Seniorlivets muligheder og begrænsninger Grethe Andersen blogger om seniorlivets muligheder og begrænsninger

Data- og dialogbaseret skoleledelse

Af Grethe Andersen, torsdag den 9. april 2015 kl. 08.00

Klare og tydelige forventninger til undervisningen og til eleverne er afgørende for skolens kvalitet. Derfor har vi en vigtig opgave i at opstille ambitiøse målbare mål for elevernes læring og overgang til ungdomsuddannelse.

Skoleledere har en positiv effekt på elevernes læring, når skolelederen giver retning for skolens arbejde i form af mål og visioner. I Aalborg kommune arbejder vi med handlingspile, hvor vi beskriver mål, strategier, indsatser og succeskriterier for de kommende år.

Det er vigtigt, at der på skolen er en fælles forståelse af skolens aktiviteter og mål. Dette kræver, at skolens ledelse identificerer en vision, skaber accept om skolens mål og etablerer høje forventninger til både medarbejdere, elever – og ledelse.

Det betinger samtidig at skoleledere bredt set indgår i skolens praksis med henblik på at støtte og udvikle skolens medarbejdere. Skoleledere skal have pædagogisk og didaktisk viden til at indgå i dialogen med skolens medarbejdere om, hvordan de pædagogiske indsatser bedst tilrettelægges og gennemføres.

Det sker i praksis ved at være en del af hverdagen – ikke bag et skrivebord langt fra elever og pædagogiske medarbejdere. At skoleledelsen aktivt involverer sig i den professionelle læring kan ses som en kombination af to tilgange til skoleledelse.

På den ene side skal skoleledere fokusere på at udvikle lærernes praksis og undervisning med henblik på at udvikle skolen i en bestemt retning – et bedre udbytte for skolens elever.

På den anden side skal skolelederen fokusere på, hvordan de pædagogiske valg og beslutninger foretages og implementeres, herunder hvad der skal prioriteres og hvordan det skal ske.

Der peges endvidere på skolelederes emotionelle intelligens i forhold til at skabe engagement og optimisme blandt medarbejderne. Forklaringen er, at de bedste mål og den bedste udviklingsplan udarbejdes på baggrund af et indgående kendskab til, hvordan kerneopgaven udføres og til ens medarbejderes kompetencer.

Formålet med at have dækkende data for elevresultater til rådighed er ikke kun at få et årligt overblik over kvaliteten. Data skal bruges i det daglige arbejde på skolen og i kommunen, så der løbende kan gennemføres forandringer, når problemer eller behov identificeres.

Vi ved fra forskning, at elevernes trivsel først og fremmest er påvirket af, at den enkelte elevs specifikke situation på et givent tidspunkt. Derfor kan elevens trivsel forholdsvis hurtigt skifte karakter. I overensstemmelse hermed viser de seneste års undersøgelser, at mistrivsel kan være vanskelig at forebygge. Det understreger vigtigheden af en hurtig indsats i forhold til elever der mistrives – og dermed også en handlekraftig ledelse med fingeren på pulsen. Man skal som leder kende skolens faktiske udfordringer, der betinger nærvær og interesse i at bidrage til velfungerende læringsmiljøer. Hvorvidt eleverne opnår tilstrækkelig læring kan konstateres ved en vurdering af deres progression.

En sådan vurdering skal ligeledes anvendes til at sætte hurtigt og effektivt ind over for elever, der ikke opnår den samme læring, som andre elever på samme alder. Når datakilder ikke anvendes til at udvikle eller ændre den pædagogiske praksis, er der risiko for, at data bliver et mål i sig selv, og at det ikke omsættes til aktiv viden med mulighed for at se kritisk og undersøgende på den eksisterende pædagogiske praksis og på, hvordan elevernes faglige udbytte udvikles. Data er andet og mere end det, der kan tælles. Når man vil udvikle sin undervisning og give eleverne bedre læringsmuligheder, er det nødvendigt at inddrage kvalitative data - gerne i kombination med kvantitative data, når det er relevant.

I Ontario forstås data bredt. De data, der arbejdes med, er både resultater af prøver og test, lærernes vurdering af elevernes deltagelse og opgaveløsning i undervisningen og viden fra ledelsens observationer i klasserummet og fra evt. observationer/videooptagelser som drøftes i lærernes professionelle læringsfællesskaber. Ved at anlægge et bredere syn på data og inddrage observation og interviews oplever det pædagogiske personale en større relevans og nytte af data, fordi de kan holde øje med mere komplekse dimensioner af elevernes læring og kan lykkes med at evaluere elevernes analytiske og vurderende kompetencer.

Nærværende engagerede ledelsesteam kræver ressourcer og tid til det vigtigste. Der er mange funktioner og opgaver der over tid er blevet decentraliseret til skolerne – med en ambitiøs skolereform og nye overenskomster, er det måske timing at få set på opgaveportefølje for ledelsen – er der funktioner og opgaver, der hensigtsmæssigt kan løses samlet kommunalt med effektivitet til følge – er der funktioner og opgaver, der kan håndteres tværsektorielt?

Er der funktioner og opgaver, der er unødvendige? Hver gang en ny opgave skal løses, må vi spørge hinanden – skaber det værdi for elevens læring? Værdibaseret nærværende læringsledelse er både data- og dialogbaseret, hvor ledelsesopgaven er at prioritere rammer, og bidrage til praksis, der understøtter udviklingen af en succesfuld skole. 

Skriv en kommentar
Svar på dette indlæg: Data- og dialogbaseret skoleledelse Felter med * skal udfyldes
 

Skriv hvad du søger