Ambitiøs skoleledelse Grethe Andersen blogger om ambitiøs skoleledelse

At forbedre livschancerne for eleverne

Af Grethe Andersen, torsdag den 9. januar 2020 kl. 16.00

Skal folkeskolen lykkes med alle elever, kræver det dygtige ledere og lærere, der først og fremmest ser vigtigheden af elevernes succes med udsigt til bedre uddannelser, bedre beskæftigelse og for nogles vedkommende et farvel til et liv og en livsstil der er forbundet med afsavn, utryghed og fattigdom. Skolen kerneopgave skal konstant sættes i fokus og prioriteres. Forbedringer og turnaround ligger først og fremmest i hænderne på skolens ledelse og fagprofessionelle. Der skal være et bredt repertoire af ledelse praksisser, som er velbeskrevet i bogen ”Turnaround-Ledelse af skoler. Hvordan succesfulde ledere transformerer lavt præsterende skoler” af Kenneth Leithwood m.fl. Dafolo.

I 1993 blev enhedsskolen indført i Danmark. Målet var at alle skulle have de samme uddannelsesmuligheder, at styrke fællesskabet og bryde den negative sociale arv. Elevernes sociale baggrund har stadig stor betydning for, hvordan de klarer sig i folkeskolen, og den sociale arv fremstår dermed stadig som en stor udfordring for folkeskolen. Forældrenes uddannelse har stor betydning for elevernes resultater. Bedre uddannede forældre betyder, at elevernes forventede karakter stiger. Samtidig skaber ressourcestærke forældre et bedre læringsmiljø hjemme og har indflydelse på kognitiv udvikling af deres børn. Også højere indkomst fører til højere forventet karakter og denne tendens er stærkest for indvandrere.

Svagheder i uddannelsessystemet rammer i særlig grad dem, der har et svagt udgangspunkt. Derfor bliver forventningen om, at folkeskolen formår opgaven at kompensere for hjemmebaggrund, aktualiseret. Folkeskolen skal forebygge nederlag og frafald. Frafald og drop-out elever er et problem, når vi søger fejl og skyld, men hvis vi anlægger en anerkendende tilgang kan afdækning af nærværsfaktorer i stedet for fraværsfaktorer giver nogle anderledes handlepunkter. Hvis vi med anerkendelsens blik ser børn i vanskeligheder og samtidig har øje for deres styrkesider og de relationer, de bredt set er en del af, er det et helt anderledes udgangspunkt end at definere barnet som et problem. Det centrale er at se børnenes forskelligheder som en styrke i en mangfoldighedsskole.

Inspireret af antologien ”Skolens fraværende børn -  årsager og indsatser” fra Dafolo, er det vigtigt, at man i den enkelt skole og i kommunerne evaluerer strategier og indsatser, der virker for eleverne. Antologien peger på, at international forskning viser, at skolefravær er en risikofaktor i forhold til øget frafald senere i uddannelsessystemet, og at dette igen er en risikofaktor for sociale, økonomiske og psykiatriske problematikker. Fokus på fravær skal helst handle om meget andet end bureaukratiske besværligheder – hvert barn er unikt og har sin fortælling om, hvad der gør, at det er svært at komme i skole. Hele tale med børnene end sætte dem på regneark og skrive om dem.

Når opgaven er at bekæmpe den negative sociale arv, viser undersøgelser, at skolens effektivitet har en indvirkning på skolens evne til at afhjælpe negativ social arv og styrke kompetencerne hos børn fra socialt belastede familier. Skolen skal være kendetegnet ved målrettet og dialogpræget ledelse af lærerstaben, en synlig interesse for udvikling, trivsel og faglige fremskridt hos såvel elever som lærere samt konsekvens i forhold til værdier vedrørende skolegang, didaktisk undervisning og socialt samvær. Der skal opstilles nogle faste normer for adfærd og socialformer samtidig med at der indføres aftaler imellem lærer-elev. Læreren skal fastsætte nogle rammer, som eleverne kan arbejde inden for, og som giver eleverne en vis frihed; ved intellektuel, udfordrende undervisning præget af planlægning og løbende evaluering. Desuden fremhæves forældrenes rolle og engagement såvel som det generelle sociale klima som væsentlige faktorer. Forældre har brug for at forstå, at de er en del af deres barns/børns læringsproces – de har brug for at vide, at de betyder meget og kan gøre en stor forskel.

Det professionelle miljø handler om kvaliteten og udbyttet af samarbejdsrelationerne på skolen. I et stærkt professionelt miljø vil lærerne have en klar og fælles vision for fremtiden og dele en forståelse af mål og mission. De har et fælles sprog og deler værdier og forhåbninger. Lærerne er opsat på at levere den bedste undervisning og føler et stort ansvar for alle elevers succes.

Som lærer må man således stille forventninger til sig selv – og villig til at lade sin undervisning blive evalueret. Det er muligt at være en lærer med et humanistisk menneskesyn, med de bedste intentioner om at give tid og rum til det enkelte barns udvikling i fællesskabet, og samtidig være resultatorienteret. Det er væsentligt at slå fast, at betydningen af elevernes sociale baggrund ikke er en konstant faktor. Det er muligt for kommuner og skoler at tilrettelægge undervisningen og skolens aktiviteter, så eleverne – uanset social baggrund – opnår større udbytte af undervisningen, jf. at der findes skoler med mange elever fra hjem uden anden uddannelse end grundskolen, der hører til blandt de bedste i landet.

Vi har brug for kompetente, fleksible dygtige lærere, der brænder for opgaven og har empatiske sociale kompetencer samt personlig pondus. Samt skoleledere, der først og fremmest har fokus på skolens kerneopgave og opgaver, der generelt skaber værdi for eleverne.

Skriv en kommentar
Svar på dette indlæg: At forbedre livschancerne for eleverne Felter med * skal udfyldes
 

Skriv hvad du søger