Seniorlivets muligheder og begrænsninger Grethe Andersen blogger om seniorlivets muligheder og begrænsninger

Børn dannes til demokratiske borgere

Af Grethe Andersen, onsdag den 18. maj 2016 kl. 09.00

Det er for børnenes skyld, vi holder skole. Børn, deres kompetencer og udvikling, vinder indpas på samfundets dagsorden, bl.a. fordi centrale tendenser i udviklingen mod videnssamfundet – på godt og ondt – gør børn mere betydningsfulde. Børnenes dannelse går i realiteten ud på at skabe harmoniske og velfungerende voksne. Målet må være ansvarsbevidste, selvstændige og samarbejdsvillige voksne mennesker.

Børnene skal udvikle livskompetence, det vil sige selvværd, at kunne forvalte sit eget liv, at udvikle social ansvarlighed, at udvikle faglig og teknisk fornuft, kreativitet, medmenneskelig indlevelse, omsorgstænkning og logisk tænkning. En opgave, der i “gamle dage” blev varetaget af forældre og bedsteforældre; men som nu, i vid udstrækning, skal varetages af pædagoger og lærere.

Kompetencer er eksistensbetingelser for fremtidens samfund. Ikke som kompetencer, der skal tilpasse barnet til samfundet, men som kompetencer, der skal give barnet redskab til forandring af samfundet. Kompetencer skabes ikke af lærere og pædagoger alene, men i en kompliceret samproduktion mellem barn og pædagogisk medarbejder.

 Skole og institutioner er for alvor kommet på en opgave, der består af afbalanceret pædagogisk fornyelse. På medarbejdersiden står vi, som en konsekvens af udviklingen, med den udfordring, det kan være at skabe vilkår for samarbejde imellem de to faggrupper; pædagoger og lærere.

Medarbejder med forskellige opgaver men fælles kultur. Pædagogerne er primært uddannet til omsorg og udvikling, hvor læreren primært er uddannet til undervisning. Sammen kan de to faggrupper lærere og pædagoger skabe de bedste betingelser for det enkelte barn omkring undervisning, leg og læring. Omsorg og uddannelse er to sider af samme sag. Ingen lærer kan uddanne børn - opstille læringsmiljøer uden også at give omsorg, og ingen pædagog kan give omsorg uden også at opstille læringsmiljøer.

Skal børns udvikling være omdrejningspunktet må det være en central opgave at skabe dynamiske og trygge læringsmiljøer for børn, der rummer omsorg, leg, undervisning, læring, social kompetenceudvikling, samtaler om læring og dannelse i bredest mulig forstand. Skolen er andet og mere end undervisning. Jeg ser en væsentlig opgave i at styrke de sociale relationer mellem børnene, opdrage til demokratisk tænkning og handling og ikke mindst bevare og udvikle nysgerrighed, lærelyst og virketrang.

Dialogen er redskabet. Kulturen etableres gennem kommunikation og læreprocesser. Begribelse af læring og læreprocesser i relation til didaktik og dannelse er en nøgle til forståelse af udviklingsprocesser i organisationen. Opgaven er at få sat en selvforstærkende positiv udviklingsproces i gang.

Tidens store udfordring er at skabe en virksomhedskultur, som fortæller os selv og vores brugere, hvem vi er, og hvad vi går ind for. Der er for mig ingen tvivl om, at folkeskolen har påtaget sig et dårligere image, end den fortjener. Et positivt image opbygges ved at skabe gode resultater/oplevelser og informere omverden om dem.

Uddannelse er med til at danne og udvikle mennesker til at kunne deltage aktivt og vidende i udviklingen både på arbejdsmarkedet og i samfundet som helhed. For mig er der ikke tale om enten eller, men en modsætning med nuancer, der er med til at præcisere skolens opgave. Pluralismen er netop udtryk for en kompleks omverden, der tvinger til selektion. 

Samtidig trækker denne diskussion nogle lange linjer tilbage i dansk skolehistorie repræsenteret ved eksempelvis Grundtvig (Livets gådefuldhed og mangfoldighed kan ikke erkendes af rationel vej, den må opdages og opleves) og tilbage til Latinskolen. Det er ikke en diskussion om pædagogiske institutioner er en forberedelse til erhvervslivet, fritidslivet eller familielivet. Skole og institutioner er ikke alene en forberedelse til livet. De er livet for de mange børn, vi dagligt har ansvaret for.

Et levested - man er der med hele sit liv, når man er der. Der er ikke kun tale om et opbevaringssted, hvor opgaven alene er at formidle faglig viden. Skolen er et oplevelsessted, hvor barnet bliver grebet af noget med en naturlige nysgerrighed og videbegærlighed. En kulturinstitution og base, der er åben mod det omgivende samfund og natur. Et beslutningssted, hvor der træffes beslutninger, lægges planer, hvor demokratiets spilleregler gør sig gældende i en demokratisk proces med målsætning, forløb, evaluering og opfølgning.

Skolen er også en bureaukratisk institution, der er spækket med barriere for udvikling. Hvad der er bedst for børnenes er ikke altid de vigtigste argumenter for eller imod fornyelse og udvikling af skolen, der har sin rod i fortiden, fungerer i nutiden og uddanner børn til fremtiden.

Jeg ser dannelse som den proces, hvorved den enkelte tilegner sig og bliver en del af kulturen. Der er tale om en dialektik, hvor kulturen som objekt stilles til rådighed som en mulighed for det enkelte menneske og det enkelte menneske som subjekt tilegner sig kulturen gennem bevidste valg.

Derfor er det, der karakteriserer dannelsen i det moderne samfund, værdiorienteringen, det at orientere sig med henblik på valg af værdier. Ud fra den forståelse er dannelse en aktiv søgeproces, hvor personen gennem refleksion, selektion, eksperimentering, afprøvning og kritisk stillingtagen udvikler selvforståelse. En vigtig kulturpsykologisk tese om dannelse er selvsagt, at skolen aldrig kan anskues som kulturelt fritstående. Hvad den underviser i, hvilke tankesæt og hvilke talregistre, den faktisk opdyrker hos sine elever, kan ikke isoleres fra, hvordan skolen er situeret i sine elevers liv og kultur.

For en skoles læseplan handler ikke kun om fag. Det vigtigste fag i skolen kulturelt set er skolen selv. Hvis skolen er en indgang til kulturen og ikke blot en forberedelse til den, må vi hele tiden revudere, hvad skolen gør for barnets opfattelse af egne evner (følelse af handleevne) og barnets oplevede muligheder for at være i stand til at håndtere verden, både i skolen og bagefter (selvværd). Dannelse er en kompleks bestræbelse på at tilpasse en kultur til dens medlemmers behov og på at tilpasse dens medlemmer og deres bevidsthedsformer til kulturens behov.

Det er kulturen, der former bevidstheden og forsyner os med det sæt af redskaber, som vi anvender til at konstruere ikke blot vore verdener, men også vores opfattelse af Selvet (handleevne og selvværd) og af vores evner og færdigheder. Virkelighedskonstruktion er et produkt af betydningsdannelse, som er skabt af traditioner og af den værktøjskasse, en kultur stiller til rådighed for tænkning, forstået som det at lære at bruge værktøjet til betydningsdannelse og virkelighedskonstruktion for bedre at kunne tilpasse sig - og forandre - den verden man befinder sig i.

Skolens opgave er at forberede eleverne og sætte dem i stand til at anvende kulturens værktøj. Uanset hvor meget individet kan synes at operere på egen hånd i sin søgen efter betydning, kan ingen gøre det uden hjælp fra kulturens system af symboler. Det er kulturen, som leverer redskaberne til at ordne og forstå vore verdener på måder, der kan kommunikeres.

At se skolens væsentligst opgave som en dannelsesopgave indebærer, at vi må se læring som en dannelsesproces, der sker i mødet mellem eleven og kundskabsindholdet, idet mennesket først bliver til som menneske gennem en dannelsesproces, hvori det på samme tid er både subjekt og objekt.

Dannelse er således et individuelt identitetsarbejde, et procesbegreb, et formidlingsbegreb mellem det enkelte menneskes evne til at iagttage sig selv og evnen til at indplacere sig selv i et socialt fællesskab og et samfundsmæssigt forhold, der spilles ud i den enkeltes liv enten som et valg eller som en udfordring - kort sagt et bredt og komplekst begreb, der tydeliggør at skolen ikke kan sikre et fælles dannelsesbillede, men derimod sikre en dannelsesproces, idet opgaven er at danne demokratiske mennesker. 

Skriv en kommentar
Svar på dette indlæg: Børn dannes til demokratiske borgere Felter med * skal udfyldes
 

Skriv hvad du søger