Ambitiøs skoleledelse Grethe Andersen blogger om ambitiøs skoleledelse

Ansvarlighed

Af Grethe Andersen, fredag den 29. marts 2019 kl. 09.30

Skolelederen - den pædagogiske og administratives leders opgave er at skabe vilkår for udvikling af et demokratisk samfund. Opgaven er at danne demokratiske mennesker. En fornem og meget ansvarsfuld opgave, der indebærer at lederen ikke alene er leder af og for skolen som organisation som kommunalbestyrelsens forlængede arm, men også er leder af - og for samfundsudviklingen.

 Med læringsmål- og rammestyring og decentraliseringen er lederen i dag i højere grad udmønter af politiske intentioner. Rammelove og politiske målsætninger er ofte brede, og giver dermed rum for fortolkning. Der ligger en meget stor ansvarsfuld opgave i fortolkningsarbejdet.

Skolens kerneydelse har tradition for tilbage i tiden at være et internt anliggende for den professionelle didaktiske lærer og skolelederen.  Central styring koblet med samtidige decentraliserings- og delegeringstendensernes nye opgaver og rum for lokal deltagerstyring komplicerer magtforholdene. Kontrol bliver hermed en faktor, der er væsentlig såvel centralt som decentralt. I skolen fører det til, at skolelederen både får øget kontrol- og styringsansvar.

Ledelse er magt, uanset om den gør en positiv eller negativ afgørende forskel. Det er en magtfaktor, der er synlig dagligt for medarbejderne gennem varetagelse af såvel den administrative, den personalemæssige og pædagogiske varetagelse af ledelsesfunktioner og opgaver. Det essentielle er at have magt over opgaver og holde sine mål og visioner for øje, at kunne bruge magten konstruktivt og være parat til at træde ind i magtens rum – og kunne holde til det.

I dag skabes og erobres magt og legitimitet i politiske processer, der foregår i løse netværk med mange aktører og uklare kompetence- og ansvarsfordelinger, der er konkurrence og krydspres mellem mange stakeholderes om hvilke rationaler og værdier, der skal være målestokken eller evalueringskriteriet og den indirekte og bevidsthedskontrollerende magt, som udfoldes i kampen om, hvad der skal diskuteres (hvad der skal på dagsordenen), og hvad der er de centrale problemer og løsninger, bliver stedse mere vigtig at håndtere.

Ansvarlighed som forpligtende medansvar og ansvar for helheden er central. Social konstruktionismen bibringer og understreger den pointe, at alle i en organisation er ansvarlige for alt, hvad der sker i organisationen! Faren er her, at når alle får ansvar, får ingen ansvar. Mulighederne er, at arbejdet får alle til at gro og forstå helheder – også de skjulte. En af de store udfordringer er her at motivere for og skabe vilkår for medansvar. Medansvar er ikke noget man kan få eller pålægges med mindre viljen til og ønsket om medansvar er til stede.

Med fokus på ansvarlig flyttes fokus til legitimitet. Skolelederen er ofte i et krydspres med mange forventninger til legitimitet. Legitimitet er på mange måder kontekstbetinget og dermed også bundet til værdier som demokrati, lighed, retssikkerhed, responsivitet, autonomi, integritet og kvalitet. Med responsivitet tænkes på, hvorvidt organisationen er brugerorienteret og responssive over for de krav og forventninger, man møder hos brugerne/borgerne. Nøgleordene er i dag effektivisering, rammestyring samt brug af markedsmekanismer i styringen. Målet er at inddrage befolkningen og de offentligt ansatte mest muligt i styringen af de offentlige institutioner. Befolkningen skal integreres i det politiske system og være en slags medmagt.  

Derfor kan responsiv-stat-strategien betegnes som en integrativ decentraliseringsstrategi. Formålet med denne inddragelse i styringen er at øge forståelsen for de vanskeligheder, der er forbundet med at løse de offentlige opgaver. Man mener, at øget medansvar giver større motivation og dermed frigørelse af menneskelige ressourcer hos ledelse og medarbejdere. Man kan karakterisere responsiv-stat-strategien som en appel til menneskets gode egenskaber. Kerneformålet er at vinde støtte og opbakning bag det, som den politisk-administrative elite anser for at være de nødvendige styrings-tiltag. 

Midlerne er selvforvaltning på den enkelte institution inden for mål- og rammestyring. Politikerne fastlægger politisk og økonomisk forsvarlige rammer, som de decentrale ledere har ansvaret for, at det lokale selvstyre holder sig inden for. Derved bevarer det politiske system kontrollen og sin legitimitet. Selvforvaltningen skal fungere på virksomhedslignende vilkår, dvs. med efterspørgselsstyring og en stærk administrativ ledelse, der forstår nødvendigheden af at integrere såvel brugere som medarbejdere i beslutningsprocessen. Lærerne skal udvikle en responsiv professionsrolle, som kræver, at de gør op med endnu et af de centrale elementer i deres traditionelle professionsrolle: 

Samtidig er der en hel vifte af forskellige holdninger til børneopdragelse, skolens rolle, samfundets ansvar, forældrenes ansvar osv. Forældrene skal ændre sig fra at være opfattet som passive, uformående og partikularistiske modtagere af offentlige ydelser til at være aktive, kompetente og ansvarlige aktører, og det kræver en radikal holdningsændring hos mange forældre. Det bliver ikke kedeligt.

Skriv en kommentar
Svar på dette indlæg: Ansvarlighed Felter med * skal udfyldes
 

Skriv hvad du søger