Seniorlivets muligheder og begrænsninger Grethe Andersen blogger om seniorlivets muligheder og begrænsninger

Elevers læring og skolelederfokus på faglighed

Af Grethe Andersen, mandag den 14. marts 2016 kl. 09.00

Søren Winters forskning (SFI) viser, at elever lærer mere på skoler, hvor ledelsen fokuserer på faglighed ved bl.a. at være proaktive, have visioner og høje forventninger, ansætte fagligt dygtige lærere og støtte en stærk faglig lærerkultur. Elever lærer også mere på skoler, hvor der i bestemte sammenhænge styres vha. mål-og resultatopfølgning, og lederne er involveret i de pædagogiske metoder. Ligesom eleverne lærer mere i skoler, hvor skolelederen har visioner og høje forventninger, skolelederen lægger vægt på at ansætte fagligt dygtige lærere, skoleledelsen stimulerer en stærk faglig lærerkultur og professionelle læringsfællesskaber blandt lærerne og skolelederen er en proaktiv og innovativ ledertype.

Målet at øge elevernes læring og trivsel må tage udgangspunkt i status. Hvad viser formative evalueringer, testresultater, diagnostiske prøver og de mange andre former for tegn på læring?

Team som professionelle læringsfællesskaber skal primært sætte fokus på, hvordan de kan øge elevernes læring og trivsel gennem en kollegial vidensudveksling. Læringsvejledere kan her spille en vigtig rolle som fascilitatorer, men det kræver også ledernes deltagelse i læringssamtaler med de professionelle læringsfællesskaber samt deltagelse i undervisningen som observatør.

Når man som leder kommer ind i skolens maskinrum, bliver læringssamtaler samtaler, hvor leder, læringsvejleder og det professionelle læringsfællesskab kan drøfte, hvordan elevernes læring og trivsel øges med udgangspunkt i de vigtige tre kompetencer, der har afgørende betydning: Relationskompetencen, regelledelseskompetencen og didaktikkompetencen. Relationskompetencen – lærerens/pædagogens evne til at skabe en social relation i forhold til den enkelte elev – har positiv betydning for især socialt udsatte elever. Relationskompetencen har også tæt sammenhæng til lærerens/pædagogens adfærdsledelse i klassen og derved også for elevernes motivation for at lære. Der er således sammenhæng mellem den fagprofessionelles relation til den enkelte elev og hvordan der skabers psykologiske bånd til den enkelte elev. Elevernes motivation for læring kan styrkes ved, at de præsenteres for eksplicitte regler for arbejdet i klassen, der gradvist via læringssamtaler i undervisningen overlades til eleverne at formulere og opretholde.

Når team som professionelle læringsfællesskaber anvender microteaching (filmoptagelser af egen undervisning) har de redskaber til at begrunde god didaktik. Det kan også ske ved at observere og diskutere hinandens undervisning, gennemgå elevernes resultater i fællesskab og drøfte implikationer heraf for læring og undervisning, udvikle nye undervisningsformer til at fremme elevernes læring, afprøve disse og i fællesskab drøfte, i hvilket omfang de fremmer læringen, og udbrede effektive undervisningsformer på skolen.

At være fagprofessionel er at kunne begrunde sin undervisning og metoder ud fra både didaktiske overvejelser og læringssyn. Didaktikken er den del af pædagogikken, der belyser problemer og valgmuligheder vedrørende undervisningens indhold og form. Læseplaner og læringsmål giver mulighed for valg - retten til at analysere, tolke og vælge. Den professionelle didaktikker er et meget vigtigt fundamentalt element i den danske folkeskole. Didaktikkens formål handler i høj grad om forvaltning af metodeansvaret under hensyn til skolens opgave og børnenes tarv. Det indebærer desuden, at man forholder sig refleksivt til sit arbejde og kan argumentere for sine valg og derved legitimere sin undervisning i samtaler om læring.

Vi ved også, at eleverne lærer mere i læringsfællesskaber, hvor der er høje forventninger til dem (Pygmalion-effekt). Og det pædagogiske personales forventninger til eleverne er højere i skoler, hvor skolelederen har høje forventninger (Pygmalion lederskabseffekt). Men lærernes forventninger til deres elever er også højere, desto mere tro lærerne har på deres egne evner (self-efficacy), og denne tro er større på skoler, hvor lederne viser lærerne stor tillid. Kombinationen af store lederforventninger og -tillid til lærerne ser derfor ud til at være effektivt til at øge både lærernes forventninger og elevernes læring.

Samtidig er det centralt, at der fortsat er fokus på dannelsesaspektet, der vil sikre bedre resultater. En sammenligning af undervisningen i to forskellige klasser, hvor matematiklæreren i den ene klasse var meget fikseret på, hvilke facitter eleverne nåede frem til, var matematiklæreren i den anden klasse mere interesseret i processen frem mod facitterne. Læringssamtaler med eleverne og fokus på lærerprocessen, læringsstrategier og dannelsen gjorde at eleverne blev bedre til matematik.

Skriv en kommentar
Svar på dette indlæg: Elevers læring og skolelederfokus på faglighed Felter med * skal udfyldes
 

Skriv hvad du søger