Seniorlivets muligheder og begrænsninger Grethe Andersen blogger om seniorlivets muligheder og begrænsninger

Den komplekse lærers hemmelighed

Af Grethe Andersen, mandag den 15. oktober 2018 kl. 10.00

Et græsk ordsprog siger: ”Den guderne er vred på – gør de til lærer” Ordsproget kan ved første refleksion give et billede af en Sisyfos-opgave, der just ikke er den mest attraktive for unge mennesker, der skal vælge uddannelse. Ordsproget kan også ses som en kærkommen mulighed for et virke med mange muligheder for læring, kreativitet og udvikling.  

Den danske folkeskole har ændret sig ligesom samfundet. Skolens roller er gennem tiden gået fra uddannelse til samfundsnyttige borgere til uddannelse af selvstændige borgere med indflydelse, der ruster til mestring af det hyperkomplekse samfund. Folkeskolen skaber som en af landets vigtigste kulturinstitutioner sammenhængskraft i vores samfund. Skolen danner, kompetenceudvikler og uddanner børnene til nutidens og fremtidens globaliserede samfund. 

Samfundsudviklingen med den kulturelle frisættelse gør imidlertid, at lærerens opgaver i dag er langt mere omfattende og komplekse end tidligere. Traditionsnedbrydningen har påvirket familiestrukturen. Skoletraditionen er tilsvarende erstattes af mange mulige forståelsesrammer og handlemuligheder. Læreren skal kunne begrunde sin undervisning og metoder ud fra både didaktiske overvejelser og læringssyn. Samtidig spiller folkeskolen og uddannelsessystemet en central rolle i fortsat at skabe økonomisk vækst i en senmoderne samfund. I og med at samfundet ofte beskrives som et videnssamfund, må vi uddanne eleverne til ”tænkende jobs”, hvor man skal beherske problemløsning, kommunikation, risikostyring og informationsbearbejdning – og danne eleverne til kreative, refleksive og fleksible individer, hvor de faglige kompetencer suppleres med personlige kompetencer. For at imødekomme skolens og samfundets forandringer som lærer, må læreren besidde et komplekst niveau af kompetencer. Den komplekse lærers hemmelighed må være lysten til at undervise det refleksivt moderne samfunds børn og unge.

Dansk skolesyn er præget af et syn på læreren som didaktikeren. Læreren er ikke alene ansat for at gennemføre, hvad andre har besluttet, men også for selv at tage et ansvar. Didaktikken er den del af pædagogikken, der belyser problemer vedrørende undervisningens indhold og form. Læseplaner og læringsmål giver mulighed for valg - retten til at analysere, tolke og vælge. Den professionelle didaktikker er et meget vigtigt fundamentalt element i den danske folkeskole. Didaktikkens formål handler i høj grad om lærerens forvaltning af metodefriheden – eller nærmere metodeanvaret under hensyn til skolens opgave og børnenes tarv. 

Den gode lærer kan vil og tør at agere som lærer med stor faglig didaktisk viden, konstant i udvikling, er ægte og troværdig, en god rollemodel, ”taler flere sprog”, skaber gensidig respekt og tillid, er god til at samarbejde og indgå i teams, autentisk – og nærværende. Som lærer skal man være glad for at omgås børn og unge og brænde for det at undervise. Der skal være en klar intention, der omsættes i praksis. Samtidig må læreren i stigende grad være bevidst om stil ved at vise faglighed, imødekommenhed og ro samt træffe hurtige beslutninger, demonstrere rutiner og lejlighedsvis fascination. Børn og unge er i dag sensitive over for lærerens optræden.

I dag hvor den automatiske autoritet er passé, er det des mere vigtigt, at lærere vil ”være på, virke på” og være opmærksomme på egen pædagogiske praksis og personlige stil. Man kan ikke blot sende et fagligt ”hylster”, man er der med hele sin personlighed med alle sine faglige, kulturelle, sociale og personlige kompetencer. Sagt med andre ord er det ikke nok at være faglig ekspert, ligesom man som lærer ikke kan klare sig igennem ved at have en forestilling om, at man alene er faglig underviser.  Børn har brug for engagerede lærere, der kan leve op til nutidens forventninger om at være samspilspartner, vidensrepræsentant og iscenesætter. Samspilspartneren har fokus på individet med viden om, hvordan børn udvikler sig – samtidig med indlevelse, indfølelse og opmærksomhed på det enkelte barn. Vidensrepræsentanten er inspirator og formidler. Med fokus på kulturen ved han/hun, hvad der rører sig i samfundet. Iscenesætteren tilrettelægger læringsmiljøer for barnet/børnene ved at fokusere på miljø og kulisser, hvor børn kan udforske, eksperimentere og sanse sig frem til en stadig større viden og på den vis udvikle handlekompetencer til fremtidens samfund. 

Med sit personlige engagement skal den professionelle pædagogiske medarbejder ind og skabe mening og sammenhæng. Opgaven er at være såvel kulturformidler som relationsformidler.

Læreren har ansvar for læringsmiljø og skal være garant for et fagligt miljø, hvor den faglige indlæring suppleres med indlæring og læring af en række processuelle færdigheder. Der skal undervisningsdifferentieres, det er irrelevant at undervise en midtergruppe, der ikke er der mere. Vi oplever en polarisering i skolen i dag med en stor top og bund samt en udvisket midtergruppe. 

Læreren må skabe nogle rammer, som er med til at give eleverne et større overblik og struktur i hverdagen. Herved kan eleverne hvile fra den manglende rodfæstethed, som i hverdagen kan synes altoverskyggende. Der er børn, der dagligt har deres bedste timer i skolen.

Det sker ved at stille klare forventninger og krav. Samtidig skal læreren skabe vilkår for, at den enkelte kan udvikle sig i sin retning ud fra egen forforståelse og egenverden, hvor skolens opgave er at møde eleverne med de forskelligheder, som de hver især besidder. Det er en forudsætning for at vi kan give alle elever de rette udfordringer – og dermed også medvirke til at bryde den negative sociale arv. 

Svagheder i uddannelsessystemet rammer i særlig grad dem, der har et svagt udgangspunkt. Derfor bliver forventningen om, at folkeskolen formår opgaven at kompensere for hjemmebaggrund, aktualiseret. Folkeskolen skal forebygge nederlag og frafald. Frafald og drop out elever er et problem, når vi søger fejl og skyld, men hvis vi anlægger en anerkendende tilgang kan afdækning af nærværsfaktorer i stedet for fraværsfaktorer giver nogle anderledes handlepunkter. Det centrale er at se børnenes forskelligheder som en styrke i en mangfoldighedsskole.

Skriv en kommentar
Svar på dette indlæg: Den komplekse lærers hemmelighed Felter med * skal udfyldes
 

Skriv hvad du søger