Seniorlivets muligheder og begrænsninger Grethe Andersen blogger om seniorlivets muligheder og begrænsninger

Ambitionen er at højne elevernes faglige niveau

Af Grethe Andersen, onsdag den 22. januar 2014 kl. 07.45

Folkeskolen skal udfordre alle elever så de blive så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Reformindholdet er omfattende og gennemgribende og der er lagt op til, at den danske folkeskole skal nytænkes. Det betyder blandt andet, at ledelsen får nye opgaver som pædagogisk leder, som forandringsleder og som samlende leder mellem skolens interne liv, forvaltningen og det omgivende samfund. 

Jeg er medlem af en temagruppe med særligt fokus på skoleledelse i Aalborg kommune. Temagruppen har til formål at behandle de ændringer i skolelederens ansvar, som følge af folkeskolereformen. I den forbindelse vil temagruppen se på skoleledelsens ansvar og kravet til skoleledelsen om, at sikre implementeringen og fastholde sammenhængen i folkeskolereformen. 

Med folkeskolereformen er der lagt op til, at skoleledelsen skal prioritere den pædagogiske ledelse og kunne anvende de pædagogiske data fremadrettet til at støtte forbedring af skolens resultater.  Vi er inspireret af forskning om god skoleledelse fra beretning 2012 Skolerådets formandskab. www.skoleraadet.dk. Mange internationale undersøgelser viser, at det har en selvstændig betydning for elevernes læring, hvis der stilles høje forventninger til alle elevers læring, og at skoleledelsen har stor indflydelse på, at det sker. Forskningen og erfaringerne fra højt præsterende skolesystemer peger på det pædagogiske ledelsesarbejde som det mest betydningsfulde for elevernes læring blandt de mange ledelsesopgaver, som påhviler betydningsfulde for elevernes læring blandt de mange ledelsesopgaver, som påhviler skoleledere. Det kræver, at skoleledelsen arbejder for og understøtter samarbejdende kulturer og strukturer, hvor fokus er på oparbejdelse af relationer og samarbejde, der understøtter undervisningen. Skoleledelsen har primært en indirekte betydning for eleverne. Skoleledelsens direkte betydning for levernes læring er forholdsvis beskeden. Til gengæld er lærernes betydning for elevernes markant Jf. Hatti skal skoleledelsen have fokus på lærernes arbejde med læringsprocesser. Skoleledelsen kan ligeledes øge sin positive betydning for elevernes læring, hvis skoleledelsen fokuserer på lærernes kompetencer og færdigheder samt motivation og engagement ved at skabe en kultur for professionelt fagligt samarbejde. I teamgruppen har vi fokus på følgende:

At skoleledelsen skal skabe bro mellem almen pædagogik og specialpædagogik.
At skoleledelsen skal skabe bro mellemalmendidaktik og specialdidaktik.
At skolen udvikler samarbejdet med de nye læringsmål, og prioriterer den samlede arbejdstid efter reformen.
At skoleledelsen understøtter de øgede krav, således at alle elever bliver så dygtige som de kan.
At skoleledelsen skaber vilkår for at skoledagen/ugen/skoleåret er organiseret efter mål og opgaver.
At skoleledelsen systematik anvender pædagogisk data - såvel inden for faglighed, trivsel og alsidig udvikling.
At skoleledelsen skal være med til at sikre, at der skabes sammenhæng mellem den fagdelte undervisning og den understøttende undervisning.
 At skoleledelsen skaber vilkår for understøttende vejledningskultur og vidensdeling medarbejdere imellem.
 At skoleledelsen skaber vilkår for understøttende praksis baseret på læringsmål.
At skoleledelsen skabe vilkår for understøttende resultater og effekter med fokus med pædagogisk analyse.
At skoleledelsen skal være med til at sikre, at der skabes sammenhæng mellem den fagdelte undervisning og den understøttende undervisning.
At skoleledelsen bidrager til professionelle teamsamarbejde.
At skoleledelsen skaber vilkår for samarbejde med erhvervsliv og andre eksterne interessenter.
At skoleledelsen bidrager til skolen som lærende organisation, hvor pædagogiske medarbejdere involveres.
At skoleledelsen organiserer samarbejdet med eksterne interessenter, således, at der er fokus på mål for læring.
At skoleledelsen skal understøtte lærernes teamsamarbejde
At skoleledelsen er tydelig og rammesætter i forhold til politisk styring
At skoleledelsen er synlig i skolernes hverdag
At skoleledelsen er rådgivende og vejledende
At skoleledelsen skaber præmisser for dialog og involvering
At ledelsen sikrer fokus for skolernes visioner
At skoleledelsen sikrer, at der er fokus på medarbejdernes arbejdsbetingelser
At der fortsat sikres samarbejde mellem skoleledelse og medarbejdere, og skoleledelsen giver medarbejderne den sparring, de har brug for.
At skoleledelsen og medarbejdere i fællesskab og via et fælles sprog udvikler/fastholder indsatser på skolen.
At skoleledelsen skaber en feedbackkultur

Skoleledelsens nye rolle kræver ledere, der udnytter ledelsesrummet og har stærke kompetencer i forhold til at arbejde med mål og forandringsledelse. En større regelforenkling vil give lederne et friere ledelsesrum. Ledelsen vil få større råderum til ledelse, økonomisk, administrativt og kompetencemæssigt, men samtidig med mere politisk involvering. I den forbindelse er det vigtigt, at have et tæt samspil mellem skoleledelsen og forvaltning. Skoleledelsens uddelegering af roller og opgaver skal støtte grundlaget for driften af skolen. I den forbindelse vil nøglepersonerne være: koordinatorer i team, faglige vejledere, inklusionsvejledere, trivselspersoner. Skolernes udfordringer kræver, at skolen domineres af professionelle anerkendende medarbejdere og en samarbejdskultur, hvor børnenes læring og trivsel samt deres personlige, alsidige og sociale udvikling er i fokus – samt rimelig vilkår for skoleledelsen.

Skriv en kommentar
Svar på dette indlæg: Ambitionen er at højne elevernes faglige niveau Felter med * skal udfyldes
 

Det vi skriver, siger og gør udgør hænger sammen.

Af:Grethe Andersen - Den03.03.2014 kl. 20:44Anmeld kommentar

Det er såmænd en del af praksis. Det kan der komme en hel bog ud af.

Og hvordan skal det så ske?

Af:Niels Chr. Sauer, DLF - Den03.03.2014 kl. 18:29Anmeld kommentar

Hvis ord alene kunne gøre det, så ville folkeskolens fremtid se lys ud. Men efter alle disse ord om, alt det, der skal foregå, sidder man tilbage og tænker jamen HVORDAN? Det fortæller GA ikke et ord om. 638546476

Skriv hvad du søger