Seniorlivets muligheder og begrænsninger Grethe Andersen blogger om seniorlivets muligheder og begrænsninger

Delt ansvar for folkeskolen – en udfordring og mulighed

Af Grethe Andersen, onsdag den 20. september 2017 kl. 09.30

Det er en udfordring for folkeskolen, at ansvaret for at udvikle den er delt mellem en række aktører i og omkring skolen (på skole-, kommunalt- og nationalt niveau), især når der er uklarhed om ansvarsfordeling. Det er vigtigt, at politikere fastsætter klare mål og rammer, der prioriterer langsigtede løsninger, at aktørerne tilslutter sig de målsætninger og ambitioner, der sættes for folkeskolen, samt at der skabes en klar rollefordeling mellem aktørerne, hvor gennemsigtighed er et vigtigt redskab til at følge udviklingen. Relationer og samarbejde mellem aktørerne – og ikke alene politisk styring af sektoren – er centralt for udvikling af folkeskolen. Et stærkt samarbejde mellem aktørerne er faktisk en forudsætning for at løse de organisatoriske og styringsmæssige udfordringer, der skal løses for at sikre faglig og indholdsmæssig fremgang. 

Der er mange forventninger og krav til danske skoleledere. De skal kunne administrere en stor organisation økonomisk, de skal rekruttere og fastholde dygtige lærere, og så skal de kunne lede skolen pædagogisk. Distribueret ledelse og betydningen af den ”lærende organisation” er vigtig for folkeskolernes udvikling. 

Der er dog stor forskel på, hvordan skolerne ledes, og ledelsen tilpasser sig ofte – eller reagerer på – skolens omverden, der giver dem forskellige vilkår for at udøve ledelse. Ledelsen påvirkes for eksempel af, hvor mange elever der er, hvordan elevernes sociale sammensætning er, hvor meget skolen konkurrerer om eleverne med andre folke- eller privatskoler i området, og hvor meget kommunen søger at styre dens skoler. Ligesom skolens kultur har kolossal betydning for ledelsens vilkår for ledelse. Evalueringer fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) og SFIs undersøgelse af skoleledelse har gennem tiden vist, at skoleledernes tilgang til implementering af nationale initiativer er meget forskellig. Det har betydning for det pædagogiske personales vurderinger og tilgang. Min egen tilgang som skoleleder har i høj grad været præget af stærk loyalitet i relation til politiske beslutninger samt de forventninger, jeg blev mødt med fra overordnet kommunalt niveau. Det krævede strategisk taktisk ledelse, hvor det handlede om at skabe muligheder inden for en overordnet struktur, der er defineret af andre. Set i bagspejlet har det bestemt heller ikke været omkostningsfrit internt på skolen, hvor nogle medarbejdere – ikke alle – heller så en skoleleder, der prioriterede intern loyalitet og valgte devisen ”så lovlig som muligt” og civil ulydighed. 

Med distribueret ledelse i en lærende organisation bestående af professionelle læringsfællesskaber er fokus nedtonet på top-down ledelse. For at skoleledelser kan varetage ledelsesopgaven bedst muligt, må de tildeles den tilstrækkelige autonomi til at forme skolens pædagogiske udvikling i henhold til de overordnede mål og rammer. De tre vigtigste fremmere for et godt skolelederliv er stadig: Et godt samarbejde i ledelsesteamet byggende på tillid, åbenhed og respekt, engagerede og kompetente medarbejdere og tydelig opgave- og ansvarsfordeling.

Samtidig er det afgørende, at skoleledere via uddannelse får kompetencer inden for analyse og udvikling af skolens didaktiske og pædagogiske niveau. Det handler om at få redskaber til at fortolke skolens resultater i form af test, afgangsprøver, trivselsmålinger og dialog om oplevelser i læringsrummet med elever og personale. Men er det nok – hvad med brugertilfredshedsundersøgelser til brug for udvikling af undervisningen? Er folkeskolen klar til at tage nye redskaber i brug som eksempelvis tilfredshedsmålinger blandt elever og forældre?

Skriv en kommentar
Svar på dette indlæg: Delt ansvar for folkeskolen – en udfordring og mulighed Felter med * skal udfyldes
 

Skriv hvad du søger