Ambitiøs skoleledelse Grethe Andersen blogger om ambitiøs skoleledelse

Arbejdsglæde og livskvalitet

Af Grethe Andersen, fredag den 15. marts 2019 kl. 13.10

En grundlæggende antagelse er, at der udvikles flere stærke organisationskulturer, baseret på tillid, arbejdsglæde og troen på organisationens værdigrundlag. Begrebet “det udviklende arbejde” anvendes ofte synonymt med en opfattelse af arbejde som en del af den enkeltes livskvalitet. Livskvalitet på arbejdet handler ikke om løn og frynsegoder, men om arbejdsglæde, mening med arbejdet og det at kunne skabe reel værdi til gavn for andre.  Den gode arbejdslivskvalitet er forudsætninger for personlig mestring, fællesskab og reel værdiskabelse.

Målsætning for en god arbejdsplads må empirisk være, at reflektere over spørgsmålene: Øges arbejdsglæden? Har det personalet medejerskab? Uddannes medarbejderne? Har medarbejderne indflydelse på deres arbejdsplads? Taler leder og medarbejder samme sprog? Anerkendes personalet? Uddelegeres ansvaret?

Omstillingsparate, fleksible, søgende mennesker bliver ikke i det samme job hele livet, de lærer hele livet, tænke selv, udvikle sig. Når unge lærere får ticks ved tanken om at bliver fejret som 25 års jubilar, er de fordi de har et helt andet forhold til arbejdslivet end de ældre generationer. Det handler om, at medarbejderne er begyndt at stille nogle skrappe krav til deres arbejdsplads. De ønsker opgaver, som de er personligt motiveret for. De ønsker ansvar, og de vil deltage i beslutningsprocesserne. Det hænger sammen med, at de i stigende grad ser deres arbejdsplads som stedet, hvor de kan gøre deres egne visioner til virkelighed.

Som leder er man forvalter af menneskelig potentiale. Det kan ske ved at danne partnerskab på de tre niveauer: Holdningsniveauet, ved at vise indlevelsesevne og interesse, trospartnerskab – at tro på den enkeltes potentialer og gensidighed. Partnerskab baseret på et fundament af lederskabsværdier er et afgørende element i medarbejderudvikling. Man må bevidst påtage sig egen og organisationens udvikling. Som leder styrer man sig egen og medarbejdernes fremtid gennem udvikling af personlige og professionelle mål. De bedste vej til at skabe vilkår for at medarbejdernes positive udvikling, er at man selv klarer sig bedre ved at være i udvikling. Den faktor i lederskab med det største potentiale for succes, er vilje og beredvillighed til at påtage sig det personlige ansvar for den organisation, man er leder for.

Jeg kan tænke tilbage på mange år i og med skoleledelse, hvor det var sjovt selv om der selvfølgelig var daglig bøvl. Der var gensidige oplevelser af udfordring og motivation og følelse af arbejdsglæde, idet arbejdet opleves som meningsfuldt. Der var frihed under ansvar; man tog selv initiativer, traf beslutninger, tilrettelagde sit arbejde samt gav og modtog informationer. Der var opbakning og støtte til idéer; ideer og forslag blev modtaget positivt. Åben, direkte kommunikation, dynamik og livlighed, der skete hele tiden noget nyt, både i tanker og handling. Der var fart og feltet. Humor og afslappethed med en uhøjtidelig atmosfære, hvor afslapning og humor blev blandet i passende mængde med arbejdets alvor. Der var mangfoldighed i debatten, mange forskellige synspunkter kom til udtryk. Der var saglig konfliktløsning, man gir efter “bolden ikke efter manden” samt høj grad af risikovillighed. Der var ikke langt fra idé til handling. Hellere prøve end blive ved med at drøfte og diskuter. Der var faktisk tid til nye idéer, altid plads til nytænkning og nye veje at gå såvel i dialogen som i handling. Det var sjovt, givende og skabte arbejdsglæde og stolthed.

Forandring er en integreret del af livet. Forandring er et centralt element i udfordringen ved lederskabet. Hvis intet nogen sinde udviklede – ændrede sig ville ledelse trods alt blive en simpel proces i at sætte procedurer i gang og iagttage dem gennem forløbet. Den store udfordring ligger i at styre forandringerne. Herunder at udvikle og bruge egne og medarbejderes potentiale, at anerkende det menneskelige potentiale som organisationens vigtigste aktiv samt at udvikle et konstant og konsekvent flow af selvmotivation. Flow er udtryk for det nærende, hvor det modsatte: stress er udtryk for det tærende.

Ofte må skoleledelsen fungere som link og akkumulator samtidig med, at der er uro såvel udenfor som inde i organisationen. Kravet om gode menneskelige kvalifikationer (lederen som medmenneske), og ledelsesfaglig professionalitet bliver dermed skærpet. Ledelsesfunktionen indebærer en pligt til at have føling med, hvad der sker på skolen, bl.a. ved at tage del i praksis sammen med medarbejderne og til i samarbejde at løse eventuelle problemer. Ledelsen skal fungere som jordemoder eller koordinator for de idéer som skolen som system barsler med, ligesom ledelsen har det overordnede formelle ansvar for, at der skabes så stor grad af sammenhæng mellem idé og virkelighed som muligt. Det er et spændende givende job, når vilkårene er dertil.

Skriv en kommentar
Svar på dette indlæg: Arbejdsglæde og livskvalitet Felter med * skal udfyldes
 

Skriv hvad du søger