Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 20 / 2021

Kommunalpolitikere som brobyggere mellem selskab og kommune

Samarbejdet mellem kommuner og kommunalt ejede selskaber rummer store potentialer, når svære opgaver som klimatilpasning og velfærdsudvikling skal løses. Her kan de politisk udpegede medlemmer af bestyrelserne med fordel spille en mere aktiv rolle i at få samarbejdet til at bære frugt til gavn for borgerne og samfundet.
tekst Jesper Hosbond Jensen, chefkonsulent i Komponent, og Kalle Syberg Kjær, centerchef i Komponent

Fra Komponent vil vi gerne ønske alle kommunalbestyrelsesmedlemmer tillykke med valget. En del af jer har opnået genvalg, for andre blev KV21 startskuddet til det politiske arbejde med velfærdsudvikling og samarbejde med nye kolleger og en lang række aktører, der er knyttet til kommunen på forskellig vis.

Det er en fantastisk vigtig opgave, I har foran jer. Det er også en vanskelig opgave. Kommunernes spilleplade er bredere end nogensinde, og kompleksiteten bliver hele tiden større. Derfor er kommunalbestyrelsens evne til at sikre retning i velfærdsudviklingen i takt med borgernes forventninger helt afgørende. 

Et vigtigt afsæt for kommunalbestyrelsens arbejde er konstitueringsaftalen, som sætter hegnspæle for den politiske magtdeling både internt i den kommunale organisation og i de organisationer i tilknytning til kommunen, hvor I som kommunalpolitikere kan indgå i bestyrelser og andre ledende organer. Meget velfærdsudvikling sker i dag i et tæt samspil med andre offentlige og private aktører som for eksempel de kommunalt ejede selskaber, fonde, selvejende institutioner, råd og nævn. 

Rollen som politiker

I rollen som folkevalgt medlem af kommunalbestyrelsen er rammerne for det politiske arbejde styrelsesloven og den af kommunalbestyrelsen vedtagne styrelsesvedtægt. Som politikere er I lægmænd og skal understøttes af forvaltningen, således at I kan træffe beslutninger på et oplyst og hjemlet grundlag. 

Arbejdsdeling og organisering i stående og midlertidige udvalg giver mulighed for en vis specialisering. Men afsættet er, at I som politikere i en kommunalbestyrelse har ansvar for den samlede kommunale virksomhed. Der knytter sig mange forskellige arbejdsformer til det lokale politiske arbejde, der i stigende grad suppleres med forskellige netværk og løsere organiseringer, hvor borgere og virksomheder inddrages i beslutninger, dilemmaer og idéudvikling. Dertil kommer de fælleskommunale spor i for eksempel KL og KKR. Men særligt én gruppe samarbejdspartnere skiller sig ud: De kommunalt ejede selskaber.

Dobbeltrollen i et selskab

De kommunalt ejede selskaber kan overordnet inddeles i forsynings- og infrastrukturselskaber, i uddannelsesinstitutioner og i kulturinstitutioner. De har forskellige selskabs- og dermed styreformer, hvor blandt andet kommunens rolle og samspil med selskabet kan have varierende former.

På samme vis har kommunen og politikere, der vælges som bestyrelsesmedlemmer, forskellige roller, der forenklet sagt kan defineres som ejer, myndighed eller samarbejdspartner. De kommunalbestyrelsesmedlemmer, der vælges til selskabernes bestyrelser, repræsenterer ejerrollen og skal arbejde i bestyrelsen for at udvikle selskabets forretning. De øvrige roller som myndighed og samarbejdspartner varetages primært af selskabernes og kommunernes ledere og medarbejdere.  

I selskabets bestyrelse er rammen for bestyrelsesarbejdet typisk selskabsloven (med § 60-selskaber som den største undtagelse), der danner grundlag for selskabets bestyrelsesarbejde med fokus på virksomheden og dens udvikling.

LÆS OGSÅ Rammevilkår spænder ben for kommunernes brug af sociale investeringsmodeller

Politikerne skal i dobbeltrollen balancere armslængden mellem kommunen som aktiv ejer, som myndighed og som samarbejdspartner. Der er typisk hjælp at hente til denne balancegang i bistanden og vejledningen fra den kommunale forvaltning og i kommunens strategier og visioner på området, der ofte kommer til udtryk i en politik for aktivt ejerskab og i en ejerstrategi. 

Muligheder for brobygning

Som politisk udpeget bestyrelsesmedlem – der samtidig er medlem af en kommunalbestyrelse – er det afgørende vigtigt at kunne skifte mellem rollerne som politiker og som bestyrelsesmedlem i selskabet. Som bestyrelsesmedlem skal du ikke bedrive politik, men have fokus på selskabets kerneforretning. Til gengæld kan du med afsæt i et afklaret råderum bringe perspektiver med relevans for såvel selskab som kommune frem i drøftelserne – uanset hvor drøftelserne finder sted. Det bør være ambitionen, at man som udpeget bestyrelsesmedlem spiller en aktiv rolle i at bygge bro og styrke det politiske arbejde i kommunerne med viden, netværk og dagsordener fra bestyrelsesarbejdet i eksempelvis et forsyningsselskab og i tråd med ejerstrategien.

I dobbeltrollen som politiker og bestyrelsesmedlem i et selskab ligger der – ofte uudnyttede – potentialer i forhold til at bygge bro mellem kommune og selskab på kommunal- og selskabsbestyrelsesniveau. Hvis denne brobygning skal afsøges bedre, end det ofte sker i dag, kan for eksempel vidensdeling, løbende dialogmøder og fælles udviklingsprojekter på bestyrelsesniveau være med til at skabe nye gevinster for både kommune og selskab.

Vi skal lykkes endnu bedre med svære opgaver som CO2-reduktion, klimatilpasning og velfærdsudvikling. De udfordringer løses ikke isoleret i den enkelte kommune, på et enkelt politisk område eller i en enkeltstående virksomhed. 

Der er mange gode eksempler på stærke samarbejder mellem kommune og selskab, eksempelvis på forsyningsområdet, men der er behov for endnu flere. Samskabelse med selskaberne er simpelthen nødvendigt for at indfri ambitionerne på for eksempel klimaområdet. 

Brobyggeren skal styrkes

Lad os først slå fast, at kommunalbestyrelsesmedlemmer er vant til at have ansvar for milliardstore budgetter, samarbejde med en direktion og at sætte retning i ledelsen af en kompleks organisation. Så forudsætningerne for at varetage hvervet som såkaldt professionelt bestyrelsesmedlem i et kommunalt ejet selskab, der som regel også er en forholdsvis kompleks størrelse, bør for de fleste kommunalbestyrelsesmedlemmer være på plads.

I Komponent ønsker vi at understøtte, at alle kommunalpolitikere føler sig klædt på til arbejdet i kommunale bestyrelser, som politisk udpegede bestyrelsesmedlemmer og i selskabsbestyrelser. Derfor samarbejder vi med en række kommuner og selskaber om denne del af det kommunalpolitiske arbejde ud fra en klar ambition om at styrke politikernes evne til at navigere mellem de forskellige roller. Vi ønsker dermed at bidrage til den del af velfærdsudviklingen, som i stigende grad sker i komplekse samspil mellem kommuner og andre aktører, fordi det bliver en stadig vigtigere del af kommunens velfærdsproduktion. 

Rollen som brobygger mellem kommunalbestyrelse og selskaber har hidtil været underbelyst – blandt andet af frygt for at komme i konflikt med ofte forskellige regelsæt. Kommunalpolitikere har en afgørende vigtig rolle i at sætte retning, prioritere og løse komplekse opgaver på tværs. I Komponent ønsker vi at understøtte deres arbejde med viden og indsigt, så de store potentialer for stærkt samarbejde om kommunal velfærdsudvikling kan udfolde sig bedst muligt.

LÆS OGSÅ De socialøkonomiske bundlinjer skal blive tydeligere i kommunerne
FOR ABONNENTER

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Kommunalpolitikere som brobyggere mellem selskab og kommune Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger