Blog fantasien fri Arne Ebsen blogger om lokalsamfundet og demokratiopfattelsen

Hokus pokus

Af Arne Ebsen, torsdag den 20. april 2017 kl. 07.00

I år markerer vi, at det 500 år siden Luther slog sine 95 teser op på kirkedøren i Wittenberg. Det var et oprør mod de mange regler og forordninger, der skaffede velhavende en fortrinsstilling i den katolske kirke. 

Et af mærkepunkterne i Luther oprør var opgøret med det latinske sprog i kirken. En frase fra datidens, for det almindelige menneske uforståelige kirkelatin, er blevet hængende i tryllekunsten: "hoc est Corpus Filili" fortalte datidens præst, når der blev uddelt brød ved nadveren. Bønderne oversatte det frimodigt til Hokuspokus filiokus.

Troen var et stærkt element i datidens samfund, håbet om at der hinsides ville være bedre vilkår, end det jordiske liv udfoldede sig på, var måske også for mange det eneste reelle håb. Nutiden kan i al fald på de materielle vilkår på ingenlunde sammenlignes med datidens usle forhold, men alligevel er der stor uenighed om, hvad der gavner samfundet mest.

Tilsyneladende er troen på et bedre samfund fortsat rosenrød, når man læser innovationsminister Sophie Løhdes nye sammenhængsreform. Ønskerne er i al fald fromme, ved at hælde gammel vand på nye vinflasker, skal det offentlige system endnu en gang underkastes et eftersyn med det ædle formål at forenkle de indbyrdes stridende regler.

Siden 2013 er knap 140.000 flere danskere kommet i arbejde i det private, godt for det, for det sikrer bedre økonomiske muligheder. Desværre har det offentlige mister flere end 5000 jobs i samme tidsrum, og selvom Venstres Jacob Jensen siger: "Det kan være, at nogle opgaver er blevet udbudt og er blevet privat. Det kan være, at den teknologiske udvikling har gjort, at man på visse områder har haft mulighed for at gøre tingene anderledes," og så tilføjer han, "Det er ikke det afgørende, at der er et bestemt antal ansatte i den offentlige sektor."

DLFs formand Anders Bondo er dog langt fra enig med Venstre: "Vi har masser af børnehaveklasseledere, som står alene med 25 til 28 elever. Vi kan se, hvordan klassestørrelserne stiger og stiger. Muligheden for at være to lærere til stede i undervisningen er stort set ikke-eksisterende," siger han og tilføjer: "Det allermest frustrerende er, at politikerne hele tiden lover sundhed, undervisning og ældrepleje i verdensklasse."

Hvis ikke sammenhængsreformen skal ende med at blive det rene Hokus-Pokus er det ikke nok at smøre læberne med levertran, der skal lyttes til de mange offentligt ansatte, der dagligt kæmper for at få enderne til at nå sammen – og måske skulle Venstre lytte til deres græsrødder, der ofte havde en stor tro på, at kommunens ansatte bedst vidste, hvordan kræfterne mest formålstjenligt blev brugt.

Skriv en kommentar
Svar på dette indlæg: Hokus pokus Felter med * skal udfyldes