Foto: Colourbox
Foto: Colourbox
Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 20 / 2021

Borgmestre kan gå ny lønvirkelighed i møde

Både borgmestres eftervederlag og løn for bestyrelsesarbejde er til diskussion, og flere partier mener, at der er grund til at justere i borgmestrenes vederlag, selvom det kun er få år siden, et politisk flertal i Folketinget vedtog nye regler for borgmestrenes løn.

Landets ny- og genvalgte borgmestre får muligvis ændret på lønforholdene. Flere partier i Folketinget erklærer sig nemlig parate til at se på både borgmestrenes eftervederlag og den løn, som borgmestrene får for bestyrelsesarbejde. 

Det er særligt sager om borgmestre og rådmænd, der inden for de seneste år er gået direkte over i et nyt job, mens de samtidig har taget et eftervederlag for tiden som borgmester med sig, der er en torn i øjet på flere folketingsmedlemmer. Dragørs tidligere borgmester Erik Dahl Bidstrup (V) fik således knapt 800.000 kroner med sig, da han takkede ja til et job som formand for fagforeningen Krifa til fordel for borgmestergerningen, mens den tidligere Herning-borgmester Lars Krarup (V) fik over 1,2 millioner kroner i eftervederlag, selvom han kort tid efter at have forladt borgmesterposten blev bestyrelsesformand for Realdania. Bornholms eksborgmester Winni Grosbøl (S) fik næsten en million kroner med fra kommunen, da hun blev direktør i Friluftsrådet, og den skandaleramte Fredericia-borgmester Jacob Bjerregaard (S) fik også 12 måneders løn ved sit exit. 

Og det er urimeligt, mener flere kommunalordførere, som påpeger, at det for få år siden blev justeret, så borgmestre og regionsformænd ikke får eftervederlag, hvis de bliver udnævnt til ministre. Den ændring blev gennemført, efter tidligere regionsformand og minister Carl Holst (V) fik kritik.

Skriv hvad du søger