Ambitiøs skoleledelse Grethe Andersen blogger om ambitiøs skoleledelse

Det lede lederliv

Af Grethe Andersen, torsdag den 26. september 2019 kl. 11.00

Ledere lever livet farligt skriver Klaus Majgaard i ”Mandag Morgen”. Det er altid meget inspirerende at læse og lytte til Klaus. Jeg havde glæden at være medlem af bestyrelsen for Danmarks Evalueringsinstitut sammen med Klaus, ligesom vi ofte deltog i arrangementer som undervisningsministerens Sorø møde eller møder vi initierede i Skolerådets formandskab.

Rammelove og politiske målsætninger er ofte brede, og giver dermed rum for fortolkning. Der ligger en meget stor ansvarsfuld opgave i fortolkningsarbejdet. At oversætte, integrere og implementere i et krydsfelt af mange til tider modsatrettede forventninger og krav er en kompleks opgave. Oversættelse kan ses som en ”kamp” om opgaven, hvor redskabet er viden, erfaringer, kommunikation og information.

Det kræver overskud at kunne etablere balance mellem den tryghedsskabende og den udfordrende side i lederrollen. Metaperspektivet er evnen til kreativt at være i flere perspektiver på flere niveauer. Abstraktionsevne, at man er klar over, at verden ikke bare er, men at der er mange samtidige virkeligheder, afhængigt af iagttagerens position - her forsvinder den objektive sandhed og visheden. Når objektiv sandhed forsvinder, når der ikke længere er noget, der er rigtigt og forkert, opstår uværgelig en følelse af ensomhed.

Man skal være modig, parat til at leve med ensomheden og holde hovedet koldt samtidig med hjertet varmt i en usamtidighed. Ved at erstatte ordet ensomhed med den alenehed, det at være adskillet professionelt fra sine medarbejdere, flytter fokus fra, at det er da synd for til at det er vilkår. 

En af grundene til oplevelsen af ensomhed, tror jeg, vi kan finde i manglende feedback fra omgivelserne. Hvis ikke man får den anerkendelse fra sine lederkolleger eller fra chefniveau på skoleforvaltningen, som er så afgørende for trivsel, må man overveje, hvad der kan sættes i stedet for. Ansvar, funktion, rolle og opgave kan der ikke herske tvivl om. Skolelederen har et særligt ansvar. En forudsætning for, at man kan træffe de bedste beslutninger er, at man få de input, der skal til for at kvalificere beslutningerne. Dels de beslutninger, man som leder selv træffer, dels de beslutninger, der træffes i teamledelsen, beslutninger i skolebestyrelsen, beslutninger der bliver truffet i MEDudvalget – samt skolens mange andre formelle og uformelle beslutningsfora.

Det handler ikke kun om de rette beslutninger og de rette processer hen imod beslutningerne, men om den enkeltes vilje til at være ærlig medspille. Ærlighed skaber sikkerhed. Af og til får man som medspiller mulighed for at få sine ønsker, visioner og interesser igennem. Andre gange ikke, fordi der er andre interesser på spil, der i den sammenhæng prioriteres højest.

En forudsætning for en kvalitativ positiv professionel udvikling er, at alle vil se sig selv som medspiller – og ikke som modspiller. ”Du kan ændre på din tilgang, jeg på min”.  Vi kan tale om positiv eller negativ feedback, men under alle omstændigheder fungerer det som en slags evaluering af kommunikationsprocessen. På den måde betragter man kommunikation og feedbackprocesser som forudsætninger for den videre læring. Handlinger påvirker omgivelserne, og handlinger virker tilbage fra omgivelserne via feedbackmekanismer. Det er først, når man har taget en beslutning, man ved om det er den rette. Selv om man går ind i jobbet med hud og hår og lægger hele sin sjæl i jobbet – sin passion, sine værdier, sin dygtighed vil folk reagere over for én – ikke primært som person, men som den rolle man spiller i deres liv. Selv når deres reaktioner forekommer meget personlige, bliver man nødt til først og fremmest at læse dem som reaktioner på, i hvor høj grad man lever op til deres forventninger.

Skolelederlivet har for mig været som et eventyr med udfordringer, trolde og hekse og hjælpere. H.C. Andersen sagde, ”At rejse er at leve”. At lede er at lære – at lære er at leve – på skolelivets eventyrrejse. Jeg har som hovedpersonen i mit eventyr mødt forhindringer på min vej, ligesom, jeg måtte have øje for de hjælpere, som eventyret også gav mig. Mit motto var ”Nyd det, når det går godt. Den tid der går godt, kommer ikke skidt tilbage”.

Skriv en kommentar
Svar på dette indlæg: Det lede lederliv Felter med * skal udfyldes
 

Skriv hvad du søger