Seniorlivets muligheder og begrænsninger Grethe Andersen blogger om seniorlivets muligheder og begrænsninger

Alle forældre vil deres børn det bedste, men hvordan gør man sit barn det bedste?

Af Grethe Andersen, tirsdag den 31. maj 2016 kl. 13.30

Det er der ingen manual på, men vi bør til en hver tid overveje, hvad vi gør bedst med den viden og de erfaringer vi har. Vi må vægte åbenhed i samarbejde og kommunikation højt og værdsætter alle forældre som ressourcer. Med ressourceorientering menes her, at alle forældre udgør en ressource for deres børn, og, ikke mindst, at alle forældre har mulighed for at ændre og videreudvikle deres opdragelsesformer. Forskning dokumenterer, at et hjem, der er involveret og bakker op, er noget af det, der betyder mest for, hvordan eleven klarer sig såvel i skolen som videre i uddannelsessystemet. Det er utroligt afgørende, og det gælder alle sociale lag. 

Forældrenes indstilling smitter i den grad af. Som forældre må man se sig som sit barns vigtigste ”lærer” og prioritere tid til nærværende samvær og god aktiviteter, der stimulerer barnets lyst til at lære. Eksempelvis kan vi konstatere, at jo flere læsestimulerende aktiviteter, der er i hjemmet i førskoletiden, jo bedre læsescore får barnet i læsetesten i 4. klasse.  Diskussioner i hjemmet omkring politiske og sociale emner har også stor betydning for barnets resultater i skolen. Som forældre kan man overveje, hvordan man er rollemodeller for sine børn, når det kommer til tid til samtaler, fysisk aktivitet og bevægelsesglæde, gode sanseoplevelser i naturen, børn hjælper med praktiske opgaver, børnene bliver selvhjulpne med tilpas serviceniveau og voksenansvar samt brug af Ipad, TV, film? 

Institutioner og skoler kan styrke kvaliteten i børns læring betydeligt via et styrket samarbejde med forældrene. Vi ved, at det enkelte barns sociale og kulturelle baggrund er væsentligt for barnets muligheder, så det er også vigtigt, at skole-hjem-samarbejdet tilpasses og differentieres med henblik på at styrke barnets trivsel og læringsmuligheder bedst muligt. Derfor må skolens lærere og pædagoger i særlig grad støtte og vejlede forældre fra ressourcesvage hjem i, hvordan de kan hjælpe deres barn med gode læringsstrategier.

Opdragelsesmønsteret i familien afspejler et tilværelses- og menneskesyn, der har indflydelse på barnets selvforståelse og tilgang til institutions- og skolefællesskabet, og for lærernes tilgang til barnet, da barnet altid må forstås ud fra en kontekst. Fx viser undersøgelser af opdragelsesværdier, at danske forældre vægter selvstændighed (individualisme) højest i en prioritering af egenskaber, modsat familier af anden etnisk baggrund, der oftest har et mere kollektivistisk livssyn.

I skolen kan vi konstatere at den sociale dimension får gradvis en stærkere betydning som en selvstændig dannelses- og opdragelsesarena via skolens sociale kultur og det sociale fællesskab. Børn er fuldstændig afhængige af at møde voksne, der møder dem med relationer præget af kvalitet. Det er i virkeligheden livskvalitet og eksistentielt – tæt socialt netværk i samspil med andre der har kvalitet. Ros er sundt og godt – velvalgt ros er kontaktskabende. Det er ikke nødvendigvis givende at rose for Intelligens, naturgivent flair eller medfødt talent, et hurtigt resultat, at være den bedste eller at være perfekt. Den type ros rummer en godkendelse og vurdering. Der er børn, der bruger al deres energi på at gøre andre tilpas og få ros. De bruger alle kræfter derpå og glemmer helt sig selv og det de gerne vil. Det er bedre, at rose for indsats og vedholdenhed, selvkontrol, risikovillighed eller eventyrlyst, at tage udfordringer, modstandsdygtighed, robusthed og optimisme.

Alle børn har brug for at blive set, hørt og forstået. Hvis vi med anerkendelsens blik ser børn i vanskeligheder og samtidig har øje for deres styrkesider og de relationer, de bredt set er en del af, er det et helt anderledes udgangspunkt end at definere barnet som et problem. Vi kommer ikke langt med årsag-virknings-tænkning, hvor det handler om at finde fejl, skyld og syndere. Den enkelte elev og elevgruppe eller klasse vil faktisk gerne have det ordentligt med hinanden. Ligesom mine erfaringer er, at børn har det bedst med at være ”en god skoleelev”. Læring er et fælles og ikke individuelt projekt. Byg på barnet styrkesider og potentialer. Skab tilpasse udfordringer. Styrk barnet fleksible udviklende mindset. Og skab gode relationer

Skriv en kommentar
Svar på dette indlæg: Alle forældre vil deres børn det bedste, men hvordan gør man sit barn det bedste? Felter med * skal udfyldes
 

Skriv hvad du søger