Seniorlivets muligheder og begrænsninger Grethe Andersen blogger om seniorlivets muligheder og begrænsninger

Demokrati bygger på dialogen, der som forudsætning rummer ansvar og tillid

Af Grethe Andersen, onsdag den 16. december 2020 kl. 13.00

Hvad er motivet for at praktisere samfundssind? En autoritativ pligt (stat), for personlig vinding (marked) eller lysten til at udvikle mennesker gennem dialog (civilsamfundet)?

Forandringshastigheden de senere årtier har medført ændrede styrings- og ledelsesforventninger dels i form af markedets, statens og civilsamfundets forventninger, men også som en konsekvens af mere fokus på forskning og ny viden. Samfundsudviklingen gør, at det ser ud til, at man nu finder frem til nye måder at lede demokratisk på. Ideelt i form af visionær politisk demokratisk styring, der kan anerkende, afbalancere og matche såvel markedsstyringen som civilsamfundet.

Civilsamfund rummer nogle forpligtende dyder, visioner, historier, opdragelse og dannelse - det at være medborger og vise samfundssind i fælleskabet, men også konflikt og social kamp mellem ”de og os”. Civilsamfundet er den ”sunde fornuft” baseret på familien, fællesskaberne og de mangfoldige folkelige organisationer, der former hverdagens demokrati. Civilsamfundet skaber mening og fællesskab baseret på såvel historie, kultur som en ny tidsånd. For civilsamfundet er etik og moral, der bygger på tillid og gensidig afhængighed samt kommunikativ rationalitet i form af loyalitet, respekt og dialog værdifuldt. Tillid kan ikke beregnes – vi oplever den især, når den suspenderes.

For staten vil rationalerne være eksempelvis politik, magt, love og regler. Staten opererer med begreberne statsborger, politiske planer, styring, ret og pligt, videns autoritet og fokus på samfundet.

Markedets mekanismer er virksomhedsledelse, vækst, penge, kontrakter, manager, medarbejder, kunde, fleksibel arbejdskraft, konkurrencestrategier, nytte og lønsomhed. Markedets krav i form af et politisk styret skattefinansieret velfærdssamfund er vækst og effektivitet, fordi den globale konkurrence er blevet større.

I nyttesystemet antages de at være rationelt økonomisk tænkende, og de vil deltage i overensstemmelse med normen om en rimelig indsats for rimelig løn; og i det normative enighedssystem antages de at være moralsk engageret og identificere sig med samfundssind. Der er tale om en optimistisk bevægelse, hvor den skeptiske borger vil være bekymret for, hvorvidt der skjuler sig et eller andet tvingende over mantraordet samfundssind.

Det kan være svært som borger at gennemskue, hvad der fokuseres på og hvorfor. Samfundsmæssige rationaler legitimeres og kobles såvel ud fra såvel mikro- som fra makroperspektiv. De politiske, det økonomiske, det retslige, det fagretslige og evidensbaserede eller andre faglige rationaler anvendes alt afhængig af middel og mål – og ofte i en sammenblanding, der kræver analytiske evner ud over det almindelige for at gennemskue dagsordenen. Ofte kan en debat bære præg at, at man overhovedet ikke gør sig forsøg på refleksion over de forskellige rationaler, som ligger til grund for valg af perspektiver eller synspunkter. Nogle medier er bedre end andre til at hjælpe os som borgere til at gennemskue, hvad vi egentlig taler om.

Når det bliver svært for os som borgere at gennemskue, hvad er ligger til grund for politiske beslutninger, direktiver og anbefalinger, påvirkes tillidsforholdet. Tillid opstår i en proces af personlig og forudsigelig gensidighed baseret på den rationelle fornuft snusfornuft – og dens kraft til at overbevise (ikke som ordre eller ved at overtale) og motivere. Desuden er vi som borgere stillet forskelligt som offentlige ansatte ofte med tryghed i ansættelse – eller borger i det markedsprægede arbejdsliv, hvor nok høj risiko for få kan give gode indtægter, men samtidig er arbejdet forbundet med usikkerhed begrundet i vækst eller mangel på samme, der i værste fald kan medføre konkurs – måske endda personlig konkurs, hvor man må gå fra hus og hjem. Som tidligere skoleleder og lærer med opvækst i slidsomt landbrugshjem, hvor overskud gik til bedriften og indtægter var forbundet med usikkerhed, kender jeg begge livsvilkår.

Vi er alle afhængige af hinanden. Vi har brug for et velfungerende sundhedsvæsen, forskning og offentlige kompetente medarbejdere. Vi har også brug for, at det er muligt at tjene penge ind til landets statskasse til fordeling af offentlige ydelser. Det er et forbundet netværk, hvor civilsamfundet også spiller en vigtig rolle eller nærmere bør spille en meget vigtig rolle.

Samtidig er demokrati og magt ikke hinandens modsætninger. Ledelse er magt i form af den formelle autoritative magt, der er knyttet an til selve lederstillingen og dét at have ledelsesretten og ledelsesansvaret. At lede et land eller en organisation er pligt til at træffe beslutninger. Hvis diskussionen om, hvad der er fornuftigt eller rigtigt, skulle fortsætte til alle var enige om den rigtige løsning, ville alting gå i stå. Et folketingsflertal, en domsafsigelse, og en ledelsesbeslutning skaber ikke enighed og kan altid diskuteres, mens deres fordel er, at de afklarer usikkerhed på en måde, som er socialt bindende, så samfundet og organisationer ikke går i stå.

Det handler samtidig om legitimitet, som ikke kun handler om forvaltning af regler og lovstof, men også om hvorvidt de konkrete beslutninger og ydelser anses for retfærdige og rimelige i forhold til civilsamfundets – borgernes behov. Det er nødvendigt på en gang at være orienteret mod konkrete ad hoc. -løsninger og samtidig kunne begrunde sin virksomhed ved henvisning til regler, der er fastsat på forhånd. Legitimitetsproblemet er således dobbelt. Ikke alene må beslutninger kunne føres tilbage til demokratiske lovlige processer og acceptable fremgangsmåder, men desuden må processerne i sig selv legitimeres.

Demokrati betyder ikke, at alle skal styre alle, eller enhver kan gøre, som han/hun selv vil, eller at flertallet altid har ret. Det er vigtigt at den enkelte påtager sig et ansvar med samfundssind. God jul og godt nytår.

Skriv en kommentar
Svar på dette indlæg: Demokrati bygger på dialogen, der som forudsætning rummer ansvar og tillid Felter med * skal udfyldes
 

Skriv hvad du søger