Guldkanten kalder, kræver og kappes Bjørn Voldbjerg blogger om våbnene i kommunernes kamp om vækst, tilflytning, arbejdspladser og infrastruktur

Kommunelobbyisme: Spin for skattekroner eller selvstyre i effekt?

Af Bjørn Voldbjerg, fredag den 9. juni 2017 kl. 07.00

Det vækker altid avisoverskrifter, når det kommer frem, at en kommune har brugt skattekroner på at lave lobbyarbejde for en specifik lokal interesse - fx statslige arbejdspladser, infrastruktur eller andre emner, som bliver afgjort af politikerne på Christiansborg.

Som nu fx i JydskeVestkysten tirsdag d. 6. juni 2017, hvor det fremgår, at Tønder Kommune har brugt 307.250 kroner til lobbybureauet Geelmuyden Kiese for at gøde jorden for nye skattearbejdspladser til den sønderjyske kommune, der er udfordret af fraflytning og demografi.

Det er ganske forståeligt, at den slags historier trækker avisoverskrifter. Det er det af flere årsager:

For det første virker det grundlæggende forkert og som spild af offentlige midler, at man bruger én slags skattekroner (kommuneskatteborgernes) på at påvirke landspolitiske beslutninger om, hvordan en anden slags skattekroner (vores alle sammens) skal bruges til politiskoler, akutsygehuse, motorveje, broer og kaserner. Suboptimering vil kritikere kalde det.

For det andet virker det gedulgt og utransparent, at disse processer foregår uden for offentlighedens søgelys og uden en form for demokratisk tilsyn.

Men når det så er sagt, så er der måske også grund til at sige: Come on... De kommuner, der i dag pænt sætter deres lid til indbudte høringsrunder, høringssvar og delegationer - det er de samme kommuner, der må lide den tort at høre champagnepropperne springe i nabokommunerne, der kendte deres besøgstid og havde en tidlig strategi, da et nyt forsvarsforlig truede eller en Togfond lokkede.

For korporatismen er stendød - og når først invitationerne til at afgive høringssvar er frankeret fra Slotsholmen, ja så kan man nærmest være sikker på, at den reelle beslutning allerede er så godt som truffet - fordi de dygtige interessevaretagere allerede har været raden af beslutningstagere og alliancepartnere rundt.

Et ganske anskueligt eksempel fra norsk politik i 2013, viser at over halvdelen af de norske fylkeskommuner hyrede lobbybureauer, da den norske stat lod oliemilliarderne rulle ud i ny infrastruktur i Nasjonal Transportplan. Tankevækkende var det, at det overordnet set var de fylkeskommuner, der ikke hyrede lobbyister, der blev forbigået. Og pudsigt nok var Geelmuyden Kiese også med i kulissen for en af de norske kommuner...

Er det så odiøst? Er det spin? Er det udemokratisk? Det er det måske. Men det er også realiteterne for landets borgmestre: At de kommuner, der forstår at varetage deres vækstinteresser med rettidig omhu, også er de kommuner, der højst sandsynligt vinder kampene om infrastruktur og arbejdspladser. Og kan man fortænke landets borgmestre i at benytte sig af deres grundlovssikrede ret til selvstændigt at styre deres kommunes anliggender?

Her er en lille refleksion til lobbykritikere og journalister, der åh-så-gerne skriver overskrifterne om brug af skattekroner til eksterne lobbybureauer:

Forestil jer, at alle landets 97 kommuner hver headhunter 2-3 af de dygtigste bureaulobbyister og ansætter dem på borgmestergangene. Alle de københavnske lobbybureauer er tømt og kommunerne er blevet lobbyselvkørende. Nu er der ingen fede, forargelige fakturaer til eksterne lobbybureauer, I kan søge aktindsigt i. Men bliver der ikke stadig brugt skatteressourcer på kommunelobbyisme og vækstinteressevaretagelse?

Jo, interessevaretagelsen fortsætter naturligvis bare som en del af den daglige, kommunale drift - måske endda mere skjult, end hvis en kommune brugte eksterne lobbyister. Ville det være mindre forargeligt end de fede fakturaer til eksterne lobbybureauer, vi ser i dag?

(Og hvornår er der mon en journalist, der undersøger, hvor mange kommuner, der allerede i dag har deciderede public affairs konsulenter ansat? Hvad tror I, de laver?)

Min pointe er: Det er ikke ressourcerne - uanset om det er eksterne fakturaer eller interne mandtimer, der bliver brugt på lobbyisme og interessevaretagelse, der er problematiske. For langt hen ad vejen er det kompetencer, der kan tilegnes og metoder, der kan praktiseres. Naturligvis også i kommunerne. Det er et spil, der kan læres.

Men hvad er problemet så? Jo, ud over det lille naivt-forfængelige problem med den demokratiske transparens, så er det virkelige realpolitiske dilemma, som landets borgmestre, særligt i Guldkantsdanmark, skal forholde sig til, dette:

I sidste ende går det direkte ud over borgerne i de kommuner, der ikke kan spille lobbyspillet.

Skriv en kommentar
Svar på dette indlæg: Kommunelobbyisme: Spin for skattekroner eller selvstyre i effekt? Felter med * skal udfyldes
 
Bjørn Voldbjerg

Bjørn Voldbjerg

PR- og brandingkonsulent

Bjørn Voldbjerg blogger om våbnene i kommunernes kamp om vækst, tilflytning, arbejdspladser og infrastruktur

Skriv hvad du søger