Offentlige ledere – sæt borgerne først! Dorthe Crüger blogger om sit syn på offentlig ledelse anno 2019

Borgeren først, ja! Men hvilke krav stiller det til os ledere?

Af Dorthe Crüger, torsdag den 10. oktober 2019 kl. 08.00

Overalt i den offentlige sektor deler medarbejdere og ledere ambitionen om at bidrage til velfærden i Danmark. På sygehuse, i daginstitutioner, i politiet og i borgerservice pejler vi efter det samme: At gøre en forskel for borgerne. Det er dét, som motiverer langt de fleste medarbejdere og ledere. Den fornemste opgave for offentlige ledere er derfor at sikre, at borgerne er omdrejningspunktet for opgaveløsningen, og at vi aldrig mister dem af syne.

Men hvad vil det sige i praksis? Hvordan skaber man rammerne for, at medarbejderne kan udføre deres opgave på den bedste måde til gavn for borgeren? Eller sagt på en anden måde: Hvordan indtager man sit ledelsesrum som leder på en måde, som sætter retning og forankrer ambitionen om borgeren først i organisationen?

Det er ikke lige til. Og slet ikke i en hverdag, hvor en masse andre dagsordener som fx økonomi eller IT kæmper om opmærksomheden. Nogle gange kan man som leder miste troen på, at man har et handlerum til at skabe de rammer, der kan gøre det muligt for medarbejderne at handle ud fra borgernes ønsker og behov. Jeg har selv prøvet det. Men min erfaring er også, at handlerummet findes – også selvom det indimellem kræver, at man selv insisterer på at udforske og indtage det. Hvordan gør man så det? 

Der findes ikke en fast opskrift. Baseret på mine egne erfaringer er der to væsentlige ting, man kan arbejde med som leder: At sætte en tydelig retning i sin organisation og samtidig gøre en dyd ud af at forstå driften, det vil sige medarbejdernes hverdag og borgernes møde med din organisation. 

For det første har jeg lært, at man som leder sætter retningen med en tydelig vision. Og i forlængelse heraf er det lige så vigtigt selv at udleve den. Faktum er at du ingen vegne kommer, hvis ikke du har dine medarbejdere eller lederkollegaer med dig i arbejdet med at skabe en forskel for borgerne. Gå forrest og involver dine medarbejdere og lederkollegaer i overvejelserne om, hvor I skal hen. Hvilken forskel arbejder I for at skabe? Og hvad motiverer dine medarbejdere på rejsen derhen? 

For det andet er det min erfaring, at det giver mening at insistere på at have en stor berøringsflade med driften, fordi man bliver synlig for sine medarbejdere på en afgørende måde. Og samtidig får man uvurderlig viden og input til, hvordan man sætter rammerne bedst muligt for opgaveløsningen. Det betyder naturligvis også, at noget andet må vente eller vælges helt fra. 

Som leder er man rollemodel for sine medarbejdere og sin organisation både i forhold til, hvad man siger, og hvad man gør. Derfor dur det ikke, at vi sidder for meget bag skrivebordet eller er til møder ude af organisationen dagen lang. Vi bliver nødt til at være til stede i den hverdag og virkelighed, som vi sætter rammerne for. 

Ja ja, lettere sagt end gjort tænker du måske. Enig! Som leder har kalenderen sjældent nok ledige timer. Men hvad er det, vi bruger vores tid på som ledere? Prioriterer vi det rigtige? 

Jeg ved fra min egen tid som leder, at det kan være svært. Ens kalender bliver hurtigt fyldt op med møder, og måske kan det også være en barriere, at man som leder ofte kommer til kort i mødet med driften. Da jeg i min tid som sygehusdirektør agerede ”pap-kollega” for portørerne en dag, udstillede det min manglende viden om deres hverdag og fag. Men det var jeg åben omkring og meldte rent ud, at jeg var der for at lære og for at forstå, hvordan deres virkelighed så ud. Det samme var tilfældet med patienter og pårørende. Jeg har flere gange fået lov af patienter til at være ”pap-pårørende” for en dag for at forstå, hvordan det var at være patient og pårørende på sygehuset. 

Begge dele gav pote. Jeg fik værdifuld indsigt, og jeg blev synlig i organisationen. Hvad sker der, hvis du tager en dag ud og følger med en af dine medarbejdere eller lederkollegaer? Deltager i et eller flere møder med borgerne som fluen på væggen? Og insisterer på at gøre det kontinuerligt? 

Hvordan føder de to ting – at sætte retning og forstå driften – ind i arbejdet med at være rollemodel? Det gør det ganske enkelt, fordi du sætter et eksempel til efterfølgelse ved at være synlig og ved at interessere dig for dine lederkollegaers og dine medarbejderes oplevelse af muligheder og barrierer. Ved at vise, at borgerne først ikke bare er noget du siger, men også er noget du mener. 

Jeg har fået æren af at være ambassadør for offentlig ledelse i 2019 blandt andet i forbindelse med Ledelsesugen i uge 44. Her glæder jeg mig til at tale om og debattere, hvilke krav borgeren først stiller til os ledere. Og hvordan vi som offentlige ledere indtager vores handlerum på en måde, som gør organisationen i stand til at sætte borgerne først.

Jeg håber, at alle jer, som læser med, vil tage del i debatten – blandt andet på KL’s Ledertræf den 28. oktober 2019 i Odense, hvor jeg glæder mig til at tale med kommunale ledere, fortælle om mit why som leder og facilitere workshoppen ”Borgeren i fokus – sådan!”.

Skriv en kommentar
Svar på dette indlæg: Borgeren først, ja! Men hvilke krav stiller det til os ledere? Felter med * skal udfyldes
 
Dorthe Crüger

Dorthe Crüger

Ambassadør for offentlig ledelse 2019

Dorthe Crüger blogger om sit syn på offentlig ledelse anno 2019

Skriv hvad du søger