Seniorlivets muligheder og begrænsninger Grethe Andersen blogger om seniorlivets muligheder og begrænsninger

Det professionelle fællesskab

Af Grethe Andersen, onsdag den 27. februar 2013 kl. 07.30

Det professionelle fællesskab har ansvaret for at eleverne opnår succes og at skolen når sine mål, og de er derfor samarbejdsorienterede. De deler deres professionelle og pædagogiske erfaringer og er engagerede i reflekterende samtaler om egen praksis og antagelser. Der er ikke nogen modsætning mellem det at støtte den enkeltes professionelle autonomi og kravet om et forpligtende samarbejde ud fra fælles værdier. Tværtimod må samarbejdet anses for at være en væsentlig kilde til styrkelse af den enkeltes autonomibestræbelser. Samarbejdet skal bruges til at kvalificere det, der konstituerer den professionelle autonomi – retten til at analysere, tolke og vælge.

Som medlem af fællesskabet skal vi ikke underkende, at der også konstant sker en indbyrdes forhandling af retten til at være den man er. En hver social situation er en forhandling om legitimitet til at være det. Professionel autonomi forudsætter legitimitet fra de andre implicerede parter omkring og i skolen, og forudsætningen for at opretholde den professionelle autonomi er, at læreren føler sig forpligtet på at begrunde og forklare sine valg af handlinger på et pædagogisk, fagligt og didaktisk grundlag. Uden kravet om samarbejde er der en risiko for, at den enkeltes autonomi bliver til privatisme.

Integriteten er en anden måde at udtrykke autonomien på, så der lægges vægt på, at den enkelte organisation ikke blot er selvstændig, og at ledelsen har et reelt råderum, men også rummer og udtrykker sine egne værdier og sin egen kultur. I skolens dagligdag og i de sociale normer og værdier, der præger folkeskolens lærere, er det professionstankegangen, der er den grundlæggende. Den udmønter sig bl.a. ved, at lærerne er vant til og ønsker høj grad af autonomi i hverdagen, både i forhold til undervisningen (metodefrihed/metodeansvar) og i forhold til udefrakommende styring.

Man kan anskue den nye type professionalisme som en lærende professionalisme:

Lærende professionalisme Bureaukratisk professionalisme
Organisations- og fagprofessionel
Kompetencer
Flertydige arbejdsgange
Kreativ kommunikation
Proces med fokus på effekt
Fortsat forhandling, dialog
Teamwork
Innovation, kreativitet, nysgerrighed
Udviklingsperspektiv
Fagprofessionel
Kvalifikationer
Arbejdsgange
Traditioner
Funktionsopfyldelse
Arbejdsdeling
Hvad har jeg af tid til det
Hierarkisk struktur
Generelle regler

Anerkendende ledelse har jeg gode erfaringer med. Da Appreciative Inquiry antager, at sproget skaber den sociale verden, vil et fokus på problemer også skabe problemer. Derfor sættes der i stedet fokus på det, der fungerer i organisationen. Derved omskabes virkeligheden således, at problemet løses gennem en positiv proces. Helt kort kan appreciative inquiry siges at hvile på antagelsen om, at i alle organisationer er der succeshistorier. Disse succeshistorier rummer et stort potentiale til udvikling af organisationen. Ved at værdsætte og udforske de positive erfaringer og ved at drømme om hvordan man kan gøre det bedste i organisationen endnu bedre åbnes op for en positiv udvikling og positiv fremtid. (se ”Anerkende Skoleledelse”).

Den Lærende organisation er også Den Dannende Organisation, hvor vi tænker individ og fællesskab i relation til hinanden på en ny måde ved at genoplive et fællesskab præget af mangfoldighed. En organisation er netop en lærende organisation, når den formår bevidst at strukturere arbejdet med organisationens læring med fokus på elevens læring. Den udvider sit handlingsberedskab ved bevidst at strukturere refleksionen over erfaringen med undervisningens praksis. Den er dynamisk og foranderlig, men er samtidig sig selv fordi den er funderet i formulerede fælles værdier, og fordi den bevidst arbejder med sin egen læring.

Den Lærende Organisation kræver professionel lederadfærd af lederen, der skal indgå i samtaler om mål, midler og evaluering på alle plan. Samtidig kræver den lederadfærd af alle medarbejdere, idet overvejelser om organisationens mål og midler skal foregå på alle niveauer i organisationen. Mit mål er at sikre at valid forskning, undersøgelser mv. bliver omsat i praksis. Vi kan ikke være andet bekendt. Når lægen, fysioterapeuten eller sygeplejersken får viden om ny forskning ser de det som deres vigtigste opgave at anvende den viden for patientens skyld. Hvad sker der når lærere, pædagoger og skoleledere bliver inviteret til at anvende ny viden for elevens skyld?

Jo mere positiv indstilling eleven har til at gå i skole, jo bedre selvopfattelse og jo højere fagligt niveau. Det siger sig selv at jo mere positiv indstilling skolens professionelle har til at gå på arbejde og drive skole sammen, jo bedre kan de positivt støtte og påvirke skoleindstilling og selvopfattelsen positivt. En god skolekultur påvirker en god klassekultur med vægt på relationelle samspil, der åbner for nye positive samspil som igen positivt påvirker udviklingen i selvopfattelsen og skoleindstilling. Opgaven er at udvikle væk fra den klassiske organisationsteori til en samarbejdskultur, hvor ingen passer sig selv – ingen kan det hele alene – men hvor alle skolens professionelle ser sig som ansvarlige aktør for hele organisationen – med elevens læring for øje.

Skriv en kommentar
Svar på dette indlæg: Det professionelle fællesskab Felter med * skal udfyldes
 

Skriv hvad du søger