Seniorlivets muligheder og begrænsninger Grethe Andersen blogger om seniorlivets muligheder og begrænsninger

Bedsteforældre - en stærk ressource

Af Grethe Andersen, onsdag den 8. september 2021 kl. 12.30

Mening med livet kan brydes ned i tre aspekter: Sammenhængskraft, at man føler ens liv giver mening. Formål – at man har og arbejder med mål i livet. At være betydningsfuld rummer følelsen af, at ens liv har værdi for andre – at man kan gøre en forskel, der gør en forskel.  Hvad fylder mest i mit liv nu, hvad giver mig energi, hvad gør mig glad, hvornår er jeg i flow, hvornår kan jeg være legende, kreativ, initiativrig, gør nytte, være i gode energigivende relationer? Svaret er at være sammen med min familie. Det er helt vidunderligt at kunne være nærværende mormor/farmor for ti skønne unikke børnebørn. At opleve ens børn og svigerbørn som forældre, fastre og onkler er en gave. Familien vokser ikke kun med svigerbørn/kærester og børnebørn. Ens børns svigerfamilier bliver også en del af et stort varmt netværk, hvor vi har børn og børnebørn til fælles, som vi gerne vil skabe gode vilkår for. I en stor familie er der mange skønne børnefødselsdage og traditioner, hvor vi alle ses. Vi har en familie gruppe på Messenger, hvor der ofte er nye billeder eller en lille video fra hverdagen. De bliver ofte ledsaget af kærlige smileys eller en frisk drillende kommentar. Når der skal flyttes, laves have eller andre større praktiske opgaver rykker der gerne familie ind. Det er dejligt at lave noget sammen. Der er også høj grad af omsorg og støtte, når der er brug for det. Hver familie har sin kultur, som vokser og udvikle sig med nye familiemedlemmer.

I gamle dage var det et visdomstegn at være den der kunne de store fortællinger, og som derved kunne give slægtens og landets historie videre til næste generationer. Det var de aktive erindringer, om, hvordan man gjorde brug af dem, der over for omverdenen definerede om man var i besiddelse af visdom. I dag kan man være heldig, at have børn eller børnebørn, der elsker at lytte og spørge til fortællingerne. Den tid jeg tilbringer med de små børnebørn, sætter spor for livet for dem og for mig. Vi får en nærhed og naturlig relation, som i resten af livet vil være en form for fundament af kærlighed. De grundlæggende relationer kan man ikke påbegynde, når børnebørnene er blevet store nok til at komme med på café, i teater, biografen eller på rejser, de skal grundlægges fra de er helt små. Livet skifter så hurtigt, hurtigere og hurtigere med alderen. Pludselig bliver de store og har mere travlt med vennerne. Så går det forhåbentlig som med vores egne børn, at når teenagetiden er over, får man sit barn – og barnebarn igen, på en ny måde.

Jeg flytter gerne ind i den pressede børnefamilie, når der er brug for det. Henter og bringer børn, laver mad og hjælper med praktiske gøremål. En farmor- eller mormordag med et barnebarn, er helt unikt. Jeg kan sidde og glæde mig ved stranden, når mit barnebarn kaster smut sten. ”Juhu mormor, det var en PR – personlig rekord”. Eller nyde at købe ind til aftensmad og bage med barnebarnet, der siger: ”Du er aldrig sur på mig, du skælder heller ikke ud, kan du blive sur? ” Det giver en god snak. Børnebørnene siger så mange sjove ting, de er gode til at undre sig og spørge, så er det med at gribe nuet og være i nærværet.

Jeg elsker også at have børnene på besøg eller på ferie i sommerhuset. Vores børn var så begunstigede, at de fik rigtig mange oplevelser i landbrug hos deres bedsteforældre, det kan vi ikke give vores børnebørn, men så kan vi give dem noget andet, der også skaber bånd til naturen og årets gang. Vi graver kartofler op, lave surdej til rugbrød og hvedebrød, går til havet og kaster sten i vandet, laver suppe i en plastikspand med muslingeskaller og hybenroseblade, plukker skovhindbær og lave marmelade, bager snobrød, kigge ind i bålet og nyde duften af røg fra bålet, gå med bare tæer i sandet, bygge sandslot, finder biller i skovbunden og læser i bøger om, hvad de hedder og spiser – og går på opdagelse i naturen ved stranden og i plantagen. Urten skovsyre, der for øvrigt er smækfyldt med E-vitamin) smager fint syrlig og de nye bøgeblade lidt sødt. Jeg plukker et blad og lader børnebørnene smage. Vi læser om biller der er sjældne i Danmark, fylder en bøtte med biller, bille mad og så ser forældrene rigtig glade ud, når de får en boks med hjem J. Forud for det skal vi undersøge i bøger og med lup (det er det sjoveste), hvad det er for en lille størrelse, hvor den lever, lever af, kommer fra og spiser. Tænk sig at læse om et insekt, der lever i bjerge og dale i hele Europa, men er sjælden i Danmark. Der er ikke noget så glædeligt som at betragte et barn fordybes sig i naturen. Barnets forundring og barnlige glæde smitter.

Som læreruddannet mor til fire oplever jeg glæden ved at se børnebørnene får mulighed for at fordybe, opleve med alle sanser, udforske, analysere og ordne, bearbejde erfaringer og oplevelser mangesidet, få indhold i ordene og symbolerne, at gøre dem til egne, udtrykke sig gennem mange sprog: digte, fortælling, drama, spil, sang, malerier, tegninger og dans samt at opleve glæden ved at være sammen. De skal have muligheder for at bygge huler, gå på ”jagt” i skoven med deres hjemmelavede våben, lave mad over bål, fange fisk og når de bliver stor nok, selv skære hovedet af fisken og rengøre den.

Jeg møder mange bedsteforældre, der har samme livskvalitet. For det er i den grad livskvalitet at være tæt på ens familie, lave mad sammen, lege i haven, bygge huler, spille spil, grine sammen med børnene, når vi ser gamle tegnefilm på IPaden, læse historier, snakke om dagens oplevelser i vuggestue, børnehave og skole, prøver at spille computerspil – kort sagt være en del af det daglige liv. Det er altså vigtigt at følge med og prøve alt fra computerspil til nye brætspil. Hellere være til grin end ende som en fortidsøgle.

Børnebørnene giver også livet perspektiv langt ud over min tid. Vi ved så lidt om, hvordan verden ser ud, når de bliver voksne, måske forældre, bedsteforældre og oldeforældre. Hvad sker der hvis/når vandene stiger, kan verdens magtglade ledere holde sig i ave og passe på vores klode – kan jeg som bedsteforælder give børnene livsmod, mestring og tryghed? For det vil jeg gerne. Jeg kan give tid, nærvær, omsorg, åbenhed, humor, historie og betydning af familiefællesskabet og andre omsorgsfulde fællesskaber. Et værdisæt der kan blive en del af den platform, de får fra deres forældre, familie i øvrigt, deres venner, forældrenes vennekreds, institutioner og skole. Så det er da bare med at tage muligheden på sig og være der for sine familie. Jo sikre børn står i deres værdisæt jo bedre grundlæggende platform for livets gang.

I dag kan jeg netop koncentrere mig om og prioritere min familie og i meget høj grad finde glæde i livets små ting. Men og der er et men, jeg vil lært af tidligere generationer ikke være bedrevidende. Tværtimod, jeg vil suge til mig af børnefamiliernes værdier, prioriteringer og aktiviteter. Der er da ikke noget mere irriterende, end en svigermor, der lige skal give sine gode råd. Eller en tidligere skoleleder, skoleviskvinde og lærer, der skal give sine bud på det, at være lærer i dag.

Børn har brug for omsorg og opdragelse. De søger konstant spilleregler, holdninger, værdier, normer, rammer og grænser. Målet med opdragelsen må være ansvarsbevidste, selvstændige og samarbejdsvillige voksne mennesker. Børnene skal udvikle livskompetence, det vil sige, selvværd, at kunne forvalte sit eget liv, at udvikle social ansvarlighed, at udvikle faglig og teknisk fornuft, kreativitet, medmenneskelig indlevelse, omsorgstænkning og logisk tænkning. Eksemplets magt er stor, ikke blot det gode, men også det dårlige. Det gode eksempel er fundamentalt i al børneopdragelse. Børn lærer fra en tidlig alder, hvordan de skal opføre sig, ved at være sammen med forældre, bedsteforældre, andre voksne og børn. Vi skal turde at være modeller for vore børnebørn.

Livserfaring er en spidskompetence for vi bedsteforældre. Erfaring udtrykker i højere grad noget personligt. Ikke kun noget, man har personlig viden om, men noget man har oplevet, afprøvet eller forsøgt. Vi er kulturbærere og kan spille en væsentlig rolle som ressource i vores børnefamilier. Omkring halvdelen af børnefamilierne i Danmark kan altid regne med at bedsteforældrene kan træde til, når der er brug for børnepasning. I mange kommuner findes grupper af frivillige reservebedsteforældre, der blandt andet hjælper med at passe syge børn i hjemmet.

Børn er fuldstændig afhængige af at møde voksne, der møder dem med relationer præget af kvalitet. Det er i virkeligheden livskvalitet og eksistentielt – tæt socialt netværk i samspil med andre der har kvalitet. Som forældre og bedsteforældre må man se sin rolle som barnets vigtigste ”lærer” og prioritere tid til nærværende samvær og god aktiviteter, der stimulerer barnets nysgerrighed og lyst til at lære. Ros er sundt og godt – velvalgt ros er i den grad kontaktskabende. Den rummer en godkendelse og vurdering. Anerkendelse er betingelsesløst, det handler om at børn bliver set, hørt og forstået. Det er fantastisk at følge børnebørnenes udvikling. Jeg oplever mange flash back til vores egne børn og min egen barndom. Der er faktisk undersøgelser, der viser, at bedsteforældre, der er meget sammen med og passer deres børnebørn, lever længere.  Faktisk viser det sig, at ældre, der bruger tid sammen med deres børnebørn, lever i op til 5 år længere end ældre, der ikke gør. Jeg må blive tussegammel.

Skriv en kommentar
Svar på dette indlæg: Bedsteforældre - en stærk ressource Felter med * skal udfyldes
 

Skriv hvad du søger