Vi skal arbejde lidt mere kommunalt på det nationale plan!
Finansminister Bjarne Corydon bød i sit oplæg torsdag morgen velkomen til dans i trædemøllen. Fredag morgen gjorde økonom Nina Schnidt det så helt tydeligt i hendes indlæg ved det Kommunaløknomiske Forum, der tors- og fredag blev afholdt i Aarhus.
Nina Schmidt så ikke lys for enden af den økonomiske tunnel frem til 2050, og efter hendes opfattelse ville der ikke være mulighed for kvalitative forbedringer, medmindre det sker gennem omprioriteringer eller reformer i vores velfærdsydelser.
Borgmestrene Kirstine Bille, Syddjurs og Martin Damm, Kalundborg tog tråden op fra økonomen i deres indlæg og efterlyste mere handlekraft fra Christiansborg - ikke i enkeltsager, men netop på det mere overordnede plan.
Martin Damm sagde i sit indlæg: "Det tager en uge at nedlægge et plejehjem, et års tid at ændre på skolestrukturen, men det varer to valgperioder at ændre en kommunal grusvej til en privat fællesvej."
Kirstine Bille brugte eksemplet fra debatten om lukkedagene i daginstitutionerne: "I juledagene var det tilmeldt 14 børn til pasningen, det reelle tal blev 4 børn. Det holder vi altså ikke 7 daginstitutioner åbne for."
"Hold snitterne væk!" sagde Kirstine Bille malende og opfordrede samtidig folketingspolitikere til at tage fat i de store udfordringer, der skal skabe et råderum for de benhårde prioriteringer, som kommunalpolitikerne er optaget af. Det nytter ikke noget, at Christiansborg ligger i permanent valgkamp i hele regeringsperioden. I det lys skal Bjarne Corydons bemærkning i sin velkomst til de knap 1000 kommunalpolitikerne nok også ses: "Vi bliver nok nødt til at se på, om vi kan arbejde lidt mere kommunalt på det nationale plan."
I det lys giver regeringens klare udmelding, personificeret gennem Helle Thornings nytårstale god mening.
Det er helt afgørende, at danskerne kommer væk fra rettighedstænkningen, så vi ikke som kommunalpolitikerne ender med at skulle stå på mål for en umulig situation, hvor borgerne med folketingspolitikerne i ryggen kan kræve deres rettigheder opfyldt, mens vi lokalt er nødt til at gennemføre forringelser for at vores regnestykke kan nå sammen.
Vi er nødt til at synliggøre den nødvendige prioritering på landsplan for at lette presset på kommunerne, så vi kan tilbageerobre vores legitimitet som lokalpolitikere.