Seniorlivets muligheder og begrænsninger Grethe Andersen blogger om seniorlivets muligheder og begrænsninger

Det er ikke for sent at få nye vaner

Af Grethe Andersen, mandag den 27. september 2021 kl. 10.00

Vaner dannes, fordi hjernes ønsker at spare energi. Jo færre beslutninger, jo mindre tænkning og jo mindre energi. Så vaner er nyttige bevidste og ofte ubevidste valg. Ofte håndteres forandringerne med gamle vaner, tankesæt og følelser, som vi er bekendte med. Mønstrene og vanerne gentager sig. Vaner funger ofte efter princippet ”sidst ind, først ud”. Den sidst nye vane fx fra nytårsfortsæt er hurtigst og nemmest at bryde. Så det at være et ansvarligt menneske med stor livskraft kræver, at man tager ansvar for sig selv med en god portion vedholdenhed. Vaner kender vi alle, og nogle vaner er så stærke, at vi ikke ser dem. Vi er vanen. Jeg har prøvet at skrive mine vaner ned i løbet af en uges tid. Det var faktisk svært og nærmest uoverkommeligt. Hverdagen er fyldt med gode og mindre gode vaner. Nogle gange oplever og mærker vi de mindre gode vaner - og bliver måske flove. Men ofte mærker vi det ikke. Vi mærker det ikke, før vi bliver bragt i en helt ny situation, spejler os i noget nyt, hører noget nyt eller bliver konfronteret med noget nyt eller anderledes.  Stephen R. Coveys klassiker, "7 gode vaner", anvendte jeg som skoleleder, den er bestemt også brugbar i seniorlivet. Covey pegede på vigtigheden af vision, gejst, disciplin og samvittighed. Han arbejder med fire intelligenser; den intellektuelle, fysiske, emotionelle og spirituelle intelligens. Han giver svar på, hvordan man bliver et mere effektivt menneske med gode vaner? De 7 gode vaner er:

Vane 1: vær proaktiv

Vane 2: begynd med slutningen

Vane 3: gør det første først

Vane 4: tænk vind/vind

Vane 5: søg først at forstå … derefter at blive forstået

Vane 6: skab synergi

Vane 7: slib saven

Vane 1 – at være proaktiv er at tage initiativ, holde løfter, påtage sig ansvar, gøre sig selv ansvarlig for resultaterne og påvirke resultater i positiv retning. Jeg tager initiativ. Jeg vælger mine handlinger, holdninger og sindsstemninger. Jeg bebrejder ikke andre for mine egne forkerte handlinger. Jeg gør ofte, men ikke altid det rigtige uden at blive bedt om at gøre det. Der er stor forskel på en reaktiv og proaktiv tankegang. Den reaktive kan fx være i form af en offer-rolle. Hvor man har ondt af sig selv og giver alle andre skylden for det, der er eller har været svært. Man kan ændre sin tankegang ved at erstatte gamle tanker og tankemønstre med nye opbyggende tanker. Ligesom man kan erstatte gamle vaner med nye vaner, men det kræver en indsats. Positive taknemmelige tanker giver gode følelser og positiv adfærd. Negative pessimistiske tanker giver negative følelser og risiko for uhensigtsmæssig adfærd. Pessimisme stresser kroppen, og det kan smitte af på livsstilen. Optimisme, derimod, nedsætter risikoen for hjertekarsygdomme, så man kan ifølge Bente Klarlund Pedersen faktisk forlænge sin levetid med positive tanker. I bogen ”Yngre med årene” skriver hun, at det er vigtigt at tage vare på ens mentale sundhed, være optimistisk og undgå unødig bekymring.

Vane 2 handler om ens vision og mission. Hvilken effekt eller mål ønsker man at opnå. Jeg planlægger i god tid og sætter mig mål. Mit livsformål er en idé, et ideal, en forestilling om, hvad jeg gerne ville bidrage med, og er derfor ofte forbundet med noget, der er større end mig selv, og noget, som jeg skal stræbe efter at opnå for at være god og accepteret i fællesskaber. Jeg gør meningsfyldte ting og vil stadig gerne gøre en forskel. Jeg har som lærer og skoleleder haft et arbejdsmæssigt formål med livet, at gøre en forskel for eleverne, som jeg havde ansvar for, så de kunne få den bedst mulige skolegang. Nu er jeg et andet sted i livet, og det at have et formål, betyder meget for mig, ligesom jeg ved samtaler med andre i livets seniorfaser oplever, at de, der har noget at brænde for, noget større end dem selv i fællesskaber smitter med livsglæde og engagement. Formålet er at tilføje noget til denne verden, med vores kundskaber, evner, kompetencer, kærlighed, liv og omsorg for andre. At have et formål og nogle mål giver en meningsfuld retning til livet. Mål udfordrer, gør livet mere interessant, giver en stadig strøm af belønninger, gør livet indholdsrigt og skaber mening. Når vi som mennesker føler, vi har et vigtigt formål i livet, og når handlinger og værdier stemmer overens – især når dette formål giver noget tilbage til andre – klarer vi os ganske enkelt bedre og har det bedre på alle måder. Et formål i livet er forbundet med livskvalitet, bedre søvn, sundhed, flere relation, bedre sex, hurtigere helbredelse, fornuftigt forhold til alkohol, og der er forskere, der peger på mindre risiko for Alzheimers sygdom og andre demens sygdomme, færre hjertesygdomme samt et mindsket behov for sundhedspleje og et længere liv med liv.

Vane 3. Fokuser på det mest væsentlige og gør det første først. Jeg laver to do lister, juhu-lister og bruger min kalender og prioriterer opgaverne, så får jeg et overblik over, hvad der er vigtigt for mig. Når jeg ser på listen, er der som regel også nogle opgaver eller aktiviteter, jeg mindst har lyst til at få klaret. Så tager jeg dem først, så er det overstået. Det kan være rengøring af fryser eller køleskab eller at få traveskoene på en dag, hvor vejret ikke ligefrem inspirerer til motion.

Vane 4: Tænk win-win. Jeg sørger for, at der er balance mellem modet til at opnå, hvad jeg vil, og hensynet til, hvad andre vil, når jeg indgår i relationer i fællesskaber. Mine børnebørn får 100 % opmærksomhed og nærvær – det er godt både for dem og for mig.

Vane 5: Søg først at forstå, dernæst at blive forstået. At søge at forstå – og dernæst at blive forstået, er en anerkendende tilgang til at være en del af fællesskaber. Den største gave man kan give et andet menneske, er kvaliteten af ens opmærksomhed. Der er 3 dimensioner i anerkendelse. Den følelsesmæssige opmærksomhed, den kognitive respekt og sociale værdsættelse. Den følelsesmæssige opmærksomhed er den grundlæggende og indvirker på udviklingen af de to øvrige. Der er tale om et gensidigt anerkendelsesbegreb. Jeg har meget gode erfaringer med en anerkendende tilgang til ledelse, hvor vi udviklede med afsæt i alle vores succeser.  Ved at bruge et styrkebaseret og anerkendende sprog og kombinere det med et positivt kropssprog skaber man gennem biologiske og neurologiske processer en kollektiv reaktion af positivitet og glæde, som forplanter sig ud i organisationen og giver energi og håb.

Jeg skrev bogen ”Anerkendende Skoleledelse”, med ønsket om at dele mine visioner, erfaringer og arbejdsglæde med andre. Det var min bedste tid som leder. Ledelsesteamet var velfungerende. Forvaltningen skabte særdeles gode vilkår. Der var højt til loftet såvel på forvaltningsniveau som på skolen. Samarbejdet byggede på tillid, gensidig respekt, plads til forskellighed, og at det gerne måtte være sjovt. Det var muligt at udvikle en anerkendende kultur præget af: Enhver turde udtrykke sig om det, vedkommende havde lært. Selv om andre var uenige, kom der ikke nedsættende bemærkninger. Der fandtes en udbredt opfattelse af, at noget altid kunne gøres bedre. Det var tilladt at fejle – andre gjorde også brug af erfaringerne. Der opmuntredes til åbenhed i debatterne (opmuntringsledelse). Man gik til rette vedkomne. Det var tilladt at være begejstret og stolt. Vi dyrkede succeserne. Det handlede meget om at være god til at lytte og nysgerrig efter at forstå et menneske, der måske så meget anderledes på tingene end én selv. Det handlede også om at give input og feedback, der skabte gode relationer og positive handlinger. Ledelse var sjovt, når der var fælle fodslag, når vi stod sammen om fælles opgave og løftede i flok. Det er med ledelse som alt andet her i livet. Det er forskellene, der gør, at vi kan skønne på og nyde, når det går godt. Jeg værdsatte dagligt den gode stemning, gå på mod, engagement, græsrødder, der spirede og tillidsfulde videbegærlig livlige børn. Det glædede mig oprigtigt, når jeg gik rundt på skolen, hvor jeg positivt kunne kommentere, det jeg så og oplevede. I dag holder jeg mig ikke tilbage i sociale sammenhænge m.h.t. at være nysgerrig på den gode måde, det er spændende at møde mennesker, der har andre syn på tingene end én selv og prøve at forstå og blive klogere på andre perspektiver.

Vane 6, at skabe synergi handler også om at værdsætte og fremelske mangfoldige synspunkter og evner. Jeg værdsætter andre menneskers styrke og lærer af dem. Jeg interesser mig for andre menneskers ideer, når der skal løses problemer, fordi jeg ved, at det at arbejde i teams med andre kan skabe bedre løsninger, end jeg kan alene. Jeg er ydmyg. Af og til kan drøftelser af to forskellige veje til løsning føre i et fælles tredje spor i et kreativt samarbejde.

Vane 7: ”Slib saven” er et signal om vigtigheden af at man træner evnen til personlig udvikling, træner evnen til fornyelse og opnår balance i livet. At hengive sig til konstant fornyelse er også at udholde det, livet byder, ligesom sivene i vinden. Hvis vi bøjer os og giver efter for livets pres, mens vi lader begivenhedernes naturlige forløb forme os, klarer vi os. Hvis vi insisterer på at stå fast og være ranke, knækker vi. Jeg er nysgerrig på livet og har lyst til ar lære nyt. Jeg tager vare på mig selv med tillid til det livet bringer mig og tager vare på min krop ved at spise sundt, dyrke motion og få nok søvn. Jeg tilbringer tid med familie og venner. Jeg udfordrer min hjerne ved at lære på mange måder og mange forskellige steder ved at undre mig. Lige nu læser jeg om epigenetik, der handler om, hvordan de gener, vi fødes med, påvirkes af livets oplevelser. Et epigenom er således alle de faktorer, der kontrollerer vores geners aktivitet (eller udtryk). Når alle disse påvirkninger blandes sammen, bærer vi alle rundt på et landkort over livet, som ikke er vores eget valg, men er en prægning. Vi kan ændre denne prægning ved at vælge de overbevisninger, den adfærd og de tolkninger, vi faktisk ønsker. Livsstil og livsindstilling bestemmer, hvordan medfødte egenskaber kommer i spil. I et vist omfang er det muligt ikke blot at bryde den sociale, men også den genetiske arv. De ubevidste prægninger kan med andre ord demonteres, når jeg beslutter mig for at have fokus på det. Det er spændende tænkning.

”Visdom begynder med undren“ sagde Sokrates. Sokrates var en retorisk begavet filosof, der udfordrede folk for at undersøge, om de havde tænkt deres synspunkter helt igennem. Jeg undrer mig over livets små mirakler, når jeg nyder gåture i naturen, stilheden gør, at det nærmest bliver mindfull og sanse naturens skønhed. Jeg oplever, at visdom kendetegner mange seniorers tilgang til livet. De udvikle nye perspektiver i den måde man tænker på. Visdom indebærer, at man til stadighed vurderer sig selv i relation til andre mennesker. Dette kommer til udtryk, når vi skal tage stilling til et konkret problem. Visdom er med andre ord en egenskab som både tæller viden, erfaring og en række menneskelige og sociale kvaliteter. Set i bakspejlet kan jeg fint komme i tanke om situationer i mit skolelederliv, hvor jeg kunne have udvist mere empati og demonstreret bedre sociale evner. Det er netop en af vejene mod visdom at man udvikler evnen til at erkende, undskylde og – ikke mindst – lære af sine fejltagelser.

Skriv en kommentar
Svar på dette indlæg: Det er ikke for sent at få nye vaner Felter med * skal udfyldes
 

Skriv hvad du søger