Illustration: Colourbox
Illustration: Colourbox
Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 19 / 2021

Det regionale samarbejde har vokset sig stærkere

Borgmestre og kommunalpolitikere mødes i landets fem KKR og lægger fælles slagplaner for deres region på områder som infrastruktur, sundhed, klima, erhverv, uddannelse med videre. Det giver bedre opgaveløsninger og flere muskler i samtalerne med Christiansborg og regionerne, mener de.

Hvad er KKR?

KKR er en del af KL’s politiske organisation og er et samarbejde mellem komunalbestyrelserne om retning og linje i de opgaver, hvor et samarbejde på tværs er en fordel. KL har ét KKR i hver region. Alle borgmestrene er fødte medlemmer af et af de i alt fem KKR. Desuden er et antal kommunalbestyrelsesmedlemmer medlem af hvert KKR, så sammensætningen afspejler valgresultatet ved det seneste kommunalvalg i den pågældende region.

Forkortelsen ”KKR” er måske stadig lidt mystisk for udenforstående. Det står for kommunekontaktråd. Der er fem af dem. Et i hver region. 

Det lidt hemmelige politiske organ blev født efter strukturreformen i 2007, hvor man i KL mente, der var brug for et organ, der kunne understøtte kommunernes samarbejde i regionerne. Borgmestrene er fødte medlemmer. Derudover er der et antal almindelige kommunalbestyrelsesmedlemmer.

Albertslunds borgmester Steen Christiansen (S) er formand for KKR-hovedstaden, der dækker 29 kommuner. Han er ikke i tvivl om, at KKR er blevet stærkere de senere år.

– Vi oplever et stadig stærkere samarbejde kommunerne imellem. Her kan vi løfte nogle opgaver i fællesskab. Det gælder sundhedsområdet, hvor vi har fået flere opgaver. Det gælder klima, infrastruktur, det specialiserede socialområde og kollektiv trafik, siger han.

Og det er blevet bemærket.

– De sidste to valgperioder er regeringerne og centraladministrationen i stigende grad blevet opmærksom på KKR og de muligheder, der er for at være i direkte dialog med det politiske niveau i kommunerne. Vi bliver i stigende grad indbudt til arbejdsgrupper, i forbindelse med lovforberedende arbejde og så videre. Vi har lige skullet pege på syv kommunaldirektører, der kan komme med input til hovedstadsudvikling, siger Steen Christiansen. 

To ministre kom forbi

Steen Christiansens pointe bliver underbygget på mødet i KKR Hovedstaden i september. Her møder to ministre op for at tale med kommunalpolitikerne. Den ene er skatteminister Morten Bødskov (S). Den anden er social- og ældreminister Astrid Krag (S).

Hun er kommet for at tale med kommunalpolitikerne om regeringens psykiatriudspil.

LÆS OGSÅ Fægtning og fodbold for SOSU-elever

– Det er altid vigtigt og interessant at tale med vores borgmestre og lokalpolitikere. Jeg kommer meget rundt i landet. Det er helt afgørende, at vi ikke laver løsninger, der ser godt ud på papiret på Christiansborg, men som ikke hænger sammen, når de rammer virkeligheden. Derfor er KKR et rigtig godt forum at få input, siger Astrid Krag, inden hun sætter sig ind i ministerbilen.

Pas på lønskruen

Et af de væsentlige områder i KKR er erhversfremme. Vallensbæks borgmester Henrik Rasmussen (K) er formand for Væksthus Hovedstaden og kommer på mødet med en appel til kollegaerne.

– Der ligger 600 millioner kroner i strukturfondsmidler, der skal udmøntes inden 2023. Rammerne er ikke meldt ud endnu, men bæredygtighed og digitalisering med bliver helt sikkert vigtige kriterier. Det er op til jer at kontakte erhvervschefer og lokalt erhvervsliv og gøre dem opmærksomme på det her. Det er vigtigt, at vi får en retfærdig fordeling mellem Jylland og Hovedstaden, siger Henrik Rasmussen.

Undervejs får man også vendt flygtningesituationen, og hvad man kan forvente sig af udviklingen i Afghanistan. Og hvilke budskaber man skal sende til regering og folketing i den forbindelse.

Politikerne får også vendt rekruteringssituationen. Hvidovres borgmester Helle Adelborg (S) pointerer, at man i den nuværende situation, hvor man kommer til at mangle social- og sundhedspersonale ikke får skabt en konkurrence på løn mellem hovedstadskommunerne.

Det er ifølge Steen Christiansen et meget godt eksempel på, hvad KKR også kan.

– Det er uformel bemærkning uden for dagsordenen, men et godt eksempel på, at man kan tage en fælles dagsorden op om, at det kan gå hen og blive kritisk, hvis der kommer en lønskrue i gang, siger han. 

Det specialiserede socialområde

Dagens store punkt er fremlæggelsen af en monitoreringsrapport, der viser udviklingen på det specialiserede socialområde. Et område, som KKR Hovedstaden har arbejdet intensivt med i denne valgperiode.

Rapporten viser, at hovedstadskommunernes udgifter til området er steget over de seneste fem år, men at de i 2020 er stagneret på omkring 16,7 milliarder kroner. Bagtæppet er, at man samtidig har set en voldsom vækst i visse diagnoser. I perioden 2017 til 2020 er antallet af autismediagnoser vokset 101 procent, ADHD 81 procent og angst 30,9 procent. 

Hovedstadskommunerne er samlet set blevet bedre til at styre økonomien på det specialisere-de socialområde. Mens budgetoverskridelserne i 2017 var på otte procent, så var de i 2020 kun tre procent.

Det er bemærkelsesværdigt, at hovedstadskommunerne har en lavere udgiftsstigning end på landsplan. I perioden 2017 til 2020 er den steget fire procent, mens den i landsplan steg otte procent.

Rapporten peger på mulige forklaringer. Blandt andet er hovedstadskommunerne muligvis lykkedes med at lave flere forebyggende indsatser og derved undgår mere indgribende og dyrere indgreb som for eksempel anbringelser.

Udgifterne til det specialiserede socialområde fylder meget i kommunerne i disse år, og rapporten affødte en længere diskussion blandt politikerne. 

Det, KKR kan

Efter mødet sætter Vallensbæks borgmester Henrik Rasmussen ord på, hvad det er, KKR kan.

– KKR kan det med at koordinere tingene. Sagen er jo, at vi i kommunerne ofte sidder med de samme udfordringer. Det er ikke så meget partipolitik, det er meget pragmatisk. Vi sidder og prøver at løse de udfordringer, vi har. Det er rigtig vigtigt at have det fællesorgan, at Regionerne er forskellige. Nogle gange sammenligner landspolitikerne os med nogle ting, som de ser i Jylland. Det er måske ikke helt det billede, vi har i Hovedstaden, siger han.

Frederiksbergs borgmester Simon Aggesen (K) siger det med andre ord ved kaffeautomaten.

– KKR var ikke noget, jeg tænkte så meget over, inden jeg blev borgmester, men det er et vigtigt forum, hvor vi indgår nogle aftaler, der forpligter. Her bliver indgået nogle aftaler, siger han. tkn@kl.dk

 

Hovedstaden: Styr på det specialiserede

Albertslunds borgmester Steen Christiansen (S) er formand for KKR Hovedstaden

I KKR Hovedstaden har man i den forgange periode blandt andet haft fokus på det specialiserede socialområde. Det vil sige borgere med handicap og diagnoser.

– Den stærke politiske styring og fokus på det her område på tværs af de 29 kommuner begynder at virke. Det handler om kvalitet til borgerne og samtidig økonomistyring, så pengene bliver brugt, der hvor det giver mening. En befolkningsudvikling med 150.000 flere borgere frem mod 2035 vil også betyde flere borgere på det specialiserede socialområde. Derfor er en stærk ramme om økonomi og kvalitet vigtig, siger KKR-formand Steen Christiansen.

En del af forklaringen på den gode økonomistyring er, at de 29 kommuner har lavet en særlig økonomimodel, hvor de samlet stiller en underskudsgaranti, hvis en kommune laver et special- eller  botilbud.

Nordjylland: Sammen om infrastruktur 

Hjørrings borgmester Arne Boelt (S) er formand for KKR Nordjylland: 

– Der har været et enestående samarbejde mellem de 11 kommuner om infrastruktur. Vi har arbejdet for en tredje Limfjordsforbindelse, bedre veje til Skagen og i Thy og tiltag på de nordjyske jernbaner. Det har været vigtigt, at vi kunnet stå sammen, og det kan aflæses i regeringens infrastrukturplan, siger Arne Boelt.

Han påpeger, at KKR kan stille forslag, men de skal besluttes af et flertal i de enkelte kommunalbestyrelser.

– Det betyder, at når Mogens Gade (KKR-næstformand og venstreborgmester i Jammerbugt, red.) og jeg har været i Transportministeriet, så taler vi på vegne af 11 enige byråd. Det betyder alt. Når vi står overfor transportministeren, så kan de ikke slå kile ind imellem os og sige: ”I ved ikke, hvad I vil”. Det er deri, succesen ligger.  Det er demokrati i fuld flor.

– KL skal se KKR som en sejr. Hvis ikke KL havde oprettet det organ, så tror jeg, KL havde stået i en hel anden situation i dag. 

Syddanmark: Her kan man rejse en fælles dagsorden

Haderslevs borgmester H.P. Geil (V) er formand for KKR Syddanmark:

Som noget af det bemærkelsesværdige, der er sket i denne periode, fremhæver H.P. Geil, at KKR Sydjylland fik sat fokus på den kommunale medfinansiering af regionernes sundhedsudgifter.

– Vi gjorde oprør. Vi skrev samlet til KL, at vi gerne ville have en forklaring på, hvad udgiften gik til. Det var medvirkende til, at sagen blev rejst over for regeringen, og den kommunale medfinansiering blev fastfrosset i 2019. Ikke at det har løst problemet, men vi fik sat fokus på det, siger han.

– Alle kommuner oplevede at få ekstra millionregninger. Forestil dig, en håndværker sender dig en regning, men du kan ikke få at vide, hvad der er lavet. Det var meget sådan, kommunerne oplevede systemet, siger H.P. Geil.

Sjælland: Fælles ambition for turismen

Solrøds borgmester Niels Hörup (V) er formand for KKR Sjælland:

De 17 kommuner i KKR Sjælland har udarbejdet en udviklingsplan for turismen på Sjælland frem mod 2025, som blev fremlagt i august sidste år.

– Vi kunne se, at vi på Sjælland havde nogle potentialer for at udvikle turisme. Vi har undersøgt, hvordan vi kunne skabe noget synergi på tværs af regionen. Turismen på Sjælland og øerne kan og skal mere. Det handler om vækst og lokal udvikling, siger Niels Hörup.

– Der ligger et grundigt analysearbejde bag, og det skal forløse et uindfriet potentiale på op mod 15 milliarder kroner frem mod 2025 til gavn for borgere, erhverv og turister, siger KKR-formanden.

Lidt i samme spor nævner han, at man i forrige periode nedsatte taskforcen Digitalt AktionsForum;  et samarbejde med Dansk Energi og Teleindustrien om at få udbredt digital infrastruktur i områder, hvor det ikke sker på markedsvilkår.

Midtjylland: Klimasagen rykker

Randers borgmester Torben Hansen (S) er formand for KKR Midtjylland:

– Vi har lavet en klimahandlingsplan, hvor vi har nogle helt konkrete spor om klimasikring, vand og affald. Lige præcis klimasikring er meget vigtig dagsorden for en stor del af kommunerne i Midtjylland. Vi er omgivet af vand. Der er Gudenåen, der er Randers Fjord, der er Limfjorden, der er Kattegat, siger Torben Hansen.

Den regionale enighed er en styrke i forhold til Christiansborg og regionen.

– KKR er blevet stærkere, fordi man holder sig på den politiske bane. Når der er spændende politiske emner på dagsordenen, så engagerer folk sig. Vi skal huske, at det er folkevalgte politikere, der brænder for noget, der sidder i KKR. Det skal jeg som formand huske, det skal KL huske. Folk er optændt af den hellige ild og det skal der være plads til, siger Torben Hansen.

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Det regionale samarbejde har vokset sig stærkere Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger