Seniorlivets muligheder og begrænsninger Grethe Andersen blogger om seniorlivets muligheder og begrænsninger

Emty Nest

Af Grethe Andersen, tirsdag den 18. september 2018 kl. 12.00

Mange skoleledere nærmer sig pensionstiden eller har forladt skolen, hvor de med glæde kaster sig over de mange nye muligheder. Andre har brug for en fase, hvor den nye livssituation skal bearbejdes. Jeg talte med tidligere skoleleder kollega, der har været igennem et forløb med afslutning på skolelederlivet, som jeg kan genkende. En afslutning, der skete ca. samme tid, som reden blev tom. En livsfase, hvor man lige må genfinde sig selv og se de nye muligheder.

Det er fire år siden, vores yngste søn flyttede til Århus for at studere. Efter 32 år med børn i huset blev, der meget stille. Vi har fire børn i to ”kuld”. Når jeg tænker tilbage, oplevede jeg, at første gang, vi kørte med flyttelæs var følelsesmæssigt svært. På den ene side var jeg stolt af vores flyveklare datter, på den anden side var det trist, at hun ikke boede hjemme mere. Oplevelsen af, at det er en naturlig del af livet, der jo gik godt, gjorde at det ikke var så svært med de to næste sønners flyttelæs, om end ikke uden mange tanker og følelser. Når yngste barn forlader reden er tiden som børnefamilie slut. Mange tanker og følelser banker på. Har vi nu gjort det godt nok, vi burde også, vi kunne også - hvor blev den tid af? 

Livet er fyldt med overgange, som vi som mennesker skal igennem. Jeg tror det er vigtigt, at anerkende sine egene følelser af et tomrum. Det handler om i en personlig proces at flytte fokus til, hvad der giver livet mening i en ny fase. Mange oplever som jeg, at der er flere faktorer på spil på en gang. I de sidste år som børnefamilie var min far meget dement med Alzheimers og min mor meget presset.  Det var et følelsesmæssigt barsk forløb, at miste sin far gradvis over lang tid. Jeg måtte bl.a. sørge for at han blev tvangsindlagt på psykiatrisk afdeling, fordi han var til fare for sig selv og min mor. I skolelederjobbet var jeg ligeledes på overarbejde med lockout og personalets frustrationer, der ramt mig hårdt professionelt og personligt. Der er grænser for, hvad man som menneske kan holde til, så konsekvensen blev en periode med stress. 

Gåture i naturen, praktiske gøremål og især gode relationer er vejen igennem. Reden er tom, men når familien rykker ind kan min mand og jeg glæde os over at de fire børn har bidraget med fire skønne ”svigerbørn” og ind til videre 7 børnebørn. Livet får en helt ny dimension med børnebørn. De er i alderen 2 måneder til 8 år. Jeg har tid til at være mormor/farmor. Jeg tænker af og til, at mit 100% nærvær med børnebørn, kan de mærke, jeg er ikke sikker på at jeg altid var så nærværende i børnefamilielivet. Hjernen var jo fyldt med skoletanker i et langt arbejdsliv som lærer og skoleleder – samt en række tillidshver bl.a. som medlem af Skolerådets formandskab. I dag er min tilknytning til folkeskolen, at jeg af og til henter og bringer børn til skole, at min mand stadig er skoleleder, og at vores børne-/svigerbørn generation også taler skole, dels fordi de har børn i skole, dels fordi tre i flokken er læreruddannet. 

Jeg har faktisk så meget at være glad for. Jeg tænker tilbage på et børnefamilieliv med hverdage præget af gode rutiner, hygge ved spisebordet, sommerferie i vores 10 personers bus med børnene rundt i Europa. Sommerhuslivet, som vi alle elsker. Minder fra den tid, hvor vi havde alle børnenes bedsteforældre. Vi har heldigvis stadig oldemor Lis – min mor, der også nyder familieforøgelserne. 

Der er stille og tomt i det store hus i hverdagen, men liv og glade dage, når hele flokken rykker ind, spiller bordtennis, diskuterer, drille hinanden og nyder fællesskabet. Kalenderen er fyldt med familieaftaler. Vi har igennem tiden optaget videofilm både af hverdagslivet med gang i den og særlige oplevelser. Min mand er flittig fotograf, så der er mange tusinde bilder at kigge på. Det er sjovt og livsbekræftende.

Som forældre gør vi vores bedste. Der er helt sikkert noget, som vores børn vil sige, at det var irriterende – ligesom de også ser tilbage på oplevelser i barndommen som de værdsætter. Den tid, der er gået godt i familie-, arbejdsliver – ja faktisk livet som helhed, kommer ikke skidt tilbage. 

Skriv en kommentar
Svar på dette indlæg: Emty Nest Felter med * skal udfyldes
 

Skriv hvad du søger