Seniorlivets muligheder og begrænsninger Grethe Andersen blogger om seniorlivets muligheder og begrænsninger

2014 – et spændende skoleår

Af Grethe Andersen, mandag den 6. januar 2014 kl. 10.30

2014 er skudt i gang. Et spændende år med rigtig mange udfordringer og muligheder. Med en ny ambitiøs skolereform er det timing at få integreret forskningsbaseret viden og evalueringer i kvalitetsudvikling af skolen. Det er nødvendigt, at vi i folkeskolen lægge op til et ambitiøst videnbaseret samarbejde om udvikling og forbedring af praksis på alle plan.

At være ambitiøs er at være fremadstræbende og proaktiv. Når man er proaktiv, er man med til at sætte dagsordenen for fremtiden ved at se muligheder og ved i alle sammenhænge at skabe en vilje og lyst til at opnå det bedste for vores elever.

Proaktivitet og anerkendende skoleledelse er således to sider af samme sag, idet der er tanke- og handlingsmæssigt fokus på ønsker og visioner for fremtiden. Vi kommer langt med vilje og proaktivitet, men basis for kvalitetsudvikling er viden. Viden og læring bliver dermed nøgleord for kvalitetssudviklingen: 

- Videnerhvervelse, scanne omgivelserne, erfaringsopsamling.
- Videnudbredelse, dagsordener, referater, database, fortælling, erfaringsudveksling, videndeling.
- Videnfortolkning, skabelse af et fælles videnelement, forskellige forforståelser, antagelser til fælles forståelse eller fælles tredje. 

Kvalitet kan vi forestille os visualiseret i en kvalitetspyramide. Fundamentet er ledelsens engagement. De fire sider er: Deltagerinvolvering, udvikling (som løbende forbedring), fokus på facts og fokus på brugerne. Kvalitetsudvikling er ikke alene et spørgsmål om kvantitet - hvor meget, hvor effektivt, hvor billigt; men noget kvalitativt. Vi skal også satse på processen i kvalitetsudvikling, og den er umiddelbart ikke målbar. En forudsætning er imidlertid, at der bliver udmeldt klare mål, rammer og holdninger. Der er forskellige aspekter ved kvalitetsbegrebet:

- Indsatskvalitet: fx elevernes forudsætninger og lærernes kvalifikationer.
- Rammekvalitet: fx ressourcer, strukturer, regler og øvrige rammer.
- Programkvalitet: Skolens undervisning og pædagogisk arbejde.
- Proceskvalitet: Implementering af programkvalitet i praksis.
- Resultatkvalitet: Læringsresultater, læringsmiljø og skolekultur og eventuelt andre effekter af skolens virksomhed.

Nogle vil måske stejle over begreber som videnstyring og kvalitetssikring, men hvis man som leder overvejer sin egen ledelse i praksis kan struktureringen af begreberne være en hjælp til at sikre, at skoleledelsen prioriter tid til at overveje hvad de forstår ved kvalitet, hvordan der skal sættes ind med en række tiltag, hvilke prioritering og med hvilke ønskede resultater. Kvalitetsbegrebet er i høj grad afhængig af den synsvinkel, man ser sagen fra, og de forventninger man har. Kvalitet opstår i spændingsforholdet mellem omverdenens forventninger og anerkendelse og skolens præstationer.

Omverdenen kan være forældre, interesseorganisationer og politiske partier – eller for så vidt samfundet bredt set. Alle kan blive enige om, at selvfølgelig vil vi udvikling og kvalitet, det ligger i tiden, men hvordan vi omsætter den vision til handling, er der mange meninger om.

Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling må nødvendigvis være vidensbaseret, og der foreligger faktisk mange udmærkede undersøgelser med videnbaserede anbefalinger fx i formandskabets beretninger på www.skoleraadet.dk.  

Godt nytår!

Skriv en kommentar
Svar på dette indlæg: 2014 – et spændende skoleår Felter med * skal udfyldes
 

Direktører og ledere diskuterer i KL - men vi lærere står med opgaven

Af:Torsten Lange, DLF - Den10.01.2014 kl. 22:01Anmeld kommentar

Jeg læser med let hovedrysten (som ældre lærer har man jo set det ene og andet skråsikre standpunkt om opnåelsen af en hurtig fremgang i skolens resultater. Jamen KL, kontakt dog endelig skolelederne, send alskens "læringskonsulenter" ud og tro på, at TYDELIG ledelse kan virke som en ekstra pisk på ryggen af den stab af lærere, I så ynkelig kørte over ved hjælp af storebror Bjarne i foråret. Det er jo symptomatisk, at KL stadig også på lægger sit gyldne hoved på loggen uden at der er en eneste stemme fra lærere eller pædagoger (eller forældre) der ytrer sig. Diskuter endelig videre - det er stadig os, der står med opgaven ude i klasserne 1.8.2014. Og vi gør naturligvis enten det, vi får direkte besked på - eller også gør vi (forhåbentlig) det, vi mener er bedst for eleverne under de givne (forringede) forudsætninger. Så kan I effektmåle og begynde at flytte rundt på lederne - eller fyre lærere. der ikke leverer jeres vare - lad os håbe, I kan finde unge ildsjæle, der vil stille op til dette cirkus. A sæjer velbekomme.

Enighed

Af:Peter Anker Thorn, sk.led.emer. - Den07.01.2014 kl. 09:45Anmeld kommentar

Meget rigtig artikel, så ingen ophævelser over indholdet fra min side. Det der får mig til tasterne er kontrolfunktionerne i forbindelse med kvalitetssikring og kvalitetsudvikling. De mangler totalt og dette vil give store kvaler, når man diskuterer vidensbaseret udvikling. Hvilken viden? hvilke erfaringer og hvilke mål, skal forfølges. Alt for ofte er vi faldet for en højtuddannet guru, der ikke står distancen, når børn/elever skal motiveres og talentudvikles i hverdagen. Konkurrencen spiller også en alt for stor rolle. Sporten lever af den, men den holder heller ikke distancen. Konkurrencen er sjovt og spændende i nogle sammenhænge, men den flytter ikke bjerge og sikrer ikke samfundsopbygning. Derfor skal og må vi være mere nuancerede, når vi diskuterer "Hvad skal barnet lære?" Intuitiv læring er ikke tilstede i mange af undervisningsholdningerne og dette er en stor fejl. Eksempelvis har hvert eneste barn (næsten) selv lært sig at bruge modersmålet - hvordan?? Der er megen viden, der skal inddrages, men der er ingen vej uden om. Der er heller ingen genveje. Kun åbenhed, indsigt og tid! Lad os nu komme i gang med samarbejdet og ophøre med den usunde konkurrence mellem fag, fakulteter og politiske trakasserier. Man får, hvad man vil betale for.

Skriv hvad du søger