets tidevand bragt mig hen til en stille eftertænksomheds indre lagune. Jeg mærker de grænser, som personlig succes og nederlag har sat, og begynder at reflektere over livets nye muligheder. Et meningsfuldt liv med etiske værdier. Jeg har fortsat masser af gå på mod og energi, men jeg reflekterer mere over, hvad jeg så har lyst til at bruge det til. Det, der ligger først for er at kaste mig ud i nye store projekter, som jeg kan få anerkendelse for. Jeg vil stadig meget gerne bringe noget nyt ind i verden. Seniorlivet giver mulighed for at foretage spring eller afgørende skift i livet. Jeg fortsætter med at holde foredrag/oplæg, der er aftaler på plads. Det giver mig stadig et kick at være på, skabe debat og forhåbentlig gøre en forskel, der gør en forskel.

Jeg har ryddet op og ud, gjort rent, malet her og der, flyttet lidt rundt på tingene. Ryddelige omgivelser er for mig lig med et ryddeligt sind. Med god tid er der pludselig god tid til at få klaret en masse praktiske ting. Jeg har nogle rigtig gode veninder, som har erfaring med den såkaldte 3. alder. De har aldrig haft så meget at lave som nu, og kan slet ikke forstå, hvordan de kunne få tid til at gå på arbejde. En af mine gode veninder mener, det er noget sludder, at de aldrig har haft så travlt som nu. De har simpelthen glemt hvad det vil sige at have travlt. Samtidig er det som om, at man da skal have travlt for at have værdi. Mange af os fylder hvert eneste øjeblik med en eller anden form for aktivitet. Selve fundamentet for vores selvagtelse hviler på alt det, vi gør, hvor meget vi tjener, hvor godt vi ser ud, og hvor gode sociale forbindelser vi har. Der er ikke grænser for foredrag, musikarrangementer, caféture med veninder, kunstudstillinger, rejser, golf, vandgymnastik, engagement i frivilligt arbejde, rosenhaver, pilates, yoga og vinterbadning. Man kunne sikkert lave et helt katalog for ”Sen-agere”.

Mange oplever også overgangen til den tredje livsfase efter et langt arbejdsliv som en stor udfordring. For nogen kan det opleves krævende at etablere en ny livsforandrende tilværelse som pensionist. Man skal selv være opsøgende, og det kræver initiativ og kræfter. Her kan den proces, der leder op til pensioneringen have stor betydning for, hvor stort et gåpåmod og overskud, man har i forhold til at opsøge nye aktiviteter og netværk. Hvis man selv har valgt at gå på pension, er fysisk rask, i god form, har god økonomi, velfungerende familie, god vennekreds og godt netværk, har interesser og har gang i engagerede aktiviteter, så er overgangen til seniorlivets frihed måske nemmee at gå til.

Det er bare ikke alle, der står i så privilegeret en situation, når de skal forlade arbejdsmarkedet, og måske konsekvensen af en dårlig overgang, hvor der til og med ikke var kompenserende faktorer som familie og et stærkt socialt netværk til stede. Så forstår jeg godt, at det kan være svært at tage sig sammen og der vil være risiko for social isolation, og et måske hurtigere gradvist dårligere fysisk og psykisk funktionsniveau – end ressourcestærke seniorer oplever. Det er vigtigt at have noget at stå op til og føle, at man kan gøre nytte, det har jo været et vigtigt element i arbejdslivet. Vores dronning anbefalede vi danskere at gøre noget unyttig. Nogle føler sig usynlige og overflødige i deres pensionisttilværelse. Måske skal vi omdefinere begreberne, hvad nu hvis det at være overflødig i virkeligheden er en gave?

Skriv en kommentar
Svar på dette indlæg: En ny livsfase Felter med * skal udfyldes
 

Skriv hvad du søger