Ambitiøs skoleledelse Grethe Andersen blogger om ambitiøs skoleledelse

Den professionelle lærer

Af Grethe Andersen, fredag den 5. april 2013 kl. 10.00

Et græsk ordsprog siger: ”Den guderne er vred på – gør man til lærer” Ordsproget kan ved første refleksion give et billede af en Sisyfos-opgave, der just ikke er den mest attraktive for unge mennesker, der skal vælge uddannelse. Hvordan kan ordsproget også ses som en kærkommen mulighed for et virke med mange muligheder for læring, kreativitet og udvikling. 

Den danske folkeskole har ændret sig ligesom samfundet. Samfundsudviklingen med den kulturelle frisættelse gør imidlertid, at lærerens opgaver i dag er langt mere omfattende og komplekse end tidligere.

Traditionsnedbrydningen har påvirket familiestrukturen. Skoletraditionen er tilsvarende erstattet af mange mulige forståelsesrammer og handlemuligheder. Samtidig spiller folkeskolen og uddannelsessystemet en central rolle i fortsat at skabe økonomisk vækst i et senmoderne samfund.

I og med at samfundet ofte beskrives som et videnssamfund, må vi uddanne eleverne til ”tænkende jobs”, hvor man skal beherske problemløsning, kommunikation, risikostyring og informationsbearbejdning – og danne eleverne til kreative, refleksive og fleksible individer, hvor de faglige kompetencer suppleres med personlige kompetencer. Hvad skal vi opdrage til? Breindahl fremhæver tre nøgleord som tilværelsesoplysning, livsduelighed og livsmod, som kan sammenstilles med kundskaber, færdigheder og holdninger (1). Samfundets krav til nutidens lærer er mange, og til tider paradoksale:

  • at kunne gå foran og samtidig træde i baggrunden
  • at kunne etablere et tæt forhold til eleverne – og samtidig holde passende afstand
  • at vise klare holdninger – og samtidig være objektiv og neutral
  • at skære igennem – og samtidig vise omsorg

For at imødekomme skolens og samfundets forandringer som lærer, må læreren besidde et komplekst niveau af kompetencer. Den komplekse lærers hemmelighed må være lysten til at undervise det refleksivt moderne samfunds børn og unge som aktør i et professionsfællesskab, hvor lærerne også indgår aktivt og bidragende til teamenes og hele skolens udvikling.

Det er samspillet mellem lærerens professionelle råderum og en kvalificeret ledelsesopfølgning, der er omdrejningspunktet for kvaliteten og udviklingen af undervisningen. Læreren skal kunne begrunde sin undervisning og metoder ud fra både didaktiske overvejelser og læringssyn. Dansk skolesyn er præget af et syn på læreren som didaktikeren.

Læreren er ikke alene ansat for at gennemføre, hvad andre har besluttet, men også for selv at tage et ansvar. Didaktikken er den del af pædagogikken, der belyser problemer vedrørende undervisningens indhold og form. Læseplaner og Fælles Mål giver mulighed for valg - retten til at analysere, tolke og vælge.

Den professionelle didaktikker er et meget vigtigt fundamentalt element i den danske folkeskole. Didaktikkens formål handler i høj grad om lærerens forvaltning af metodefriheden – eller nærmere metodeansvaret under hensyn til skolens opgave og børnenes tarv.

Den gode lærer kan, vil og tør at agere som lærer med stor faglig didaktisk viden, konstant i udvikling, nysgerrig efter viden om evidens og andre veje til kvalitetsudvikling –  er ægte og troværdig, en god rollemodel, ”taler flere sprog”, skaber gensidig respekt og tillid, er god til at samarbejde og indgå i teams, autentisk – og nærværende. Som lærer skal man være glad for at omgås børn og unge og brænde for det at undervise. Der skal være en klar intention, der omsættes i praksis.

Samtidig må læreren i stigende grad være bevidst om stil ved at vise faglighed, imødekommenhed og ro samt træffe hurtige beslutninger, demonstrere rutiner og lejlighedsvis fascination. Børn og unge er i dag sensitive overfor lærerens optræden.

I dag hvor den automatiske autoritet er passé, er det des mere vigtigt, at lærere vil ”være på, virke på” og være opmærksomme på egen pædagogiske praksis og personlige stil. Man kan ikke blot sende et fagligt ”hylster”, man er der med hele sin personlighed med alle sine faglige, kulturelle, sociale og personlige kompetencer. Sagt med andre ord er det ikke nok at være faglig ekspert, ligesom man som lærer ikke kan klare sig igennem ved at have en forestilling om, at man alene er faglig underviser. 

Med sit personlige engagement skal læreren som professionelle pædagogiske medarbejder ind og skabe mening og sammenhæng. Opgaven er at være såvel kulturformidler som relationsformidler.

Læreren har sammen med de øvrige teammedlemmer ansvar for læringsmiljøet og skal være garant for et fagligt miljø, hvor den faglige indlæring suppleres med indlæring og læring af en række processuelle færdigheder. Forventningsafklaring i teamet kan fx formuleres som følgende:

  • Fokus på elevens læring
  • Fælles holdning og opbakning til beslutninger truffet af og i teamet har høj prioritet
  • Samarbejdet bør præges af en åben og tryg atmosfære.
  • Vi vil bestræbe os på at være ærlige over for hinanden og at få afklaret evt. uoverensstemmelser så hurtigt som muligt.
  • Det tilstræbes, at teamopgaver fordeles ligeligt mellem medlemmerne og, at alle byder ind på opgaver efter bedste evne.
  • Vi vil sikre humoren og arbejdsglæden i dagligdagen
  • Vi ønsker åbenhed og lydhørhed over for alle
  • Information gives så hurtigt som muligt videre mundtligt eller via e-mail
  • Videndeling kan i høj grad foregå gennem skoleintra
  • Skoleintra tjekkes på arbejdsdage

Teammøder anvendes til at:

  • Udarbejde årsplaner
  • Gennemgå elever, såvel fagligt som socialt.
  • Forberede fordybelsesuger.
  • Forberede tværfagligt samarbejde.
  • Organisering af undervisning.
  • Vikardækning.
  • Planlægge sociale såvel som faglige aktiviteter og ekskursioner.
  • Løbende evaluering og test foretages i alle fag.
  • Eleverne inddrages i vid udstrækning, for at de skal forstå, at de i samarbejde med lærerne er medansvarlige for egen læring.
  • Elevsamtalen er en væsentlig faktor i evalueringsprocessen.
  • Forældrene inddrages, hvor det er pædagogisk muligt og relevant.
  • Elevsamtaler og elevplaner anvendes som pædagogiske redskaber.
  • Test og prøveformer der tager udgangspunkt i elevernes alder og arbejdsform.
  • Den enkelte elev skal bibringes en indsigt i eget standpunkt – både fagligt og mht. indsigt i egen læreproces.
  • Læreren har indsigt i og kan dokumentere hver elevs kompetencer og standpunkt.
  • Evalueringsmetoder som eksempelvis portefølje, logbøger m.v. kan anvendes til at understøtte elevens indsigt i egen status og udvikling.

Der skal undervisningsdifferentieres, det er irrelevant at undervise en midtergruppe, der ikke er der mere, derfor er god evaluering og opfølgning derpå vigtigt i dag, hvor vi oplever en polarisering i skolen med en stor top og bund samt en udvisket midtergruppe. Læreren må også skabe nogle rammer, som er med til at give eleverne et større overblik og struktur i hverdagen. Herved kan eleverne hvile fra den manglende rodfæstethed, som i hverdagen kan synes altoverskyggende. Der er børn, der dagligt har deres bedste timer i skolen.

”Hvis treklangen elev-sag-lærer skal fungere, forudsætter det både lærerens optagethed af sagen og opmærksomhed over for eleven” (2). Den nutidige tendens til, at undervisningen skal ligge tæt op ad og afspejle elevens hverdag og virkelighed kalder Thomas Ziehe forældet halvfjerdserstil.

70’er stilen kan forekomme tung og moraliserende. Det er ikke længere nyt, friskt og overraskende at nærme sig elevernes hverdagssituation. Ziehes begreb ”God anderledeshed” (3) bliver brugt i forhold til stoffet - sagen i undervisningen. Læreren skal have en klar intention med sit stof, og den måde det skal formidles på. Her skal læreren være professionel og dermed troværdig.

Det er den engagerede, troværdige lærer, der ved hjælp af faglighed og kundskaber, skal skabe ”god anderledeshed” i undervisningen, ved overraskende ny-organisering og arbejdsmetoder. Skolen skal være kunstig og overraskende, således at den opleves som et frirum, hvor eleverne ikke nødvendigvis skal identificere sig med en bestemt idé om hvem de er.

Lærerens rolle har ifølge Ziehe tre vigtige funktioner: at være rejseleder, at beskytte læringsmiljøet og stifte førglæde. Læreren skal være nærværende i undervisningen, turde være sig selv og udfordre eleverne, der hvor de er. Læreren skal give eleverne lyst til at lære ved at blive involveret fagligt i egne læringsmål og socialt samt at opleve skolen som et sted, hvor der bliver stillet de rette krav og forventninger og hvor skolen anerkender de kompetencer, som eleven har.

Dale definerer lærerprofessionen ud fra tre kompetenceniveauer, idet den professionelle lærer skal kunne gennemføre, planlægge og evaluere undervisningen (K1 og K2) og konstruere didaktisk teori (K3). K3 indebærer desuden, at læreren forholder sig refleksivt til sit arbejde og kan argumentere for sine valg og derved legitimere sin undervisning. Det fordrer, at læreren er teoretisk og fagligt funderet og ikke blot tager udgangspunkt i sine egne praksiserfaringer.

Den troværdige lærer kan sit stof og kan engagere eleverne. Den gode lærer formår såvel faglig fordybelse, det pædagogiske og det personlige perspektiv, hvor skolens opgave er at møde eleverne med de forskelligheder, som de hver især besidder. Det er en forudsætning for at vi kan give alle elever de rette udfordringer – og dermed også medvirke til at bryde den negative sociale arv.

(1) Breindahl, Poul: Hvad skal vi opdrage til?, in KvaN 51, 1998
(2) ”Undervisning og lærerpersonligheden”, s. 41-2, KvaN 45, Sven Erik Henningsen
(3) Windinge: Skole og samfund under omstilling s. 162

Skriv en kommentar
Svar på dette indlæg: Den professionelle lærer Felter med * skal udfyldes
 

Skriv hvad du søger