Seniorlivets muligheder og begrænsninger Grethe Andersen blogger om seniorlivets muligheder og begrænsninger

Anerkendende pædagogik ledelse

Af Grethe Andersen, onsdag den 10. juni 2015 kl. 14.30

I den nye folkeskole lægges der op til grundlæggende forandringer af skolehverdagen i dens form og indhold, ligesom der er forventninger til en nytænkning af ledere, lærere og pædagogers samarbejde om elever, undervisning og læring.

For ledelsen ligger der en stor opgave i at drive de kommende forandringer i skolen. Det indbefatter fx at sætte retning for kulturforandringer og at styrke den pædagogiske ledelse. Pædagogisk ledelse er faglig ledelse tæt på undervisning samt læringsledelse, dvs. i forbindelse med elevernes læringsudbytte. Det handler altså om den del af ledelsesopgaven, der bidrager til at sikre og udvikle kvaliteten af kerneopgaven på skolen.

Klassiske ledelsesdiscipliner i form af klar vision, mission og strategi kan med anerkendende ledelsesstil kobles med moderne lederskab som kommunikerende og motiverende, hvor skolelederen er i besiddelse af innovationskompetencer som flowskaber.

Covey peger på vigtigheden af vision, gejst, disciplin og samvittighed. Som leder styrer man sin egen og medarbejdernes fremtid gennem udvikling af personlige og professionelle mål. De bedste veje til at skabe vilkår for at medarbejdernes positive udvikling, er at man selv klarer sig bedre ved at være i udvikling.

Den faktor i lederskab med det største potentiale for succes, er vilje og beredvillighed til at påtage sig det personlige ansvar for den organisation, man er leder for. Forandring er et centralt element i udfordringen ved lederskabet. Hvis intet nogen sinde udviklede – ændrede sig ville ledelse trods alt blive en simpel proces i at sætte procedurer i gang og iagttage dem gennem forløbet.

Anerkendende skoleledelsesstil kan defineres som en innovativ ledelse, der indfrier den selvstændige/engagerede/selvledende medarbejders øgede krav til indflydelse/ledelse. Både hvad angår at blive set og hørt og at få værdsat sine kvalifikationer som bidragende i skolens daglige virksomhed.

Når organisationen udvikles, kan man ved at fokusere på organisationen, når den er bedst, øge organisationens medlemmers følelse af, at det er meningsfuldt at deltage i udviklingen. Et væsentligt element i grænseregulering kan til tider være som leder at ”absorbere støj”, så medarbejderne kan få ro og rum til at være i samarbejde t om udvikling af god undervisning og læring for alle elever. Det kendetegner god ledelse af undervisning og læring:

  • at sætte et fælles fagligt fokus på læring
  • at opstille mål og forventninger  
  • at følge op på resultater og progression.
  • at fremme velfungerende kollegiale læringsfællesskaber
  • at rammesætte fagprofessionelt samarbejde, så samarbejdet har den størst mulige positive effekt på elevernes læringsudbytte
  • at involvere sig i undervisning og læring, fx via observation, supervision, feedback og faglig sparring
  • at ændre praksis fra at lede på tid til at lede på kvalitet (elevernes læringseffekt)
  • at værdsætte og anerkende den enkelte medarbejders indsats og engagement

Lederens begejstring og anerkendelse smitter. Det er et godt argument for dagligt som leder at værdsætte den gode stemning, gå på mod, engagement, græsrødder, der spirer, og tillidsfulde videbegærlige livlige børn. Det glæder både personale og elever når ledelsen går rundt på skolen og positivt kommenterer det, de ser og oplever. Det handler om arbejdsglæde og mening med arbejdet og at have betydning for andre. Medarbejderen har brug for at føle sig betydningsfuld og til nytte for andre, for selv at opleve glæde, føle sig ok, føle værdighed og se meningen med sit arbejde.

Jobbet får værdi og mening, når man skaber værdi for andre, og det er det, som arbejde i dybden handler om. Børnene spejler sig i medarbejdere, der ser sig selv som positive betydningsbærere, er engagerede, rummelige, kreative og fagligt ambitiøse.

Trivsel og motivation opstår, når medarbejderne har tydelige mål - værdier og åbne kommunikationslinjer. Arbejdspladsen skal byde på stadigt voksende muligheder for handling og udvikling i en atmosfære af tillid. At arbejde på en skole er at skabe værdi for elevens læring  i fællesskab med andre og at bidrage ved at være rigtig god til det, man laver.

Trivsel og motivation opstår også, når man kan lide det, man laver, fordi man laver det, der giver mening i en atmosfære, hvor man kan udvikle sig. Anerkendende ledelse skaber ikke motivation i sig selv, men etablerer forudsætninger for, at det bliver lystbetonet at yde sit bedste for at nå et fælles mål. I den anerkendende ledelsesstil kigger man derfor hele tiden på, hvorledes klimaet er i organisationen for at bevidstgøre sig om den aktuelle situation og se mulighederne for at udvikle organisationen i den ønskede retning. Ledelsesteamets opgave er at:

  • opprioritere tid til pædagogisk anerkendende ledelse
  • blive bedre i stand til, som leder og ledelsesteam, at reflektere sammen over ledelsesopgaven og ledelsesrollerne, og gennem nærvær (synlighed i skolens hverdag) skabe positiv dynamik i ledelsessamarbejdet.
  • arbejde for udvikling af en proaktiv ledelseskultur hvor man kan dele og bearbejde viden i en støttende, containende ledelseskultur – også viden om medarbejderes frustrationer, problemer mv.
  • samarbejde om dynamiske processer ”over og under overfladen”. Det er tilladt at være uenige – på en ordentlig måde.
  • udvikle den enkelte leders og ledelsesteamets positive og negative mestring strategier til håndtering af svære og til tider uoverskuelige og bizarre ledelsessituationer og samtidig bevare overblikket.
  • ledelsesteamet kontekstafklarer hvad hovedopgaven er både for teamet og egen ledelse i forskellige ledelsessituationer.
  • understøtte – handle og igangsætte initiativer på skolen – fælles tydelig retning
  • ledelsesteamet undersøger og udforsker opgaven med at forstærke feedback og kvalitetsdialoger – læringssamtaler – med skolens pædagogiske team og den enkelte medarbejder om opgaveløsningen og skolens kvalitetsprofil.

Som anerkendende leder må man se muligheder frem for problemer, og således være fremadrettet i sin ledelsesstil. Det skaber troværdighed, idet der tilføres positiv ageren, som fremmer de fælles værdier. Det er også en forudsætning for at skabe en skolekultur, der formår at udvikle sammen.

Nogle ledere formår at skabe en vision og mission for organisationen, som motiverer og engagerer de ansatte. Dette gør lederen i stand til at påvirke organisationens indsatsområder. Den indflydelse, som ledelsesstilen har på selve organisationen og den enkelte medarbejder, kan variere og gælde begge veje – såvel positivt som negativt.

Skolelederen sikrer sine ansattes lyst til at udføre deres arbejde, uanset hvilke forhindringer de måtte møde undervejs. Det sker ved at gøre arbejdsmiljøet behageligt, sørge for en god tone ledelse og medarbejdere imellem og i det hele taget agere som foregangsmand/kvinde.

At være ambitiøs er at være fremadstræbende og proaktiv. Når man er proaktiv, er man med til at sætte dagsordenen for fremtiden ved at se muligheder og ved i alle sammenhænge at skabe en vilje og lyst til at opnå det bedste.

Proaktivitet og anerkendende skoleledelse er således to sider af samme sag, idet der er tanke- og handlingsmæssigt fokus på ønsker og visioner for fremtiden. Vi kommer langt med vilje og proaktivitet, hvor basis for kvalitetsudvikling er viden om det, der virker.

Skriv en kommentar
Svar på dette indlæg: Anerkendende pædagogik ledelse Felter med * skal udfyldes
 

Skriv hvad du søger