Illustration: Gitte Skov
Illustration: Gitte Skov
Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 21 / 2021

EL og DF vil gerne se nærmere på valgforbund

Meningen med valgforbundene er god nok – men måske det er på tide at se, om de lever op til deres formål. Det mener i hvert fald Enhedslistens og Dansk Folkepartis kommunalordførere.

– Vi opfandt ikke valgforbundene for de store partiers skyld, men for at de små kunne mindske stemmespild. Det er værd at vurdere, om andre metoder kunne være bedre, og det kræver en større regnemaskine, end jeg lige har i mit hoved, siger Enhedslistens kommunalordfører Jette Gottlieb.

Hun vil derfor gerne bede indenrigs- og boligministeren om at undersøge valgforbundene nærmere, men har ikke lagt sig fast på, om valgforbundene skal afløses af noget andet.

– Sagen er, at ligegyldigt hvad man laver, kan man ikke være matematisk retfærdig. Hvis man afskaffede valgforbund, ville der ske det, at de store partier begynder at dele sig i mindre partier. Taktikken indretter sig efter matematikken, siger hun.

Skriv hvad du søger