Seniorlivets muligheder og begrænsninger Grethe Andersen blogger om seniorlivets muligheder og begrænsninger

Adskillelsessevne – Alenehedsevne – Abstraktionsevne

Af Grethe Andersen, torsdag den 2. marts 2017 kl. 10.00

I bogen ”Ledelse i en ny logik” præsenterer og beskriver forfatterne tre A-begreber, til at begribe kompleksitet, flertydighed og usamtidighed med. De tre evner er både hierarkiske, gensidige afhængige og situationsbestemte. De udgør samlet den lederkompetence, der er nødvendig for at kunne indgå i en coachingrelation. Adskillelsessevne – Alenehedsevne – Abstraktionsevne. Jeg kan koble mig til deres teoretiske tilgang, for bogen er meget meta-teoretisk med en praksisoplevelse af, at kompetente medarbejdere ikke vil ledes på handlinger, men på rammer. Gode medarbejdere i nutidens virksomheder kræver ledelsesmæssig støtte for at føle sig kompetente og kreative i deres arbejde. Med coaching giver man ikke færdige løsninger eller direktiver, men aktiverer den bredspektrede kreative intelligens i deres egne ressourcelagre. Herved opnår man som leder at få serveret langt bedre resultater, end man selv havde forestillet sig. Desuden opnår man, at medarbejderen bliver aktivt involveret i sin egen og organisationens udvikling. Et tredje og væsentlig aspekt er, at coaching er en tilgang og metode, der også giver plads til irrationalitet, følelser og emotioner.

Golemann påstår, at begavet lederskab er ét, hvor hjerte og hoved, følelser og tanker mødes. Den følelsesmæssige intelligens handler om to hovedgrupper af kompetencer: Personlig kompetence i form af selverkendelse (følelsesmæssig selverkendelse, præcis selvvurdering, selvsikkerhed) og selvkontrol (transparens, tilpasningsevne, resultatorientering) og sociale kompetencer forstået som social bevidsthed (empati, organisatorisk bevidsthed, service) og håndtering af relationer (inspiration, påvirkning, udvikling af andre, forandringskatalysator, konfliktløser, teamwork, samarbejde).

Som leder er man ofte i situationer, hvor medarbejderes, elevers, forældres og kollegers følelser er i spil. Følelserne kommer fra omgivelserne. Kontekster gør det muligt at nogle følelser kan leve og andre ikke. Der er forskellige emotioner i forskellige kontekster. Man kan sige, at følelser holdes nede og eller vokser i konteksten. At være i besiddelse af følelsesmæssige kompetencer forudsætter udvikling af tre personlige kompetencer, adskillelsesevne, abstraktionsevne og alenethed. Der alle tre er evner, vi som personer udvikler på forskellige stadier i opvæksten. Alle tre kompetencer skal være til stede, for at man som person er i stand til at reflektere og gå i dialog med sig selv. Adskillelsesevne, der gør personen i stand til at adskille sig fra andre personer – ”du er dig og jeg er mig – jeg er mig med mine grænser”. Adskillelse kan også beskrives som evnen til at give slip og acceptere forskellighed. 

Tidligere kunne vi tale om samtidighed i dag er usamtidighed forudsætningen, som gør, at vi må leve i en adskilthed, alenehed og agere med abstraktion. Det kræver overskud at kunne etablere balance mellem den tryghedsskabende og den udfordrende side i lederrollen.  At kunne abstrahere er vi pine-død tvunget til at kunne. Metaperspektivet er evnen til kreativt at være i flere perspektiver på flere niveauer. Abstraktionsevne, at man er klar over, at verden ikke bare er, men at der er mange samtidige virkeligheder, afhængigt af iagttagerens position - her forsvinder den objektive sandhed og visheden. Når objektiv sandhed forsvinder, når der ikke længere er noget, der er rigtigt og forkert, opstår uværgelig en følelse af ensomhed. Man skal være modig, parat til at leve med ensomheden og holde hovedet koldt samtidig med hjertet varmt i en usamtidighed. Ved at erstatte ordet ensomhed med den alenehed, det at være adskillet professionelt fra sine medarbejdere, flytter fokus fra, at det er da synd for mig, at jeg mister en umiddelbar social kontakt til min mulighed for at skabe vilkår for andre mennesker kan agere og udvikle i det felt, jeg har ansvaret for. 

Det kræver tilstedeværelse af den tredje kompetence: Alenehedsevne, der handler om, at man som person kan tåle at være sig selv og har en evne til at nyde sit eget selskab, en tilstand, der kan være forbundet med ensomhed og svigt. Selvfølelsen er i denne tilstand bundet til noget indre - at være - i modsætning til hele tiden at være på vej. Hvis ikke man har det godt med sig selv, bruger man præstationsenergi på hele tiden at skulle yde. Metakompetence knytter sig til en kontekst. De fleste mennesker er i stand til at bevæge sig på det intellektuelle niveau, men mangler evnen til at bevæge sig på det følelsesmæssige. Der er ikke tale om to adskilte kompetencer, idet de gensidigt tillader hinanden. Når vi i personlige samtaler på lederniveau taler om det vanskelige i ledelse, melder oplevelsen af ensomhed sig ofte. En af grundene til oplevelsen tror jeg, vi kan finde i manglende feedback fra omgivelserne. En forudsætning for, at man kan træffe de bedste beslutninger er, at få de input, der skal til for at kvalificere beslutningerne. Det handler ikke kun om de rette beslutninger og de rette processer hen imod beslutningerne, men om den enkeltes vilje til at være ærlig medansvarlig medspille. 

Skriv en kommentar
Svar på dette indlæg: Adskillelsessevne – Alenehedsevne – Abstraktionsevne Felter med * skal udfyldes
 

Skriv hvad du søger