Seniorlivets muligheder og begrænsninger Grethe Andersen blogger om seniorlivets muligheder og begrænsninger

År to med skolereformen

Af Grethe Andersen, onsdag den 5. august 2015 kl. 14.00

Forskningen og erfaringerne fra højt præsterende skolesystemer peger på det pædagogiske ledelsesarbejde som det mest betydningsfulde for elevernes læring blandt de mange ledelsesopgaver, som påhviler skoleledere. Det er derfor væsentligt, at den pædagogiske ledelse i folkeskolen styrkes, så arbejdet med at professionsudvikle skolens medarbejdere med henblik på bedre undervisning styrkes. 

År to med skolereformen ser jeg en positiv udvikling i gang i retning af en styrket professionsudvikling, hvor skolen i højere grad begynder at fungere som en lærende organisation. 

Men skal skolens arbejde med at styrke professionsudviklingen forbedres endnu mere, kræver det god skoleledelse, der har som ambition, at undervisningens bidrag til elevernes læring hele tiden skal forbedres. De gode effekter kommer kun ved en klar ledelse, der sætter høje forventninger via klare målsætninger og følger systematisk op på, om der sker fremskridt i forhold til de opstillede mål, og samtidig understøtter en tillidsbaseret åben dialog.

I Aalborg kommune er Skolereformen oversat til indsatser for at styrke fagligheden, øge det tværprofessionelle samarbejde samt at forbedre de demokratiske fællesskaber. Visionen er ”Noget at have det i”. Fem mål skal gennemsyre skolernes hverdag:

Alle kan se, at de bliver dygtigere hver dag

Alle har mod til at deltage i verden

Alle har en ven i skolen

Læringen foregår overvejende eksperimenterende og problemløsende

Alle ansatte arbejder systematisk med vidensproduktion

Tegn på, at vi når vores mål er:

  • Eleverne bliver synligt dygtigere i alle fag.
  • Eleverne er medskabende og medvurderende på egne læringsmål.
  • Personalet sikrer, at elevernes læring er synlig hver dag.
  • Forældre kan se, at de bidrager til elevernes læring.
  • I Aalborg har alle samtaler om egen læring.
  • Alle har i stigende grad mod på og deltager i fællesskaber. På skolen og i verden omkring den.
  • Alle har i stigende grad evnen til og deltager i fællesskaber.
  • På skolen og i verden omkring den.
  • Alle elever udbygger gennem skoleforløbet nysgerrighed, begejstring og læringslyst til hele livet.
  • Hundrede procent af eleverne svarer ”ja” på spørgsmål om, hvorvidt de har en ven i skolen.
  • Hundrede procent af eleverne svarer ”ja” på spørgsmål om, hvorvidt de har en betydningsfuld voksen på skolen.
  • Hundrede procent af de voksne svarer ”ja” på spørgsmål om, hvorvidt de har en betydningsfuld kollega på skolen.
  • Mindst 25 % af alle læreprocesser foregår uden for skolens mure. Fysisk eller digitalt.
  • Pigerne er blevet endnu dygtigere, og drengene er blevet lige så dygtige som pigerne.
  • Alle skoler bidrager med løsninger til samfundet.
  • Alle medarbejdere og teams foretager systematisk videnproduktion med prøvehandlinger og prototyper.
  • Alle skoler udfører systematisk videndeling og deler deres viden digitalt.
  • Alle ledere fremmer teams’enes videnproduktion, særligt gennem feed-back.

Høje forventninger via klare målsætninger er kommunalt formuleret for alle skoler. Skoleledelsens opgaver er at følge systematisk op på, om der sker fremskridt i forhold til de opstillede mål. 

Det kræver opprioritering af arbejdet med at understøtter samarbejdende kulturer og strukturer, hvor fokus er på oparbejdelse af relationer og samarbejde, der understøtter den pædagogiske udvikling med fokus på succeser.

Data skal bruges i det daglige arbejde på skolen og i kommunen, så der løbende kan gennemføres forandringer, når problemer eller behov identificeres. Der findes i dag en række redskaber, som skolelederne med fordel kan benytte i deres arbejde med at sikre, at skolen har fokus på elevernes læring. Skolerne har i dag let adgang til trivselsundersøgelser, testresultater, anvendelse af ”beregneren” og lignende, som anvendes ved evalueringer og opfølgning. Det giver et godt udgangspunkt for en systematisering af arbejdet og for at sætte fokus på de områder, hvor skolen lykkes og hvor der er størst behov for at udvikle skolens undervisning og øvrige aktiviteter. Disse redskaber kombineret med observationer af undervisning og coaching af lærere og pædagoger er væsentlige elementer i en mere strategisk pædagogisk ledelse. Det giver et godt grundlag for at fastlægge, hvor der for eksempel er behov for særlige ressourcepersoner, kompetenceudvikling og styrket teamsamarbejde.

Det stiller samtidig krav om skarp prioritering af indsatserne. Skolerne udarbejder handlingspile som dynamiske operative redskaber. Vi skal fortsat arbejde intens med kompetenceudvikling i læringssamtaler og feedback-kultur, udvikling af læringsmålstyret undervisningen på basis af forskning og valide undersøgelser samt ”Leadership pipeline” for at ”gøre det nemmere, sjovere, bedre”. Rigtig mange fælles kommunale tiltag på en gang – samtidig med at signalet er, at skoler er unikke. Strategien på Vesterkærets skole er at få lavet et årshjul, der klargør konteksten og indsatser i de forskellige mødeforaer, at oversætte tiltagene (keep it simpel), sortere og prioritere – samt fejre succeser. Vi har den luksus i to år at være fire ledere til godt 40 pædagogiske medarbejdere, ligesom afdelingsteam er stærkt medledende, så vilkårene er der for at lykkes.

Skriv en kommentar
Svar på dette indlæg: År to med skolereformen Felter med * skal udfyldes
 

Skriv hvad du søger