Offentlige ledere – sæt borgerne først! Dorthe Crüger blogger om sit syn på offentlig ledelse anno 2019

Leder vi egentligt rigtigt?

Af Dorthe Crüger, tirsdag den 17. december 2019 kl. 08.00

Det spørgsmål drøftede jeg i Ledelsesugen med Ann-Christina Matzen Andreasen, som er leder af Job-, Aktivitets- og Kompetencecenteret (JAC) i Gentofte Kommune.

JAC har for andet år i træk vundet prisen som Danmarks Bedste Offentlige Arbejdsplads. De har i øvrigt også vundet prisen som Europas bedste offentlige arbejdsplads i 2019. Centeret tilbyder bl.a. støttet beskæftigelse og aktivitets- og samværstilbud til voksne med særlige behov. Der er ca. 400 borgere tilknyttet JAC og godt 110 medarbejdere ansat.

Priserne har JAC fået for en række bemærkelsesværdige resultater. Tilsynsrapporterne er i top, antallet af magtanvendelser er faldet drastisk, og centeret har udviklet nyskabende tilbud til borgerne – alt sammen inden for den samme økonomiske ramme.

Opskriften?

Med Ann-Christinas egne ord handler det om at invitere andre ind i ledelsesrummet. Faktisk beskriver JAC sig selv som 90 procent ledelsesløse, fordi Ann-Christina og ledergruppen har uddelegeret al ledelse til medarbejderne med undtagelse af HR-funktionen. Det betyder, at medarbejderne selv træffer de beslutninger, som gør det muligt for dem at gøre den størst mulige forskel for borgerne.

Men det betyder ikke, at Ann-Christina og resten af ledergruppen har overflødiggjort sig selv. Deres opgave er at skabe klare rammer for opgaveløsningen, så medarbejderne kender og kan indtage deres handlerum. Rammerne er ikke nogen, Ann-Christina og ledergruppen udstikker, selvom det måske havde været nemmere på den korte bane. I stedet inddrager de medarbejderne for at forstå deres behov. På den måde kan de hele tiden justere rammerne, så de skaber det bedst mulige rum for opgaveløsningen.

Derfor er det i min optik mere end rimeligt at betragte det at bedrive ”ikke-ledelse” som en ledelsesdisciplin i sig selv. Nøglen er slet og ret tillid. Kan og tør vi slippe magten?

Det er ingen nem opgave. Og reelt meget sværere end klassisk topstyring. Ofte er der tale om kulturændringer. Hos JAC har de arbejdet med at implementere nye arbejdsgange – på at ændre kulturen – i de sidste syv år. Der er ingen quick fixes. Opgaven som leder er at gå forrest og vise retningen. At sætte det rigtige hold.

Det betyder også, at man nogle gange må skille sig af med folk. Medarbejderne skal ligesom lederen brænde for det – være motiverede af at gøre en forskel for borgerne. Er medarbejderne det, er man som leder ansvarlig for at skabe rammerne for, at de kan udfolde og udvikle sig. Lykkes man med den opgave, lykkes man med at skabe en kultur, som fostrer og giver plads til medarbejdere, der selv indtager ledelsesrummet, træffer beslutninger i fællesskab og bringer egne erfaringer til bordet.

Statsminister Mette Frederiksen slog lignende takter an i sin åbningstale i oktober, da hun bebudede en Nærhedsreform. Mindre detailstyring og mere faglighed og ledelse var budskabet. Mit eget ønske er, at tillid får lov at stå helt centralt i ligningen. Tilliden til velfærdens institutioner og de offentlige ledere, som sætter retningen. Og tillid til de medarbejdere som hver dag går på arbejde for at gøre en forskel.

Tillid betyder ikke, at ingen står til ansvar. Det er heller ikke tilfældet hos JAC i Gentofte. Medarbejderne står til ansvar for deres opgaveløsning, og i sidste ende er det ledergruppen, som står på mål for den. Tilliden er gensidig. 

Så tilbage til spørgsmålet i overskriften; Leder vi egentligt rigtigt? Med det mener jeg; Involverer vi medarbejderne i tilstrækkelig grad? Tør vi uddelegere? Lykkes vi med at skabe det bedst mulige udfoldelsesrum for medarbejderne?

JAC er beviset på, at vi kan komme langt, hvis vi i højere grad tør involvere medarbejderne i, hvordan arbejdet skal udføres og uddelegere beslutningskraften. Det handler ganske enkelt om, at medarbejderne er meget tættere på dem, vi skal gøre en forskel for – borgerne. Giver vi medarbejderne mandat til at bringe den viden til bordet og handle på den, så optimerer vi servicen over for borgerne samtidig med, at medarbejdernes gejst og motivation vokser med ansvaret.

Lad os give rum til dem, som er tættest på borgerne. Det er win-win.  

Skriv en kommentar
Svar på dette indlæg: Leder vi egentligt rigtigt? Felter med * skal udfyldes
 

Skriv hvad du søger