Seniorlivets muligheder og begrænsninger Grethe Andersen blogger om seniorlivets muligheder og begrænsninger

Børns skoleparathed

Af Grethe Andersen, torsdag den 14. november 2013 kl. 08.00

Clearinghouse har gennemført en systematisk forskningskortlægning (Skoleparathedsprojekt. Systematisk forskningskortlægning af Camilla Brørup Dyssegaard, Jesper de Hemmer Egeberg og Kasper Steenberg. Clearinghouse – forskningsserien. 2013 nr. 18. Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning IUP, Aarhus Universitet. København 2013) om, hvilke virkninger indsatser i dagtilbud har på børns skoleparathed målt ved skoleparathedsvurderinger.

Fokus er rettet mod, hvad der kan gøres forud for skolestart, i dagtilbuddene, for at gøre børnene parate til skole. Kortlægningen giver stof til eftertanke og grund til at overveje om praksis kan forbedres. Lav eller medium kvalitet i dagtilbud har en negativ effekt på børnenes sociale udvikling. Sammenholdes det med, at vi i dag er udfordret af urolige børn i indskolingen, er der gode grund til at overveje organisering og indhold i dagtilbuddene.

Fx ses positiv effekt på børns kognitive og sociale udvikling, når der anvendes forskningsdokumenterede vurderingsværktøjer og indsatser, hvilket ikke nødvendigvis er praksis. I Danmark udsiger dagtilbudsloven ikke noget om, hvad et barn skal kunne, når det starter i skole, ligesom det ikke er lovpligtigt, at der skal foretages en vurdering af børns skoleparathed – mens der dog foretages sprogvurdering af børn i børnehaveklassen. Dagtilbuddene skal i samarbejde med skolerne skabe en sammenhængende overgang til skole og fritidstilbud. Det er op til den enkelte kommune at organisere det.

På skoleområdet er vi inspireret af Ontario. Her er skoleparathedsbegrebet og skoleparathedsvurderinger helt officielt anvendt. Alle børn vurderes i 5-årsalderen inden skolestart ved hjælp af standardiserede vurderingsværktøjer af certificerede lærere. Resultater af disse vurderinger anvendes til at informere policy, iværksætte indsatser og undersøge effekten af en indsats på resten af skoletiden. Kindergarten-institutionerne ligger lokalt på de respektive skoler.

Som i Danmark er der også fokus på, at skolen skal være parate til børnene. I staten Maryland i USA blev der udarbejdet en statelig læreplan i 2001-2002. På det tidspunkt blev 49 % af børnene vurderet til at være skoleparate. I 2011-2012 var 83 % af børnene skoleparate. Særligt uddannede børnehaveklasselærere og fx speciallærer, idrætslærer eller læsepædagog observerer og vurderer, hvad børnehaveklasseeleven ved og er i stand til inden for følgende 7 domæner:

  • Social og personlig udvikling: At komme godt ud af det med andre, kunne følge en arbejdsrutine og gennemføre påbegyndte aktiviteter.
  • Sprog og læsefærdigheder: At snakke, lytte, tale klart og tydeligt, forstå historier og kende bogstaver.
  • Matematisk tænkning: At kunne tælle, sortere, gennemskue mønstre og kende tal og former.
  • Videnskabelig tænkning: At udforske, stille spørgsmål og kunne bruge sine fem sanser til at opnå viden.
  • Samfundskundskab: At kunne følge regler, kende til forskellige jobs, som mennesker kan have, og at kunne tale om, hvordan mennesker kan være ens og forskellige.
  • Kultur: At danske, synge, spille musik, lege, tegne og male.
  • Fysisk udvikling og sundhed: At løbe, hoppe, klatre, trække, sjippe, tage tøj på og bruge en saks.
  • Vurderingen anvendes til at støtte det enkelte barns læring og udvikling og indgår i databaser, som også her bruges til kvalitetsudvikling af dagtilbud.

Studierne om dagtilbuds indflydelse på skoleparathed viser desuden, at den største effekt ved at lade børn starte på at lære i daginstitutioner synes at stamme fra det sidste år i dagtilbud inden skolestart, samtidig har tidlige læringsindsatser i forhold til sprog, læsning, matematik og udadreagerende adfærd positiv effekt på børns skoleparathed.

Samarbejdet mellem pædagogisk personale i overgange dagtilbud – skole om curriculum eller specifikke børn medfører, at børnene udvikler deres sociale kompetencer og udviser en mindre grad af problemadfærd. Høj kvalitet i læringsmiljøet med høj grad af emotionel og instruerende støtte har stor betydning for børns udvikling af kognitive kompetencer, og det har en positiv effekt på både kognitive og sociale kompetencer, at børnene har gået i højkvalitetstilbud i to år frem for et.

Som skoleleder på en byskole, der modtager børn fra op til 15 forskellige børnehave kan jeg se ideen i at få udviklet skoleparathedsvurderinger som pædagogisk redskab såvel i dagtilbud som i skolen og SFO. Pædagoger og læreres fælles kriterier, fælles begreber og fokus på progression i barnet læring kan også være en hjælp til forældres håndtering af forældreansvar. Vi kan konstatere, at skriftlige læreplaner har medvirket til at højne kvaliteten af dagtilbud (www.eva.dk).

Læreplanerne er et pædagogisk arbejdsredskab til at dokumentere de 0-6- åriges læring og udvikling. Mål for læring beskrives for temaerne: Alsidig personlig udvikling, sociale kompetencer, sproglig udvikling, krop og bevægelse, natur og naturfænomener samt kulturelle udtryksformer og værdier. Den systematiske forskningskortlægning fra Clearinghouse viser, at kriterier for skoleparathed ligeledes kan kvalificere indsatsen i dagtilbuddene.

Skriv en kommentar
Svar på dette indlæg: Børns skoleparathed Felter med * skal udfyldes
 

Skriv hvad du søger